Psalm 107 | Schlachter 2000 :: ERF Bibleserver

Schlachter 2000

1 »Dankt dem HERRN, denn er ist gütig, denn seine Gnade währt ewiglich!« (Ps 106,1; Kla 3,22) 2 So sollen sagen die Erlösten des HERRN, die er erlöst hat aus der Hand des Bedrängers (Jes 35,10; Jes 51,11) 3 und die er gesammelt hat aus den Ländern, von Osten und von Westen, von Norden und vom Meer. (Jes 43,5; Jer 29,14; Offb 5,9) 4 Sie irrten umher in der Wüste, auf ödem Weg; sie fanden keine Stadt, in der sie wohnen konnten. (5Mo 32,10; Jes 53,6; Hes 34,6) 5 Hungrig und durstig waren sie, ihre Seele verschmachtete in ihnen. (Jes 41,17; Joh 4,15) 6 Da schrien sie zum HERRN in ihrer Not, und er rettete sie aus ihren Ängsten (Ps 107,13; Ps 107,19; Ps 107,28; Hos 5,15)

Ps 107,13Ps 107,19Ps 107,28Hos 5,15

7 und führte sie auf den rechten Weg, dass sie zu einer Stadt gelangten, in der sie wohnen konnten. (Jes 42,16; Jer 31,9; Hebr 12,22) 8 Sie sollen dem HERRN danken für seine Gnade und für seine Wunder an den Menschenkindern! (Ps 107,15; Ps 107,21; Ps 107,31; Ps 136,1)

Ps 107,15Ps 107,21Ps 107,31Ps 136,1

9 Denn er hat die durstige Seele getränkt und die hungrige Seele mit Gutem erfüllt! (Ps 34,9; Jes 55,1; Mt 5,6; Offb 7,16)

Ps 34,9Jes 55,1Mt 5,6Offb 7,16

10 Die in Finsternis und Todesschatten saßen, gebunden in Elend und Eisen, (2Chr 33,11; Hi 36,8; Mt 4,16; Joh 8,34)

2Chr 33,11Hi 36,8Mt 4,16Joh 8,34

11 weil sie den Worten Gottes widerstrebt und den Rat des Höchsten verachtet hatten, (2Chr 36,16; Ps 106,43; Spr 1,25; Jes 63,10)

2Chr 36,16Ps 106,43Spr 1,25Jes 63,10

12 sodass er ihr Herz durch Unglück beugte — sie strauchelten, und niemand half ihnen. (5Mo 31,17; Ps 142,4; Jer 11,11; Dan 9,12; Joh 5,7; Röm 7,24)

5Mo 31,17Ps 142,4Jer 11,11Dan 9,12Joh 5,7Röm 7,24

13 Da schrien sie zum HERRN in ihrer Not, und er rettete sie aus ihren Ängsten. (Ps 107,6) 14 Er führte sie heraus aus Finsternis und Todesschatten und zerriss ihre Fesseln. (Hi 36,16; Ps 136,11; Jes 49,25; Joh 8,36; Apg 5,19)

Hi 36,16Ps 136,11Jes 49,25Joh 8,36Apg 5,19

15 Sie sollen dem HERRN danken für seine Gnade und für seine Wunder an den Menschenkindern. (Ps 107,8) 16 Denn er hat eherne Türen zerbrochen und eiserne Riegel zerschlagen! (Jes 45,2; Apg 12,8) 17 Die Toren litten wegen ihres sündigen Wandels und um ihrer Ungerechtigkeit willen. (Hi 33,19; Ps 38,4; Jer 2,19) 18 Ihre Seele verabscheute alle Nahrung, und sie gelangten bis an die Pforten des Todes. (Hi 33,20; Jes 38,10; Mt 7,13) 19 Da schrien sie zum HERRN in ihrer Not, und er rettete sie aus ihren Ängsten. (Ps 107,6) 20 Er sandte sein Wort und machte sie gesund und ließ sie aus ihren Gräbern entkommen. (2Mo 15,26; 2Kön 20,5; Ps 30,3) 21 Sie sollen dem HERRN danken für seine Gnade und für seine Wunder an den Menschenkindern! (Ps 107,8) 22 Sie sollen ihm Dankopfer bringen und jubelnd seine Taten erzählen! (3Mo 3,1; Jos 8,30; 2Sam 6,17; Ps 9,15; Jer 33,11; Hebr 13,15)

3Mo 3,1Jos 8,302Sam 6,17Ps 9,15Jer 33,11Hebr 13,15

23 Die in Schiffen sich aufs Meer begaben und Handel trieben auf großen Wassern, (Hes 27,26; Apg 27,9; Offb 18,17) 24 die sahen die Werke des HERRN und seine Wunder auf hoher See. (Hi 38,8; Ps 104,25) 25 Er sprach und erregte einen Sturmwind, der die Wellen in die Höhe warf; (Ps 104,4; Jon 1,4) 26 sie fuhren empor zum Himmel und hinab zur Tiefe, und ihre Seele verging vor Angst; (Ps 9,21; Jes 13,7; Jon 1,5; Jon 1,16; Mt 14,26)

Ps 9,21Jes 13,7Jon 1,5Jon 1,16Mt 14,26

27 sie taumelten und schwankten wie ein Trunkener, und alle ihre Weisheit war dahin. (Jes 29,9; Apg 27,20) 28 Da schrien sie zum HERRN in ihrer Not, und er führte sie heraus aus ihren Ängsten. (Ps 107,6) 29 Er stillte den Sturm, dass er schwieg und die Wellen sich beruhigten; (Ps 89,10; Jon 1,15; Mt 8,26) 30 und jene freuten sich, dass sie sich legten; und er führte sie in den ersehnten Hafen. (Jes 43,2; Joh 6,21) 31 Sie sollen dem HERRN danken für seine Gnade und für seine Wunder an den Menschenkindern; (Ps 107,8) 32 sie sollen ihn erheben in der Versammlung des Volkes und ihn rühmen im Rat der Ältesten! (Ps 22,23; Ps 22,26; Ps 66,16; Apg 4,8)

Ps 22,23Ps 22,26Ps 66,16Apg 4,8

33 Er machte Ströme zur Wüste und Wasserquellen zu dürstendem Land, (1Kön 17,1; Jes 42,15; Jer 14,3; Am 4,7)

1Kön 17,1Jes 42,15Jer 14,3Am 4,7

34 fruchtbares Land zur Salzwüste wegen der Bosheit derer, die es bewohnten. (1Mo 13,10; 1Mo 19,24; 5Mo 29,23) 35 Er machte aber auch die Wüste zum Wasserteich und dürres Land zu Wasserquellen; (Ps 114,8; Jes 35,7; Hes 47,8) 36 und er ließ Hungrige dort siedeln, und sie gründeten eine Stadt, in der sie wohnen konnten. (Ps 107,7; Ps 146,7; Lk 1,53) 37 Und sie säten Äcker an und pflanzten Weinberge, die reichen Ertrag an Früchten brachten; (Jer 31,5; Am 9,13; 1Kor 3,7) 38 und er segnete sie, dass sie sich stark mehrten, und auch ihr Vieh ließ er nicht wenig sein. (2Mo 1,7; 5Mo 7,13; 5Mo 28,1; Spr 10,22)

2Mo 1,75Mo 7,135Mo 28,1Spr 10,22

39 Dann aber nahmen sie ab und wurden gebeugt durch Bedrückung, Unglück und Kummer. (1Sam 2,5; Hi 12,23; Ps 30,7) 40 Auf Fürsten goss er Verachtung aus und ließ sie umherirren in unwegsamer Öde; (Hi 12,21; Hi 12,24; Dan 4,28) 41 den Armen aber hob er aus dem Elend empor und mehrte sein Geschlecht wie eine Herde. (1Sam 2,8; Ps 113,7; Ps 113,9; Jer 31,1; Mt 5,3)

1Sam 2,8Ps 113,7Ps 113,9Jer 31,1Mt 5,3

42 Die Redlichen werden es sehen und sich freuen, und alle Bosheit wird ihr Maul verschließen! (Hi 5,16; Hi 22,19; Ps 31,19; Ps 58,11; Jes 66,14; Röm 3,19; Tit 1,10)

Hi 5,16Hi 22,19Ps 31,19Ps 58,11Jes 66,14Röm 3,19Tit 1,10

43 Wer weise ist, wird dies beachten, und er wird die Gnadenerweise des HERRN verstehen. (Spr 1,5; Spr 9,12; Spr 13,14; Jes 43,10; Jer 9,11; Kla 3,21; Jak 3,13; Jak 3,17)

Spr 1,5Spr 9,12Spr 13,14Jes 43,10Jer 9,11Kla 3,21Jak 3,13Jak 3,17

Bibelen på hverdagsdansk

von Biblica

Herrens trofasthed mod sit folk

1 Tak Herren, for han er god. Hans trofasthed varer til evig tid. 2 Det er, hvad Herrens folk bør sige, dem, han befriede fra fjendens magt 3 og bragte tilbage fra fjerne lande, fra øst og vest og syd og nord. 4 De måtte vandre længe gennem øde egne, de ledte efter et sted at bo. 5 De var udmattede af sult og tørst og nær ved at give op. 6 Men i deres nød råbte de til Herren, og han reddede dem ud af problemerne. 7 Han førte dem ad den rigtige vej til en by, hvor de kunne bosætte sig. 8 De bør takke Herren for hans trofasthed, for de undere, han gør for menneskene. 9 Han slukkede de udmattedes tørst, og han mættede de sultne med gode gaver. 10 De sad i et trøstesløst mørke og led under deres fangenskab, 11 fordi de havde gjort oprør mod Gud, ringeagtet den Højestes bud. 12 Han nedbrød deres stolthed gennem lidelser, når de segnede, hjalp ingen dem op. 13 Men i deres nød råbte de til Herren, og han reddede dem ud af problemerne. 14 Han førte dem ud af mørket og rev deres lænker i stykker. 15 De bør takke Herren for hans trofasthed, for de undere, han gør for menneskene. 16 Han sprængte porte af bronze og huggede gennem slåer af jern. 17 De blev mishandlet og betragtet som tåber på grund af deres synd og oprør mod Gud. 18 De mistede appetitten og fik kvalme af maden, de var døden nær af sult. 19 Men i deres nød råbte de til Herren, og han reddede dem ud af problemerne. 20 Han sagde blot et ord, og de blev reddet, han rev dem ud af dødens gab. 21 De bør takke Herren for hans trofasthed, for de undere han gør for menneskene. 22 Lad dem bringe ham ofre i taknemmelighed, synge med glæde om hans vældige gerninger. 23 Nogle stod til søs med deres skibe, drev handel på det store hav. 24 Også de fik Herrens gerninger at se, de undere han udførte på havet. 25 Han befalede stormvejret at bryde løs, bølgerne rejste sig som bjerge. 26 De steg mod himlen, sank atter ned i dybet. Sømændene var ved at give op over for orkanen. 27 De ravede rundt som fulde folk, de kunne intet stille op. 28 Men i deres nød råbte de til Herren, og han reddede dem ud af problemerne. 29 Stormen blev stille som en hvisken, havets bølger faldt hurtigt til ro. 30 Da fyldtes de af fred, åndede lettet op, og han førte dem til deres rejses mål. 31 De bør takke Herren for hans trofasthed, for de undere, han gør for menneskene, 32 ophøje ham offentligt i folkets forsamling og for landets ledende råd. 33 Han forvandlede floder til ødemark, gjorde kildevand til ørkensand. 34 Frugtbart land blev til saltsletter på grund af beboernes ondskab. 35 Men derefter gjorde han ørkenen til oase og ødemarken til frugtbart land, 36 så hans sultende folk kunne slå sig ned og bygge byer, hvor de kunne bo, 37 tilså deres marker, plante vingårde og bringe en bugnende høst i hus. 38 Han velsignede dem, de blev mange, og der var ingen mangel på kvæg. 39 Det oprørske folk blev ydmyget gennem sorg og ulykker, mange døde, så de blev færre og færre. 40 Gud måtte straffe de stolte, religiøse ledere, lade dem flakke om i øde egne. 41 Men de, der søgte hjælp hos Herren, blev reddet ud af deres ulykke. Han tog sig af dem, så de trivedes og havde fremgang. 42 De retskafne glæder sig over at se det, men de onde holder skamfuldt deres mund. 43 De vise vil lægge mærke til det og anerkende Herrens trofasthed.