1Ein Psalmlied von Asaf.[1]
Gott aller Götter, Jahwe![2] / Er redet und ruft über die Welt. / Von dort, wo die Sonne aufgeht, / bis dahin, wo sie versinkt; (Jos 22,22; 1Chr 15,17; 1Chr 16,4)2vom Zion her, der vollkommenen Schönheit, / zeigt Gott sich in strahlendem Glanz.3Unser Gott kommt und er schweigt nicht. / Feuer frisst vor ihm her, / und um ihn tobt ein gewaltiger Sturm.4Himmel und Erde ruft er zum Gericht seines Volkes herbei:5„Holt meine Getreuen zusammen, / die beim Opfer in meinen Bund eingetreten sind!“6Die Himmel verkünden seine Gerechtigkeit. / Und der Richter ist Gott selbst. ♪7„Höre, mein Volk, und lass mich reden! / Israel, ich muss dich verwarnen! / Ich bin Gott, dein Gott!8Nicht wegen deiner Opfer tadle ich dich, / deine Brandopfer sind immer vor mir.9Doch ich nehme deine Opfer nicht an. / Ich brauche keinen Stier aus deinem Stall / und keinen Bock aus deinem Pferch!10Denn mein ist alles Wild im Wald, / die Tiere auf den tausend Bergen.11Ich kenne alle Vögel dort. / Was sich regt auf dem Feld, ist mir bekannt.12Hätte ich Hunger, müsste ich es dir nicht sagen, / denn mein ist die Welt und was sie erfüllt.13Soll ich denn das Fleisch von Stieren essen? / Trinke ich denn Blut von Böcken?14Opfere Gott deinen Dank! / Erfülle, was du dem Höchsten versprochen hast!15Und wenn du in Not bist, rufe mich an! / So rette ich dich, und dann verehrst du mich.“16Zum Gottlosen aber spricht Gott: / „Was redest du von meinen Geboten, / nimmst meinen Bund in deinen Mund?17Du lässt dir ja nichts von mir sagen, / schlägst jede Mahnung in den Wind.18Mit Dieben freundest du dich an, / bist bei Ehebrechern zu Haus.19Du lässt deinen Mund zum Bösen los / und deine Zunge knüpft Lügengewebe.20Du ziehst über deinen Bruder her, / selbst den Sohn deiner Mutter machst du schlecht.21Das hast du getan, und ich schwieg. / Hast du gemeint, ich sei so wie du? / Ich werde dich strafen! / Ich halte es dir vor!22Hört zu, die ihr Gott vergessen habt, / sonst zerreiße ich euch und keiner hilft euch mehr.23Dank ist die Opfergabe, die mich ehrt. / Das ist der Weg, auf dem du Gottes Heil erkennst.“
1En sang af Asaf. Herren, den almægtige Gud, kalder menneskene sammen fra alle verdenshjørner.2Hans herlighed stråler omkring ham, han kommer fra Zion, det skønneste sted.3Vor Gud er på vej, og det sker ikke lydløst. Foran ham går en fortærende ild, omkring ham raser et voldsomt uvejr.4Himmel og jord er hans vidner, når han sætter sig for at dømme sit folk.5„Lad hele mit folk komme sammen, dem, som med ofre har bekræftet min pagt.”6Gud er en retfærdig dommer, det bevidner den himmelske verden.7„Mit folk, hør hvad jeg har at sige. Israel, jeg anklager jer, for jeg er jeres Gud.8Jeg bebrejder jer ikke alle jeres ofre, som I til stadighed bringer til mit alter.9Men det er ikke tyre fra jeres huse og bukke fra jeres stalde, jeg har brug for.10Jeg ejer alle de dyr, der lever i skoven, og alle dem, der græsser på de tusindvis af høje.11Jeg har tal på alle bjergenes fugle, selv jordens insekter er mine.12Hvis jeg blev sulten, ville jeg ikke bede jer om noget, for jorden er min med alt, hvad den indeholder.13Jeg spiser ikke kødet fra de tyre, I ofrer, jeg drikker ikke blodet fra de geder, I giver mig.14Kom hellere med en lovsang som takoffer, og opfyld jeres løfter til den almægtige Gud.15Råb til mig, når I har problemer, så jeg kan gribe ind, og I kan give mig ære.16Men til de ugudelige siger jeg: Hvorfor opremser I mine bud og påstår, at I overholder min pagt?17I nægter jo at lade jer vejlede og blæser på, hvad jeg siger.18Når I ser en tyv, slutter I jer til ham. I godtager dem, der lever i utroskab.19Jeres mund udspyr onde ord, jeres tale er løgn og bedrag.20I sidder og bagtaler jeres egen familie og lægger onde planer imod dem.21Når I ter jer sådan, skal jeg så bare se på? I tror måske, jeg er ligeglad? Nej, nu kan det være nok, nu bliver I straffet, jeg er nødt til at stille jer for retten.22Tænk over mine ord, I, der har glemt jeres Gud, ellers vil jeg gøre det af med jer, og der er intet, der kan redde jer.23Lovsang er et offer, som ærer mig. Jeg vil frelse alle, der adlyder mig.”