Psalm 22 | Schlachter 2000 :: ERF Bibleserver

Schlachter 2000

1 Dem Vorsänger. Nach [der Melodie] »Hindin der Morgenröte«. Ein Psalm Davids. (Ps 42,1; Hab 3,19) 2 Mein Gott, mein Gott, warum hast du mich verlassen?^[1] Warum bleibst du fern von meiner Rettung, von den Worten meiner Klage? (Ps 10,1; Mt 27,46; Mk 15,34; Phil 2,8; Hebr 5,7)

Ps 10,1Mt 27,46Mk 15,34Phil 2,8Hebr 5,7

3 Mein Gott, ich rufe bei Tag, und du antwortest nicht, und auch bei Nacht, und ich habe keine Ruhe. (Ps 69,2; Ps 88,2) 4 Aber du bist heilig, der du wohnst unter den Lobgesängen Israels! (2Mo 15,11; 2Chr 5,13; Jes 43,15) 5 Auf dich haben unsere Väter vertraut; sie vertrauten, und du hast sie errettet. (1Sam 12,8; Ps 44,2; Apg 7,32) 6 Zu dir riefen sie und haben Rettung gefunden; auf dich vertrauten sie und wurden nicht zuschanden. (Ps 25,3) 7 Ich aber bin ein Wurm und kein Mensch, ein Spott der Leute und verachtet vom Volk. (Hi 25,6; Ps 119,141; Jes 41,14; Jes 53,3)

Hi 25,6Ps 119,141Jes 41,14Jes 53,3

8 Alle, die mich sehen, spotten über mich; sie reißen den Mund auf und schütteln den Kopf: (Mt 27,39; Mk 15,29) 9 »Er soll doch auf den HERRN vertrauen; der soll ihn befreien; der soll ihn retten, er hat ja Lust an ihm!« (Ps 37,5; Ps 55,23; Mt 27,42) 10 Ja, du hast mich aus dem Leib meiner Mutter gezogen, du warst meine Zuversicht schon an meiner Mutter Brust. (1Mo 49,25; Ps 71,17; Jes 7,14; Lk 11,27)

1Mo 49,25Ps 71,17Jes 7,14Lk 11,27

11 Auf dich bin ich geworfen vom Mutterschoß an; vom Leib meiner Mutter her bist du mein Gott. (Ps 71,5; Jes 49,1; Jer 1,5; Hes 16,4)

Ps 71,5Jes 49,1Jer 1,5Hes 16,4

12 Sei nicht fern von mir! Denn Drangsal ist nahe, und kein Helfer ist da. (Ps 22,2; Ps 22,20; Jes 63,5; Joh 5,7)

Ps 22,2Ps 22,20Jes 63,5Joh 5,7

13 Es umringen mich große Stiere, mächtige [Stiere] von Baschan^[2] umzingeln mich. (4Mo 21,33; Ps 68,31; Hes 39,18; Am 4,1)

4Mo 21,33Ps 68,31Hes 39,18Am 4,1

14 Sie sperren ihr Maul gegen mich auf wie ein reißender und brüllender Löwe. (Hi 16,10; Ps 17,12; Ps 35,21; Spr 28,15; Kla 3,46; Zef 3,3; 1Petr 5,8)

Hi 16,10Ps 17,12Ps 35,21Spr 28,15Kla 3,46Zef 3,31Petr 5,8

15 Ich bin ausgeschüttet wie Wasser, und alle meine Gebeine sind ausgerenkt. Mein Herz ist geworden wie Wachs, zerschmolzen in meinem Innern. (2Sam 14,14; Ps 31,11; Ps 68,3; Ps 97,5; Ps 102,4; Kla 2,19; Dan 5,6; Mi 1,4)

2Sam 14,14Ps 31,11Ps 68,3Ps 97,5Ps 102,4Kla 2,19Dan 5,6Mi 1,4

16 Meine Kraft ist vertrocknet wie eine Scherbe, und meine Zunge klebt an meinem Gaumen, und du legst mich in den Staub des Todes. (Ps 69,4; Ps 137,6; Spr 17,22; Joh 19,28)

Ps 69,4Ps 137,6Spr 17,22Joh 19,28

17 Denn Hunde umringen mich, eine Rotte von Übeltätern umgibt mich; sie haben meine Hände und meine Füße durchgraben. (Ps 6,9; Ps 59,2; Ps 64,3; Jes 56,11; Mk 15,16; Lk 24,39; Joh 20,25; Phil 3,2; Offb 22,15)

Ps 6,9Ps 59,2Ps 64,3Jes 56,11Mk 15,16Lk 24,39Joh 20,25Phil 3,2Offb 22,15

18 Ich kann alle meine Gebeine zählen; sie schauen her und sehen mich [schadenfroh] an. (Jes 52,14; Mt 27,39; Lk 23,35) 19 Sie teilen meine Kleider unter sich und werfen das Los über mein Gewand. (Mt 27,35; Mk 15,24; Joh 19,24) 20 Du aber, o HERR, sei nicht ferne! O meine Stärke, eile mir zu Hilfe! (Ps 22,2; Ps 22,12; Ps 28,7; Ps 38,22; Ps 46,2; Ps 62,8)

Ps 22,2Ps 22,12Ps 28,7Ps 38,22Ps 46,2Ps 62,8

21 Errette meine Seele von dem Schwert, meine einsame von der Gewalt der Hunde! (Ps 22,17; Ps 57,5; Ps 144,10; Spr 25,18)

Ps 22,17Ps 57,5Ps 144,10Spr 25,18

22 Errette mich aus dem Rachen des Löwen! — Ja, du hast mich erhört [und gerettet] von den Hörnern der Büffel! (Dan 6,23; 2Tim 4,17; Hebr 11,33) 23 So will ich meinen Brüdern deinen Namen verkündigen; inmitten der Gemeinde will ich dich loben! (Ps 9,15; Ps 26,12; Ps 68,26; Joh 20,17; Hebr 2,12; Hebr 2,17)

Ps 9,15Ps 26,12Ps 68,26Joh 20,17Hebr 2,12Hebr 2,17

24 Die ihr den HERRN fürchtet, lobt ihn! Ihr alle vom Samen Jakobs, ehrt ihn; und scheue dich vor ihm, du ganzer Same Israels! (Ps 115,11; Jes 43,21; Jes 45,25; Offb 19,5)

Ps 115,11Jes 43,21Jes 45,25Offb 19,5

25 Denn er hat nicht verachtet noch verabscheut das Elend des Armen, und hat sein Angesicht nicht vor ihm verborgen, und als er zu ihm schrie, erhörte er ihn. (Ps 9,13; Ps 9,19; Hebr 5,7) 26 Von dir soll mein Loblied handeln in der großen Gemeinde; ich will meine Gelübde erfüllen vor denen, die ihn fürchten! (1Mo 28,20; 1Mo 31,13; 2Mo 15,1; 1Sam 1,11; 1Sam 1,26; Neh 12,47; Ps 9,15; Ps 61,9; Ps 116,14)

1Mo 28,201Mo 31,132Mo 15,11Sam 1,111Sam 1,26Neh 12,47Ps 9,15Ps 61,9Ps 116,14

27 Die Elenden sollen essen und satt werden; die den HERRN suchen, werden ihn loben; euer Herz soll ewiglich leben! (5Mo 26,12; Ri 2,14; Ps 69,33; Mt 5,5; Mt 14,20; Mt 15,37)

5Mo 26,12Ri 2,14Ps 69,33Mt 5,5Mt 14,20Mt 15,37

28 Daran werden gedenken und zum HERRN umkehren alle Enden der Erde, und vor dir werden anbeten alle Geschlechter der Heiden. (Jes 2,2; Mi 4,1; Offb 15,4) 29 Denn das Königreich gehört dem HERRN, und er ist Herrscher über die Nationen. (Ps 2,8; Ps 47,8; Mt 6,13; Offb 18,15; Offb 19,16)

Ps 2,8Ps 47,8Mt 6,13Offb 18,15Offb 19,16

30 Es werden essen und anbeten alle Großen der Erde; vor ihm werden ihre Knie beugen alle, die in den Staub hinabfahren, und wer seine Seele nicht lebendig erhalten kann. (Jes 27,13; Phil 2,10) 31 Ein Same wird ihm dienen, wird dem Herrn als Geschlecht zugezählt werden. (Jes 53,10; Jes 65,9; 1Petr 2,9) 32 Sie werden kommen und seine Gerechtigkeit verkündigen dem Volk, das geboren wird, dass er es vollbracht hat. (Ps 102,19; Jes 61,9; Jes 65,13)

Bibelen på hverdagsdansk

von Biblica

En bøn om frelse med lovprisning af Herrens trofaste hjælp

1 Til korlederen: Synges til melodien „Morgenrødens rådyr”. En sang af David. 2 Min Gud! Min Gud! Hvorfor har du forladt mig? Hvorfor hjælper du mig ikke? Hvorfor lytter du ikke til mit skrig? 3 Dag efter dag råber jeg til dig, men du svarer mig ikke. Hver nat hører du min røst, men du giver mig ingen trøst. 4 Du sidder på din hellige trone, du er den, som Israel lovsynger. 5 Vore forfædre stolede på dig, og du reddede dem. 6 Du hørte deres nødråb og befriede dem, du skuffede aldrig deres tillid til dig. 7 Men jeg føler mig som en ussel orm, jeg bliver hånet og foragtet af alle. 8 Enhver, der ser mig, griner ad mig, ryster på hovedet eller vrænger ad mig. 9 „Er det ham, der stoler på Herren?” håner de. „Så lad os se, om Herren redder ham. Hvis Herren elsker ham så meget, så burde han gribe ind og frelse ham!” 10 Herre, du var der, da jeg blev født, du gav mig tryghed ved min mors bryst. 11 Fra fødslen har du været den, der hjalp mig, hele mit liv har du været min Gud. 12 Hold dig ikke borte fra mig nu, for jeg er undergangen nær, og ingen andre kan hjælpe mig. 13 Frygtindgydende fjender har omringet mig, som en hjord af vilde tyre fra Bashan. 14 Som sultne og brølende løver kommer de imod mig med åbent gab. 15 Min styrke er sivet bort som vand i sandet, alle mine knogler føles, som er de gået af led, mit hjerte hamrer i halsen på mig. 16 Mine læber er tørre som potteskår, min tunge klistrer til ganen, du har bragt mig til gravens rand. 17 Mine fjender kredser omkring mig som hunde, en bande af forbrydere omringer mig. De har gennemboret^[1] mine hænder og fødder. 18 Jeg kan tælle alle mine knogler. Med skadefryd stirrer fjenderne på mig. 19 De deler mine klæder imellem sig og trækker lod om min kjortel. 20 Herre, hold dig ikke på afstand. Du er min redning, kom mig til hjælp. 21 Frels mig fra døden, red mig fra de vilde hunde. 22 Lad mig undslippe løvens gab, lad mig ikke blive dræbt af vildoksens horn. Gud, du har hørt min bøn. 23 Jeg vil fortælle om dig til mine landsmænd, jeg vil synge din pris midt i en stor forsamling. 24 Pris Herren, I, der kender ham, giv ham ære, Jakobs efterkommere, vis ham ærefrygt, Israels folk, 25 for han lod ikke den fortvivlede i stikken, han vendte sig ikke bort og gik sin vej. Han lyttede til mit råb om hjælp. 26 Jeg vil lovsynge dig, når folket samles, jeg vil opfylde mine løfter for øjnene af dit folk. 27 De ydmyge skal spise og alle blive mætte, de, som beder dig om hjælp, skal prise dig. Må de altid leve under din velsignelse. 28 Alverden skal se det og vende sig til dig, Herre, alle folkeslag skal komme og tilbede dig. 29 For magten tilhører dig, du er Konge over alle nationer. 30 Alle de fornemme og rige skal bøje sig for dig. Alle dødelige mennesker skal knæle ned for dig. 31 Jeg vil leve for dig, og min slægt skal tjene dig. De kommende generationer skal høre om dine underfulde gerninger. 32 De skal fortælle om din nåde og frelse til slægter, som endnu ikke er født.