1Dem Chorleiter. Nach der Weise „Stirb für den Sohn“. Ein Psalmlied[1] von David.2Ich will dich preisen, Jahwe, von ganzem Herzen, / will erzählen von allen Wundern, die du tust!3Ich will jubeln und mich freuen an dir, / will besingen deinen Namen, du Höchster!4Denn meine Feinde zogen sich zurück. / Sie stürzten und kamen um.5Du hast mein Recht und meine Sache geführt. / Als gerechter Richter sitzt du auf dem Thron.6Du weist Nationen zurecht, / Gottlose lässt du verschwinden, / radierst ihre Namen für ewig aus.7Der Feind ist erledigt, / zertrümmert für immer. / Ihre Städte hast du zerstört, / ihr Andenken gelöscht.8Doch Jahwe regiert in Ewigkeit! / Er hat seinen Thron zum Gericht aufgestellt.9Er spricht ein gerechtes Urteil über die Welt, / richtet die Völker mit Aufrichtigkeit.10So wird Jahwe eine sichere Burg für Unterdrückte sein, / eine Fluchtburg in Zeiten der Not.11Darum vertrauen dir die, die deinen Namen kennen, / denn du lässt die nicht im Stich, die dich suchen, Jahwe.12Singt[2] Jahwe, der Zion bewohnt, / verkündet unter den Völkern sein Tun!13Denn er, der jede Bluttat rächt, hat an sie gedacht, / er vergaß das Schreien der Elenden nicht.14Sei mir gnädig, Jahwe! / Sieh das Elend an, in das meine Hasser mich brachten! / Hol mich weg von den Toren des Todes,15damit ich das Lob, das dir gebührt, in Zions Toren erzählen / und über deine Hilfe jubeln kann.16Völker versanken in der Grube, die sie für andere gruben. / Im Netz, das sie heimlich legten, verfing sich ihr eigener Fuß.17Jahwe hat sich zu erkennen gegeben. / Er hat Gericht gehalten: / Der Gottlose verstrickte sich in das, was er tat. (Musik) ♪18Hinab zu den Toten gehören sie alle, / die Völker, denen Gott unwichtig ist!19Denn der Arme bleibt nicht für immer vergessen, / seine Hoffnung ist nicht für immer dahin.20Greif ein, Jahwe! / Der Mensch soll nicht die Oberhand haben! / Zieh die Völker vor Gericht / und sprich das Urteil über sie!21Bring Furcht über sie, Jahwe! / Die Völker sollen erkennen, / dass sie nur Menschen sind. ♪
1Til korlederen: Synges til melodien „En søns død.” En sang af David.2Jeg vil prise dig, Herre, af hele mit hjerte, fortælle om dine undere dag efter dag.3Jeg fryder mig over dig og synger lovsange til dig, for du er den almægtige Gud.4Mine fjender vendte om og flygtede, du jog dem på flugt og fældede dem.5Du skaffede mig oprejsning og afsagde en retfærdig dom.6Du gik i rette med folkeslagene, du udryddede de onde mennesker, så deres navne er glemt for altid.7Mine fjender blev fuldstændig knust, deres byer blev lagt i ruiner, man husker dem ikke mere.8Herren regerer i evighed, han sidder som dommer på sin trone.9Han er fair, når han dømmer folkene, han regerer verden med retfærdighed.10De undertrykte søger tilflugt hos Herren, han hjælper dem i modgang og trængsel.11De, som kender dig, Herre, stoler på dig, du skuffer ikke dem, der søger din hjælp.12Syng af fryd for Herren, som troner på Zion, lad verden høre om hans store undere.13Han husker og hævner uret og drab, han glemmer ikke de svages råb.14Vær mig nådig, Herre, for mine fjender er ude efter mig. Herre, riv mig ud af dødens gab.15Så vil jeg prise dig på Jerusalems torve, og fryde mig over, at du frelste mig.16Fjenderne ender i deres egen faldgrube, de bliver fanget i deres egne fælder.17Herren er kendt for sin retfærdighed, de onde indfanges af deres egen ondskab.18De ugudelige ender i den evige død, det gælder alle, som gør oprør mod Gud.19Men de ydmyge bliver ikke ladt i stikken, de undertryktes håb bliver ikke gjort til skamme.20Herre, lad ikke de onde sejre, men udmål den straf, de fortjener.21Lad dem frygte og bæve, så de indser, at de kun er mennesker.