1Paulus, Apostel nicht von Menschen, auch nicht durch einen Menschen,[1] sondern durch Jesus Christus und Gott, den Vater, der ihn auferweckt hat aus den Toten, (Apg 2,24; Röm 1,1; 1Kor 1,1; 2Kor 1,1; Gal 1,12; Hebr 13,20)2und alle Brüder, die mit mir sind, an die Gemeinden in Galatien: (Phil 4,22)3Gnade sei mit euch und Friede von Gott, dem Vater, und unserem Herrn Jesus Christus, (2Kor 1,2; Gal 6,16; Gal 6,18)4der sich selbst für unsere Sünden gegeben hat, damit er uns herausrette aus dem gegenwärtigen bösen Weltlauf, nach dem Willen unseres Gottes und Vaters, (Mt 20,28; Mk 10,45; Röm 12,2; Eph 2,2; Eph 5,2; 1Thess 4,3; Tit 2,14; Hebr 10,10)5dem die Ehre gebührt von Ewigkeit zu Ewigkeit. Amen. (Röm 11,36; Eph 3,21)
Warnung vor einem anderen Evangelium
6Mich wundert, dass ihr euch so schnell abwenden lasst von dem, der euch durch die Gnade des Christus berufen hat, zu einem anderen Evangelium[2], (2Kor 11,4; Gal 3,1; Gal 5,2)7während es doch kein anderes gibt; nur sind etliche da, die euch verwirren und das Evangelium von Christus verdrehen wollen. (Apg 15,1; 1Kor 3,11; Gal 5,10; Gal 5,12; Eph 4,4)8Aber selbst wenn wir oder ein Engel vom Himmel euch etwas anderes als Evangelium verkündigen würden als das, was wir euch verkündigt haben, der sei verflucht! (Röm 16,17; 1Kor 15,1; 1Kor 16,22; 2Kor 11,13; Offb 22,18)9Wie wir es zuvor gesagt haben, so sage ich auch jetzt wiederum: Wenn jemand euch etwas anderes als Evangelium verkündigt als das, welches ihr empfangen habt, der sei verflucht!10Rede ich denn jetzt Menschen oder Gott zuliebe? Oder suche ich Menschen zu gefallen? Wenn ich allerdings den Menschen noch gefällig wäre, so wäre ich nicht ein Knecht des Christus. (Mt 22,16; Lk 6,26; Röm 1,1; 1Thess 2,4)
Die göttliche Berufung des Apostels Paulus
11Ich lasse euch aber wissen, Brüder, dass das von mir verkündigte Evangelium nicht von Menschen stammt; (Joh 12,49; 1Kor 15,3)12ich habe es auch nicht von einem Menschen empfangen noch erlernt, sondern durch eine Offenbarung[3] Jesu Christi. (Eph 3,3)13Denn ihr habt von meinem ehemaligen Wandel im Judentum gehört, dass ich die Gemeinde Gottes über die Maßen verfolgte und sie zerstörte (Apg 8,3)14und im Judentum viele meiner Altersgenossen in meinem Geschlecht übertraf durch übermäßigen Eifer für die Überlieferungen meiner Väter. (Apg 22,3; Apg 26,5; Phil 3,5)15Als es aber Gott, der mich vom Mutterleib an ausgesondert und durch seine Gnade berufen hat, wohlgefiel, (Jes 49,1; Jes 49,5; Jer 1,5; Lk 1,15)16seinen Sohn in mir zu offenbaren, damit ich ihn durch das Evangelium unter den Heiden verkündigte, ging ich sogleich nicht mit Fleisch und Blut zurate, (Jer 17,16; Mt 16,17; Lk 9,62; Apg 26,19; 2Kor 4,6; Eph 3,8)17zog auch nicht nach Jerusalem hinauf zu denen, die vor mir Apostel waren, sondern ging weg nach Arabien und kehrte wieder nach Damaskus zurück. (Apg 9,19)18Darauf, nach drei Jahren, zog ich nach Jerusalem hinauf, um Petrus kennenzulernen, und blieb fünfzehn Tage bei ihm. (Joh 1,42; Apg 9,26; Apg 22,17)19Ich sah aber keinen der anderen Apostel, nur Jakobus, den Bruder des Herrn. (Mt 13,55; Mk 6,3; Gal 2,9; Jak 1,1)20Was ich euch aber schreibe — siehe, vor Gottes Angesicht —, ich lüge nicht! (Röm 9,1)21Darauf kam ich in die Gegenden von Syrien und Cilicien. (Apg 9,30)22Ich war aber den Gemeinden von Judäa, die in Christus sind, von Angesicht unbekannt.23Sie hatten nur gehört: »Der, welcher uns einst verfolgte, verkündigt jetzt als Evangelium den Glauben, den er einst zerstörte!« (Apg 9,21)24Und sie priesen Gott um meinetwillen. (Apg 21,20)
1Dette brev er fra Paulus, der er kaldet til at tjene Jesus som apostel. Min kaldelse kommer ikke fra et menneske eller en gruppe mennesker. Den kommer fra Jesus Kristus selv og fra Gud, vores Far, som oprejste ham fra de døde.2Jeg og alle vennerne, som er sammen med mig her, sender mange hilsener til jer, som tilhører de kristne menigheder i provinsen Galatien.3Nåde være med jer og fred fra Gud, vores Far, og Herren Jesus Kristus.4I ved, hvordan Jesus gav sit liv, for at vi kunne få tilgivelse for vores synder og blive sat fri fra de onde tanker og vaner, som hører denne verden til. Han gik i døden for os, fordi det var Guds vilje, han, som er vores Far.5Han skal have æren i al evighed. Amen.
Galaterne er ved at svigte det sande budskab om Guds nåde
6-7Jeg er chokeret over, at I så hurtigt har vendt jer fra Gud, som kaldte jer til at leve i Kristi nåde. Vi bragte jer det glædelige budskab om Jesus, men I har nu taget imod et andet budskab, som bestemt ikke er glædeligt. Der er nogen, der skaber forvirring iblandt jer ved at fordreje glædesbudskabet fra Kristus.8Hvis nogen bringer jer et budskab, der går imod det, vi forkyndte for jer, bliver han ramt af Guds dom. Det gælder også, hvis vi selv eller en engel gør det.9Lad mig sige det en gang til, fordi det er så vigtigt: Guds dom vil ramme enhver, der kommer med et andet budskab end det, I allerede har taget imod!
Paulus’ autoritet som apostel
10I kan godt se, at jeg ikke taler mennesker efter munden. Jeg ønsker kun at gøre Guds vilje og tjene ham. Hvis jeg bare sagde det, folk gerne vil høre, kunne jeg ikke tjene Kristus.11-12Jeg understreger for jer, kære venner, at det budskab, jeg har forkyndt jer, ikke er noget, som mennesker har fundet på, eller noget, jeg har lært under mine studier. Det er Jesus Kristus selv, der har åbenbaret det for mig.13I har hørt om, hvordan jeg engang levede som rettroende jøde. Jeg forfulgte de kristne af al magt og forsøgte at udrydde Guds menighed.14Jeg var helt opslugt af at studere og følge vores jødiske traditioner, og jeg var langt mere fanatisk i min religiøse overbevisning end mine jævnaldrende.15-16Men Gud besluttede at åbenbare sin Søn for mig, og da blev jeg klar over, at han, allerede før jeg blev født, havde udvalgt mig til at forkynde budskabet om Jesus for mennesker af alle folkeslag. Det gjorde han alene på grund af sin nåde og kærlighed. Da jeg fik den åbenbaring, spurgte jeg ikke straks mennesker til råds,17og jeg tog ikke til Jerusalem for at blive belært af dem, som allerede var apostle før mig. Nej, jeg begav mig straks ud i den arabiske ødemark og vendte senere tilbage til Damaskus.18Først tre år efter, at Jesus havde vist sig for mig, tog jeg til Jerusalem for at lære apostlen Peter at kende, og jeg blev hos ham i to uger.19Jeg så ikke noget til de andre apostle, undtagen Jesu bror, Jakob.20Gud er mit vidne på, at det, jeg skriver her, er den absolutte sandhed.21Efter opholdet i Jerusalem tog jeg til Syrien og Kilikien.22De kristne menigheder i Judæa havde aldrig mødt mig personligt.23Men de havde gentagne gange hørt, at den mand, som før i tiden forfulgte dem, nu udbredte den selv samme tro, som han før prøvede at udrydde.24Og de takkede Gud for, hvad der var sket med mig.