1Und Gott sprach zu Jakob: Mache dich auf, zieh hinauf nach Bethel und wohne dort und baue dort einen Altar für den Gott, der dir erschienen ist, als du vor deinem Bruder Esau geflohen bist! (1Mo 12,8; 1Mo 28,19; 1Mo 31,13; Ps 25,12)2Da sprach Jakob zu seinem Haus und zu allen, die bei ihm waren: Tut die fremden Götter von euch weg, die in eurer Mitte sind, und reinigt euch und wechselt eure Kleider! (1Mo 18,18; 1Mo 31,19; 2Mo 19,10; 2Mo 19,14; 4Mo 31,24; Jos 24,15; Jos 24,23; 2Chr 29,5; Ps 101,6; Jes 1,16; Apg 16,31; 1Kor 10,7; 1Kor 10,14; 2Kor 7,1; Gal 4,8; Hebr 10,22; Jak 4,8)3So wollen wir uns aufmachen und nach Bethel hinaufziehen, dass ich dort einen Altar errichte für den Gott, der mir geantwortet hat zur Zeit meiner Not und der mit mir gewesen ist auf dem Weg, den ich gezogen bin! (1Mo 28,13; 1Mo 28,15; 1Mo 28,20; 1Mo 31,3; 1Mo 31,42; 1Mo 32,7; 1Mo 48,15; Ps 50,15; Ps 107,6)4Da lieferten sie Jakob alle fremden Götter aus, die in ihren Händen waren, samt den Ringen, die sie an ihren Ohren trugen, und Jakob verbarg sie unter der Terebinthe, die bei Sichem steht. (5Mo 7,5; Jos 24,23; 1Sam 7,4; Jes 2,20; Jes 30,22)5Danach brachen sie auf; und der Schrecken Gottes fiel auf die umliegenden Städte, sodass sie die Söhne Jakobs nicht verfolgten. (5Mo 11,25; 1Sam 14,15)6Als nun Jakob, er und das ganze Volk, das bei ihm war, nach Lus kamen — das ist Bethel —, das im Land Kanaan liegt, (1Mo 28,19; Ri 1,22)7da baute er dort einen Altar und nannte den Ort »El-Bethel«, weil sich Gott ihm dort geoffenbart hatte, als er vor seinem Bruder floh. (1Mo 28,17; Pred 5,3)8Da starb Debora, die Amme der Rebekka, und wurde unterhalb von Bethel begraben, unter der Eiche, die man Klageeiche nennt. (1Mo 24,59; Phlm 1,16)9Und Gott erschien Jakob zum zweiten Mal, seitdem er aus Paddan-Aram gekommen war, und segnete ihn. (1Mo 28,13; 1Mo 31,11; 1Mo 46,2; 1Mo 48,3; Hos 12,5)10Und Gott sprach zu ihm: Dein Name ist Jakob, aber du sollst nicht mehr Jakob heißen, sondern Israel soll dein Name sein! Und so gab er ihm den Namen Israel. (1Mo 32,28)11Und Gott sprach zu ihm: Ich bin Gott, der Allmächtige, sei fruchtbar und mehre dich! Ein Volk und eine Menge von Völkern soll von dir kommen, und Könige sollen aus deinen Lenden hervorgehen; (1Mo 17,1; 1Mo 17,4; 1Mo 28,14; 1Mo 48,4; 2Mo 6,3)12das Land aber, das ich Abraham und Isaak gegeben habe, das will ich dir und deinem Samen nach dir geben! (1Mo 15,8; 1Mo 15,18; 1Mo 28,4; 1Mo 28,13)13Und Gott erhob sich von ihm an dem Ort, wo er mit ihm geredet hatte. (1Mo 17,22; 1Mo 18,33; Lk 24,51)14Da richtete Jakob eine Säule auf an dem Ort, wo er mit ihm geredet hatte, einen Gedenkstein, und goss ein Trankopfer darauf aus und schüttete Öl darüber; (1Mo 28,18; 1Mo 35,20; 2Mo 17,15; 1Sam 7,12)15und Jakob gab dem Ort, wo Gott mit ihm geredet hatte, den Namen Bethel. (1Mo 28,19; 1Mo 35,7)
Die Geburt Benjamins. Der Tod Rahels
16Danach brachen sie von Bethel auf; und als sie nur noch ein Stück Weg bis Ephrata zu gehen hatten, da gebar Rahel; und sie hatte eine schwere Geburt. (1Mo 3,16; 1Mo 35,19; 1Tim 2,15)17Als ihr aber die Geburt so schwer wurde, sprach die Hebamme zu ihr: Fürchte dich nicht; du hast auch diesmal einen Sohn! (1Mo 30,22; 1Sam 4,20)18Und es geschah, als ihr die Seele entschwand, weil sie am Sterben war, da gab sie ihm den Namen Benoni; sein Vater aber nannte ihn Benjamin. (1Mo 46,21; 1Mo 49,27; 1Chr 4,9)19Und Rahel starb und wurde begraben am Weg nach Ephrata, das ist Bethlehem. (1Mo 48,7; Rut 1,2; Rut 4,11; Mi 5,1; Mt 2,6)20Und Jakob stellte einen Gedenkstein auf über ihrem Grab; das ist Rahels Grabmal geblieben bis zu diesem Tag. (1Mo 35,14; 1Sam 10,2)
Jakobs Heimkehr zu seinem Vater. Tod Isaaks
21Und Israel zog weiter und schlug sein Zelt jenseits des Herdenturmes auf. (Mi 4,8)22Und es geschah, als Israel in dem Land wohnte, da ging Ruben hin und lag bei Bilha, der Nebenfrau seines Vaters; und Israel erfuhr es. (1Mo 49,3; 3Mo 18,8; 2Sam 16,21; 1Chr 5,1; 1Kor 5,1)23Jakob aber hatte zwölf Söhne. Die Söhne Leas waren diese: Ruben, der erstgeborene Sohn Jakobs, und Simeon und Levi und Juda und Issaschar und Sebulon; (2Mo 1,1; Hes 48,31; Offb 7,4)24die Söhne Rahels waren Joseph und Benjamin; (1Mo 30,24; 1Mo 46,19)25die Söhne Bilhas, der Magd Rahels: Dan und Naphtali; (1Mo 30,6; 1Mo 46,23)26die Söhne Silpas, der Magd Leas: Gad und Asser. Das sind die Söhne Jakobs, die ihm in Paddan-Aram geboren wurden. (1Mo 28,2; 1Mo 30,10; 1Mo 31,18; 1Mo 46,16)27Und Jakob kam zu seinem Vater Isaak nach Mamre, bei Kirjat-Arba, das ist Hebron, wo Abraham und Isaak als Fremdlinge geweilt hatten. (1Mo 13,18; 1Mo 28,15; 1Mo 28,21; Jos 14,15; Jos 15,13)28Und Isaak wurde 180 Jahre alt. (1Mo 25,7; 1Mo 47,28; 1Mo 50,26)29Und Isaak verschied und starb und wurde zu seinem Volk versammelt, alt und lebenssatt; und seine Söhne Esau und Jakob begruben ihn. (1Mo 25,8; 1Mo 49,29; 1Mo 50,13)
1Derpå sagde Gud til Jakob: „Nu skal du tage videre til Betel og slå lejr der. Du skal bygge et alter og tilbede mig der, for jeg er den Gud, som viste sig for dig, dengang du var på flugt fra din bror, Esau.”2Med det samme gav Jakob besked til sin familie og hele sin husstand: „Tilintetgør alle jeres afgudsfigurer, vask jer grundigt og skift tøj.3Vi tager til Betel, og der vil jeg rejse et alter for den Gud, som hørte min bøn, da jeg var i vanskeligheder—den Gud, som også var med mig på min lange rejse.”4Så gav de Jakob alle deres afguder og øreringe, og han begravede det hele under det store egetræ udenfor byen Sikem.5Derefter brød de op og begav sig på vej. Gud gjorde indbyggerne i alle de omkringliggende byer rædselsslagne, så de ikke forfulgte dem.6Jakob og hans folk ankom nu til Luz, det senere Betel, i Kana’an.7Der byggede Jakob et alter og kaldte det El-Betel,[1] for det var der, Gud havde vist sig for ham, dengang han flygtede fra sin bror.8Kort tid efter døde Rebekkas gamle barnepige, Debora, og hun blev begravet under egetræet i dalen neden for Betel. Siden den tid kaldte man træet „Grædeegen”.9Gud havde nu vist sig for Jakob to gange, den anden gang, da han var på vej hjem fra Paddan-Aram. Dengang havde Gud velsignet ham10og sagt: „Dit navn er godt nok Jakob. Men det skal du ikke længere kaldes. Du skal hedde Israel!” Det var altså dengang, Jakob fik navnet Israel.[2] (1Mo 32,28)11Her i Betel viste Gud sig igen for Jakob og gentog sit tidligere løfte:[3] „Jeg er Gud den almægtige! Du skal få mange efterkommere og blive stamfar til et stort folk, ja mange folkeslag. Nogle af dine efterkommere vil blive konger. (1Mo 28,13)12Det løfte om land, som jeg gav til Abraham og Isak, giver jeg også til dig og dine efterkommere.”13Så steg Gud op fra det sted, hvor han havde talt til Jakob.14Jakob havde rejst en mindesten på dette sted, hvor Gud nu igen havde vist sig for ham, og som et drikoffer til Gud hældte han vin ud over mindestenen og salvede den med olivenolie.15Grunden til, at Jakob kaldte stedet Betel,[4] var, at Gud havde mødt ham der og talt til ham.[5]
Jakob mister Rakel
16Jakob og hans familie forlod nu Betel og rejste videre mod Efrat, det senere Betlehem. På vejen dertil fik Rakel stærke fødselsveer.17Under den meget vanskelige fødsel sagde jordemoderen: „Du skal ikke være bange, du har fået endnu en søn.”18Rakel overlevede dog ikke fødslen, men lige inden hun døde, gav hun ham navnet Benoni.[6] Det navn ændrede Jakob til Benjamin.[7]19Da Rakel var død, blev hun begravet ved vejen til Betlehem, som dengang hed Efrat.20Jakob rejste en mindesten på graven, og den står der den dag i dag.21Så fortsatte Jakob sin rejse og slog lejr på den anden side af Migdal-Eder.22Det var, mens de opholdt sig der, at Ruben gik i seng med sin fars slavehustru, Bilha, og Jakob fik det at vide. Her følger navnene på Jakobs 12 sønner.23Hans sønner med Lea var: Ruben (den førstefødte), Simeon, Levi, Juda, Issakar og Zebulon.24Hans sønner med Rakel var: Josef og Benjamin.25Hans sønner med Bilha, Rakels tjenestepige, var: Dan og Naftali.26Hans sønner med Zilpa, Leas tjenestepige, var: Gad og Asher. Disse sønner fik han under sin landflygtighed i Paddan-Aram.27Omsider nåede Jakob frem til sin far, Isak, i Mamre, tæt ved Kirjat-Arba, som nu hedder Hebron, hvor også Abraham havde boet.28-29Isak døde kort tid efter i en alder af 180 år, meget gammel og mæt af dage. Hans sønner, Esau og Jakob, begravede ham.