von Genfer Bibelgesellschaft1Dem Vorsänger. »Verdirb nicht.« Von David, ein Miktam, als er vor Saul in die Höhle floh. (5Mo 9,26; 1Sam 22,1; 1Sam 24,3; 1Sam 24,8; Ps 58,1; Ps 59,1; Ps 75,1; Ps 142,1)2Sei mir gnädig, o Gott, sei mir gnädig! Denn bei dir birgt sich meine Seele, und ich nehme Zuflucht unter dem Schatten deiner Flügel, bis das Verderben vorübergezogen ist. (Ps 9,10; Ps 17,8; Ps 46,2; Ps 56,2; Ps 61,5; Jes 26,20)3Ich rufe zu Gott, dem Allerhöchsten, zu Gott, der meine Sache hinausführt. (Ps 55,17; Ps 138,8)4Er wird mir vom Himmel Rettung senden, wird den zum Hohn machen, der gegen mich wütet. (Sela.) Gott wird seine Gnade und Wahrheit senden. (Ps 18,17; Ps 43,3; Ps 57,11)5Meine Seele ist mitten unter Löwen, ich liege zwischen Feuerbränden, wohne unter Menschenkindern, deren Zähne Speere und Pfeile und deren Zungen scharfe Schwerter sind. (Ps 17,12; Ps 52,4; Ps 64,4; Spr 16,27; Spr 30,14; Jak 3,6)6Erhebe dich über die Himmel, o Gott, über der ganzen Erde sei deine Herrlichkeit! (1Chr 29,11; Ps 8,2; Ps 57,12; Ps 108,6)7Sie haben meinen Füßen ein Netz gestellt, meine Seele niedergebeugt; sie haben eine Grube gegraben vor mir — und sie sind selbst hineingefallen! (Sela.) (Ps 7,16; Ps 35,7)8Mein Herz ist getrost, o Gott, mein Herz ist getrost, ich will singen und spielen. (Ps 31,25; Ps 69,31; Ps 108,2; Eph 5,19)9Wach auf, meine Seele, Harfe und Laute, wacht auf! Ich will die Morgenröte wecken. (Ps 71,22; Ps 108,2; Eph 5,14)10Herr, ich will dich preisen unter den Völkern, ich will dir lobsingen unter den Nationen! (Ps 18,50; Ps 59,17)11Denn groß bis zum Himmel ist deine Gnade, und deine Treue bis zu den Wolken! (Ps 36,6)12Erhebe dich über die Himmel, o Gott, über der ganzen Erde sei deine Herrlichkeit! (Ps 57,6; Ps 113,4)
1Til korlederen: En sang af David, dengang han flygtede fra Saul ind i en hule.2Åh, min Gud, vær mig nådig og barmhjertig, for jeg tyer til dig i min nød. Jeg søger ly under dine vinger, indtil stormen er drevet over.3Jeg råber til den almægtige Gud, for han fører mig igennem til sejr.4Han sender mig hjælp fra Himlen, han frelser mig fra alle mine fjender. Han er trofast og god imod mig.5Jeg er omringet af blodtørstige løver, de er klar til at springe på mig. Deres tænder er spyd og pile, deres tunge er et skarpt sværd.6Herre, lad din storhed fylde himmelrummet, lad din herlighed komme over hele jorden.7Mine fjender satte en fælde for mig, derfor er jeg dybt bekymret. De gravede en faldgrube på min vej, men de kommer selv til at falde i den.8Jeg er fuld af tillid til dig, Gud, jeg vil synge og spille til din ære.9Jeg vil gribe min harpe og lyre, når befrielsens sol står op.[1]10Jeg vil takke dig, Herre, blandt folkeslagene, jeg vil synge din pris for de fremmede.11Din trofasthed fylder universet, din godhed når til skyerne.12Herre, lad din storhed fylde himmelrummet, lad din herlighed komme over hele jorden.