2.Korinther 2 | Schlachter 2000

Schlachter 2000

1 Ich habe mir aber vorgenommen, nicht wieder in Betrübnis zu euch zu kommen. (1Kor 4,21; 2Kor 12,20) 2 Denn wenn ich euch betrübe, wer ist es dann, der mich erfreut, wenn nicht der, welcher von mir betrübt wird? (2Kor 7,12) 3 Darum habe ich euch dies auch geschrieben, damit ich nicht, wenn ich komme, von denen Betrübnis habe, über die ich mich freuen sollte; da ich doch zu euch allen das Vertrauen habe, dass meine Freude euer aller Freude ist. (2Kor 7,7) 4 Ich habe euch nämlich aus viel Bedrängnis und Herzensnot heraus geschrieben, unter vielen Tränen, nicht damit ihr betrübt werdet, sondern damit ihr die Liebe erkennt, die ich in besonderer Weise zu euch habe. (Spr 27,6; Apg 20,19; Apg 20,31; 2Kor 11,2; Phil 3,18)

Spr 27,6Apg 20,19Apg 20,312Kor 11,2Phil 3,18

Vergebung für den Schuldigen

5 Hat aber jemand Betrübnis verursacht, so hat er nicht mich betrübt, sondern zum Teil — damit ich nicht zu viel sage — euch alle. (1Kor 5,1; Gal 5,10) 6 Für den Betreffenden sei die Bestrafung vonseiten der Mehrheit genug, (2Kor 7,11) 7 sodass ihr ihm nun im Gegenteil besser Vergebung und Trost gewährt, damit der Betreffende nicht in übermäßiger Traurigkeit versinkt. (Gal 6,1; 1Thess 5,14) 8 Darum ermahne ich euch, Liebe gegen ihn walten zu lassen. (1Kor 13,7) 9 Denn ich habe euch auch deshalb geschrieben, um eure Zuverlässigkeit zu erkennen, ob ihr in allem gehorsam seid. (2Kor 7,12; 2Kor 7,16) 10 Wem ihr aber etwas vergebt, dem vergebe ich auch; denn wenn ich auch jemand etwas vergebe, so vergebe ich es um euretwillen, vor dem Angesicht des Christus, (Mt 6,12; Kol 3,13) 11 damit wir nicht von dem Satan übervorteilt werden; seine Absichten sind uns nämlich nicht unbekannt. (Eph 4,27; 1Petr 5,8)

Der Dienst des Apostels in der Verkündigung des Evangeliums

12 Als ich aber nach Troas kam, um das Evangelium von Christus zu verkündigen, und mir eine Tür geöffnet war im Herrn, (Apg 20,6; 1Kor 16,9) 13 hatte ich gleichwohl keine Ruhe in meinem Geist, weil ich meinen Bruder Titus nicht fand; sondern ich nahm Abschied von ihnen und reiste nach Mazedonien. (Apg 20,1; 2Kor 7,5) 14 Gott aber sei Dank, der uns allezeit in Christus triumphieren lässt^[1] und den Geruch seiner Erkenntnis durch uns an jedem Ort offenbar macht! (Hl 1,3; Joh 12,3; Röm 8,37; 1Joh 5,4; Offb 12,11)

Hl 1,3Joh 12,3Röm 8,371Joh 5,4Offb 12,11

15 Denn wir sind für Gott ein Wohlgeruch des Christus unter denen, die gerettet werden, und unter denen, die verlorengehen; (1Kor 1,18) 16 den einen ein Geruch des Todes zum Tode, den anderen aber ein Geruch des Lebens zum Leben. Und wer ist hierzu tüchtig? (Lk 2,34; Joh 9,39; Apg 13,46; 2Kor 3,5; 1Petr 2,7)

Lk 2,34Joh 9,39Apg 13,462Kor 3,51Petr 2,7

17 Denn wir sind nicht wie so viele, die das Wort Gottes verfälschen, sondern aus Lauterkeit, von Gott aus reden wir vor dem Angesicht Gottes in Christus. (2Kor 4,2; 2Tim 2,15; 1Petr 4,11; 1Joh 4,5)

2Kor 4,22Tim 2,151Petr 4,111Joh 4,5

Bibelen på hverdagsdansk

von Biblica

1 Jeg besluttede altså, at jeg ikke ville aflægge endnu et smertefuldt besøg hos jer. 2 Hvis jeg kom og gjorde jer kede af det, hvem skulle så gøre mig glad? Kan jeg forvente, at dem, jeg gør sørgmodige, skulle kunne opmuntre mig til gengæld? 3 Altså skrev jeg et brev i stedet for. Jeg ville helst ikke komme til jer og risikere at blive nedtrykt i stedet for at blive opmuntret. Jeg er nemlig overbevist om, at I vil glæde jer over at kunne gøre mig glad. 4 Jeg skrev det brev med meget uro i sindet, med tårer i øjnene og med et tungt hjerte. Jeg skrev det ikke for at gøre jer kede af det, men for at I kunne forstå, hvor meget jeg holder af jer.

Tilgiv ham, der svigtede

5 Det er ikke mig, den pågældende mand har bragt sorg over, men det er stort set jer alle sammen. Det er vist ikke for meget sagt, er det? 6 Men nu har han fået straf nok. 7 I skal tilgive og trøste ham, ellers bliver han måske så modløs, at han går til grunde over det. 8 Vis ham, at I elsker ham. 9 En anden grund til at jeg skrev, var, at jeg ville sætte jeres lydighed på prøve. 10 Når I tilgiver ham, gør jeg det også—hvis jeg da har noget at tilgive ham for. Jeg tilgiver ham for jeres skyld og i lydighed mod Kristus, 11 så at Satan ikke skal overrumple os. Hans lumske handlemåde kender vi jo.

I triumftog for Kristus

12 Da jeg ankom til Troas, havde jeg rig anledning til at forkynde budskabet om Kristus. 13 Men jeg havde ikke fred i min ånd, fordi min kære medarbejder Titus endnu ikke var kommet tilbage med nyheder fra sit besøg hos jer. Derfor sagde jeg farvel til menigheden i Troas og rejste videre til Makedonien i håb om at møde ham der. 14 Og Gud være lovet. Hvor vi end går, fører han os altid i sit triumftog, fordi Kristus har sejret, og han bruger os til at bringe budskabet om ham ud til mennesker. 15 Vi er som en duft af Kristus, der stiger op til ære for Gud, både overfor dem, der frelses, og overfor dem, der fortabes. 16 De, der er på vej til fortabelsen, betragter os med afsky, og det fører dem i døden, men de, der er på vej til frelsen, opfanger duften af liv, og det fører dem ind i det evige liv. Hvem er værdig og egnet til en sådan opgave? 17 Vi er ikke som dem, der udnytter Guds ord til egen fordel. Nej, vi er sendt af Gud, og vi forkynder hans ord redeligt og sandt. Vi står jo til ansvar over for ham og taler de ord, vi har fra Kristus.