Richter 10

Schlachter 2000

von Genfer Bibelgesellschaft
1 Und nach Abimelech stand Tola auf, ein Sohn Puas, des Sohnes Dodos, ein Mann von Issaschar, um Israel zu retten. Und er wohnte in Schamir auf dem Bergland Ephraim. (Ri 2,16)2 Und er richtete Israel 23 Jahre lang. Danach starb er und wurde in Schamir begraben. (Jos 15,48)3 Nach ihm stand Jair, ein Gileaditer, auf und richtete Israel 22 Jahre lang.4 Er hatte 30 Söhne, die auf 30 Eselsfüllen ritten, und sie besaßen 30 Städte, die heißen »Dörfer Jairs« bis zu diesem Tag und liegen im Land Gilead. (5Mo 3,14; Ri 5,10; Ri 12,14)5 Und Jair starb und wurde in Kamon begraben. (4Mo 32,41)6 Aber die Kinder Israels taten wieder, was in den Augen des HERRN böse war, und dienten den Baalen und Astarten und den Göttern der Aramäer und den Göttern der Zidonier und den Göttern der Moabiter und den Göttern der Ammoniter und den Göttern der Philister; und sie verließen den HERRN und dienten ihm nicht. (Ri 2,11; Ri 2,13; 1Kön 11,5; 2Kön 1,1; 2Kön 5,18)7 Da entbrannte der Zorn des HERRN über Israel, und er verkaufte sie unter die Hand der Philister und der Ammoniter. (Ri 2,14; Ri 13,1; 1Sam 12,9; Jes 50,1)8 Und diese zerschlugen und unterdrückten die Kinder Israels in jenem Jahr und danach 18 Jahre lang, alle Kinder Israels jenseits des Jordan im Land der Amoriter, in Gilead. (4Mo 32,5; 4Mo 32,39; Jos 22,9)9 Dazu zogen die Ammoniter über den Jordan und kämpften auch gegen Juda und gegen Benjamin und gegen das Haus Ephraim, sodass Israel sehr in Bedrängnis kam. (Ri 2,15; Ri 6,2)10 Da schrien die Kinder Israels zum HERRN und sprachen: Wir haben an dir gesündigt, denn wir haben unseren Gott verlassen und den Baalen gedient! (Ri 10,15; 1Sam 12,10; Ps 107,12; Lk 15,17)11 Aber der HERR sprach zu den Kindern Israels: Habe ich euch nicht von den Ägyptern, von den Amoritern, von den Ammonitern und von den Philistern errettet? (2Mo 14,30; 4Mo 21,25; Ri 3,13; Ri 3,31)12 Und als die Zidonier, die Amalekiter und die Maoniter euch unterdrückten, habe ich euch nicht aus ihren Händen errettet, als ihr zu mir geschrien habt? (Ri 3,13; Ri 4,3; Ri 6,1; Ri 6,3; 2Chr 26,7; Ps 106,43; Ps 136,24)13 Dennoch habt ihr mich verlassen und anderen Göttern gedient; darum will ich euch nicht mehr retten! (Ri 2,19; Jer 2,13)14 Geht hin und schreit zu den Göttern, die ihr erwählt habt; die sollen euch retten zur Zeit eurer Not! (5Mo 32,38; 2Kön 3,13; Jer 2,28)15 Aber die Kinder Israels sprachen zum HERRN: Wir haben gesündigt; mache du mit uns, was dir gefällt; nur errette uns noch dieses Mal! (Ri 10,10; 1Sam 3,18; 2Sam 15,26; Spr 28,13; Lk 15,18)16 Und sie taten die fremden Götter von sich und dienten dem HERRN. Da wurde er unwillig über das Elend Israels. (1Sam 7,4; 2Chr 7,14; 2Chr 15,8; 2Chr 33,15; Ps 106,45; Ps 130,2; Ps 130,7; Jes 55,7; Jer 31,20; Kla 3,22; Mi 7,18)17 Und die Ammoniter wurden zusammengerufen und lagerten sich in Gilead. Und die Söhne Israels versammelten sich und lagerten sich in Mizpa. (1Mo 31,49; Jos 13,26; Ri 11,11; Ri 11,29)18 Aber das Volk, die Obersten von Gilead, sprachen zueinander: Wer ist der Mann, der den Kampf gegen die Ammoniter beginnen will? Der soll das Haupt sein über alle Einwohner von Gilead! (Ri 11,5)

Richter 10

Bibelen på hverdagsdansk

von Biblica
1 Efter Abimelek kom en ny dommer til magten i Israel. Det var Tola, der var søn af Pua og barnebarn til Dodo. Han tilhørte Issakars stamme, selv om han boede i byen Shamir i Efraims højland.2 Tola var dommer i Israel i 23 år. Da han døde, blev han begravet i Shamir3 og efterfulgt af Jair fra Gilead, der var dommer i Israel i 22 år.4 Han havde 30 sønner, der red rundt på 30 æsler, og sønnerne havde 30 byer i Gilead under sig—byer, der den dag i dag går under fællesnavnet „Jairs byer”.5 Da Jair døde, blev han begravet i Kamon.6 Så gjorde israelitterne igen, hvad der var ondt i Herrens øjne. De dyrkede de hedenske guder Ba’al og Astarte og de øvrige afguder, som aramæerne, sidonierne, moabitterne, ammonitterne og filistrene dyrkede. De glemte Herren og tilbad ham slet ikke mere.7 Da blussede Herrens vrede op imod folket, så han ikke tøvede med at udlevere dem til filistrene og ammonitterne.8 I 18 år tyranniserede ammonitterne de israelitter, der boede øst for Jordanfloden i Gilead, i amoritternes land.9 De satte også over Jordanfloden og invaderede den del af landet, hvor Judas, Benjamins og Efraims stammer boede. Det var en hård plage for israelitterne.10 Til sidst vendte de sig til Herren og råbte om hjælp. „Vi har syndet imod dig ved at svigte dig og dyrke afguderne!” bekendte de.11 Men Herren svarede: „Frelste jeg jer ikke fra egypterne, amoritterne, ammonitterne, filistrene,12 sidonierne, amalekitterne og de arabiske folk?[1] Har jeg ikke altid reddet jer, når I råbte til mig om hjælp?13 Og alligevel bliver I ved med at svigte mig for at dyrke andre guder! Forsvind med jer, for nu vil jeg ikke længere redde jer!14 Gå hen til de nye guder, I har valgt jer, og kald på dem, så de kan redde jer fra jeres plageånder!”15 Men folket råbte igen: „Vi har syndet! Giv os den straf, vi fortjener—bare du en sidste gang vil redde os fra vores fjender!”16 Så ødelagde de deres afgudsbilleder og gik tilbage til at tilbede Herren. Derfor besluttede han alligevel at hjælpe dem mod deres fjender.17 Ammonitterne mobiliserede deres hær i Gilead og gjorde sig parat til at angribe Israels hær, som havde samlet sig ved Mitzpa.18 Da sagde Gileads ledere til hinanden: „Den, der vil lede angrebet mod ammonitterne, skal regere over os.”