1Und danach geschah es, dass David die Philister schlug und sie demütigte. Und David nahm die Zügel der Regierung aus der Hand der Philister. (2Sam 7,9; 1Chr 18,1)2Er schlug auch die Moabiter und maß sie mit der Messschnur; er legte sie auf die Erde, und je zwei Schnurlängen maß er ab, um [die Betreffenden] zu töten, und eine volle Schnurlänge, um sie am Leben zu lassen. So wurden die Moabiter David untertan und entrichteten ihm Tribut. (4Mo 24,17; 1Sam 14,47; 2Sam 8,6; 2Sam 8,14; 2Kön 1,1; Ps 60,10)3David schlug auch Hadad-Eser, den Sohn Rechobs, den König von Zoba, als er hinzog, um seine Macht am [Euphrat-] Strom wiederherzustellen. (1Sam 14,47; 2Sam 10,6; 1Kön 11,23; 2Chr 8,3)4Und David nahm von ihnen 1 700 Reiter und 20 000 Mann Fußvolk gefangen; und David lähmte alle Wagenpferde; aber 100 Wagenpferde behielt er übrig. (Jos 11,6; Jos 11,9; Ps 20,8; Ps 33,16)5Und die Aramäer[1] von Damaskus kamen Hadad-Eser, dem König von Zoba, zu Hilfe. Aber David erschlug von den Aramäern 22 000 Mann, (1Mo 10,21; 2Sam 8,3)6und er legte Besatzungen in Aram von Damaskus, sodass die Aramäer David untertan wurden und ihm Tribut entrichteten; denn der HERR half David überall, wo er hinzog. (Jos 1,5; 2Sam 7,9; 2Sam 8,2; 2Sam 8,14; 2Sam 21,15; Ps 18,44; Ps 34,8)7Und David nahm die goldenen Schilde, die den Knechten Hadad-Esers gehörten, und brachte sie nach Jerusalem. (1Kön 10,16; 1Kön 14,26)8Und von Betach und Berotai, den Städten Hadad-Esers, nahm der König David sehr viel Erz. (1Chr 18,8; 1Chr 22,14; 1Chr 22,16; 1Chr 29,7)9Als aber Toi, der König von Hamat, hörte, dass David die ganze Heeresmacht Hadad-Esers geschlagen hatte, (4Mo 34,8; Am 6,2)10da sandte Toi seinen Sohn Joram zum König David, um ihn nach seinem Wohlergehen zu fragen und ihn zu beglückwünschen, weil er gegen Hadad-Eser gekämpft und ihn geschlagen hatte; denn Hadad-Eser war ständig im Kriegszustand mit Toi. Und er hatte silberne, goldene und eherne Geräte bei sich. (1Mo 14,20; Jes 39,1; Röm 12,15)11Auch diese heiligte der König David dem HERRN, samt dem Silber und Gold, das er dem HERRN von allen Völkern, die er sich unterwarf, geheiligt hatte: (1Kön 7,51; 1Chr 22,14; Ps 96,7)12von Aram, von Moab, von den Ammonitern, von den Philistern, von Amalek und von der Beute Hadad-Esers, des Sohnes Rechobs, des Königs von Zoba. (2Sam 10,11; 2Sam 10,14; 1Chr 18,11)13Und David machte sich einen Namen, als er zurückkam; nachdem er die Aramäer geschlagen hatte, im Salztal, 18 000 Mann. (1Kön 11,15; 2Kön 14,7; 1Chr 18,12)14Und er legte Besatzungen nach Edom; nach ganz Edom legte er Besatzungen, und alle Edomiter wurden David unterworfen; denn der HERR half David überall, wo er hinzog. (1Mo 25,23; 4Mo 24,18; 2Sam 8,6; Ps 108,10)15Und David regierte über ganz Israel; und David verschaffte seinem ganzen Volk Recht und Gerechtigkeit. (2Sam 23,3; Ps 78,72; Spr 29,4; Jes 9,6; Jer 22,15; Jer 23,5)16Joab aber, der Sohn der Zeruja, war [Befehlshaber] über das Heer, und Josaphat, der Sohn Achiluds, war Kanzleischreiber; (2Sam 19,14; 1Kön 4,3; 1Chr 11,6; 1Chr 18,14)17und Zadok, der Sohn Achitubs, und Achimelech, der Sohn Abjatars, waren Priester; und Seraja war Staatsschreiber; (2Sam 17,15; 1Kön 4,4; 1Chr 6,53)18Benaja, der Sohn Jojadas, war über die Kreter und Pleter[2] gesetzt; die Söhne Davids aber waren Minister. (1Sam 30,14; 1Sam 30,16; 2Sam 15,18; 2Sam 20,7; 2Sam 23,20; 1Kön 1,44; Hes 25,16; Zef 2,5)
1David besejrede efterhånden filistrene fuldstændigt og undertvang dem ved at indtage deres hovedstad.2Han besejrede også moabitterne. Han lod dem lægge sig ned i lange rækker, hvorefter han afmålte dem med en målesnor: To snorlængder blev slået ihjel, en snorlængde fik lov at leve. De overlevende blev Davids skattepligtige undersåtter.3Kong Hadadezer af Zoba, Rehobs søn, forsøgte at generobre sit gamle territorium syd for Eufratfloden,[1] men David besejrede ham.4Ved den lejlighed erobrede David 1000 stridsvogne[2] og tog 7000[3] ryttere og 20.000 fodfolk til fange. Han skar haserne over på 90 procent af hestene. (1Chr 18,4)5Da aramæerne rykkede ud fra Damaskus for at hjælpe Hadadezer, huggede David 22.000 af dem ned.6I Damaskusområdet udstationerede han flere garnisoner og indlemmede aramæerne blandt sine skattepligtige undersåtter. Herren gav David sejr over alle hans fjender.7David beslaglagde alle de guldskjolde, som kong Hadadezers officerer havde brugt, og førte dem til Jerusalem8sammen med en stor ladning kobber fra byerne Teba og Berotaj.9Da kong Toi af Hamat[4] hørte om Davids triumf over Hadadezers hær,10sendte han sin søn Joram af sted for at lykønske ham. Hadadezer og Toi var nemlig ærkefjender. Joram forærede David mange gaver af sølv, guld og bronze,11-12og David indviede dem til Herren sammen med det guld og sølv, han havde taget i krigsbytte fra edomitterne, moabitterne, ammonitterne, filistrene, amalekitterne og kong Hadadezers hær.13Således voksede Davids ry ude omkring. På hjemvejen fra kampene mod nord tilintetgjorde han 18.000 edomitter i Saltdalen,14hvorefter han etablerede en række garnisoner i Edom, så edomitterne kom under Davids herredømme. Således gav Herren David sejr, hvor som helst han kom frem.
Davids embedsmænd
15David var en retfærdig konge i Israel, der gav alle en fair behandling.16Joab var øverstbefalende for hæren; Joshafat, Ahiluds søn, var kongens øverste embedsmand med ansvar for arkiverne;17Zadok, Ahitubs søn, og Ahimelek, Ebjatars søn,[5] var de ledende præster; Seraja var statssekretær; (1Sam 22,20)18Benaja, Jojadas søn, var chef for livgarden; og Davids egne sønner havde ledende stillinger ved hoffet.