von Genfer Bibelgesellschaft1Von David. Gelobt sei der HERR, mein Fels, der meine Hände geschickt macht zum Kampf, meine Finger zum Krieg; (1Sam 18,17; 1Sam 25,29; Ps 18,3; Ps 18,32; Ps 18,35)2meine gnädige Hilfe und meine Burg, meine Zuflucht und mein Erretter, mein Schild, auf den ich vertraue, der mir auch mein Volk unterwirft! (2Sam 22,2; Ps 18,3; Ps 18,48; Eph 6,16)3HERR, was ist der Mensch, dass du an ihn gedenkst, der Sohn des Menschen, dass du auf ihn achtest? (Ps 8,4; Hebr 2,6)4Der Mensch gleicht einem Hauch, seine Tage sind wie ein flüchtiger Schatten! (Hi 14,1; Ps 39,5; Jes 2,22)5HERR, neige deinen Himmel und fahre herab! Rühre die Berge an, dass sie rauchen! (Ps 18,10; Ps 104,32)6Lass es blitzen und zerstreue sie, schieße deine Pfeile ab und schrecke sie! (Ps 18,15)7Strecke deine Hand aus von der Höhe; reiße mich heraus und rette mich aus großen Wassern, aus der Hand der Söhne der Fremde, (Ps 18,17; Jes 43,2)8deren Mund Lügen redet und deren Rechte eine trügerische Rechte ist. (Ps 54,5; Ps 55,22)9O Gott, ein neues Lied will ich dir singen, mit der zehnsaitigen Harfe will ich dir spielen, (Ps 33,2; Ps 40,4; Ps 96,1; Ps 98,1; Ps 149,1; Jes 42,10)10der du den Königen Sieg gibst und deinen Knecht David errettest vor dem verderblichen Schwert! (Ps 18,1; Ps 132,10)11Reiße mich heraus und errette mich aus der Hand der Söhne der Fremde, deren Mund Lügen redet und deren Rechte eine trügerische Rechte ist, (2Sam 22,18; Ps 144,7)12damit unsere Söhne in ihrer Jugend wie Sprösslinge emporwachsen, unsere Töchter den Säulen gleichen, gemeißelt nach der Art eines Tempelbaus; (Hi 42,15; Ps 128,3)13dass unsere Speicher gefüllt sind und Vorräte geben von jeglicher Art; dass unsere Schafe sich tausendfach mehren, zehntausendfach auf unseren Weiden; (3Mo 26,5; 5Mo 7,13; Ps 65,10)14dass unsere Rinder trächtig sind ohne Unfall noch Verlust, und dass kein Klagegeschrei zu hören ist auf unseren Straßen! (3Mo 26,6; Jes 65,19)15Wohl dem Volk, dem es so ergeht; wohl dem Volk, dessen Gott der HERR ist! (Ps 33,12; Ps 89,16)
1Af David. Lovet være du, Herre, du er min urokkelige Klippe. Du træner mine hænder til kamp, du styrker mine fingre til krig.2Du er min trofaste beskytter, mit skjold, min tilflugt og befrier. Jeg søger ly og hjælp hos dig, for du giver mig sejr over de fremmede folkeslag.3Hvad er et menneske, at du tænker på det, et menneskebarn, at du tager dig af det.4Et menneskes liv er flygtigt som et åndepust, som en skygge passerer livet forbi.5Skub himlens forhæng til side og stig ned, sæt din fod på bjergene, så de hylles i røg.6Send dine lyn, Herre, spred fjenderne, jag dem på flugt med dine pile.7Ræk hånden ned til mig fra himlen, træk mig op af det frådende dyb. Red mig fra dette hav af fjender, befri mig fra de fremmedes magt.8De er fulde af løgn, og de sværger gerne falsk.9Jeg vil synge en ny sang til dig, Gud, spille for dig på en ti-strenget harpe.10For du gav dine konger sejr, du hjalp din tjener David.11Red mig fra det dødbringende sværd, fra fremmede folkeslags herredømme. De er jo fulde af løgn og sværger gerne falsk.12Gid vore sønner må vokse sig stærke og stå ranke som store træer. Gid vore døtre må vokse sig smukke som de kunstfærdige søjler i paladset.13Gid vore lader må blive fulde af al slags afgrøde og vore får formere sig i tusindvis, så de står tæt på alle vore marker.14Gid vore køer må få masser af kalve. Jeg beder om, at byens porte ikke bliver brudt ned, at ingen af os bliver taget til fange, og at vi bliver skånet for jamren på torvene.15Velsignet er det folk, som oplever dette. Lykkeligt det folk, der har Herren til Gud.