1Dem Chorleiter. Ein Psalmlied von den Söhnen Korachs.2Hört dies an, ihr Völker alle, / merkt auf, alle Bewohner der Welt;3Menschenkinder, Herrensöhne, / miteinander Arm und Reich!4Mein Mund soll Weisheitsworte künden, / mein Herz bemüht sich um Einsicht.5Mein Ohr ist für die Weisheit offen / und beim Zitherspiel erkläre ich den Spruch.6Warum soll ich mich fürchten in schlimmer Zeit, / wenn menschliche Bosheit mich umstellt?7Sie verlassen sich auf ihr Vermögen, / mit ihrem großen Reichtum geben sie an.8Doch keiner kann sein Leben kaufen, / indem er Gott das Geld dafür gibt.9Für das Leben ist jeder Kaufpreis zu hoch, / den kann man niemals erbringen.10Kein Mensch lebt für immer fort, / am Sterben führt kein Weg vorbei.11Denn man sieht: Die Weisen sterben. / Auch Tor und Dummkopf kommen um. / Ihr Vermögen lassen sie andern.12Sie denken, ihre Häuser blieben ewig, / ihre Wohnungen hätten für immer Bestand; selbst Ländereien hatten sie nach sich benannt.13Kein Mensch bleibt ewig in Prunk und Pracht, / am Ende geht er zugrunde wie das Vieh.14So geht es denen, die auf sich selbst vertrauen, / so enden die, denen nur das eigene Geschwätz gefällt. ♪15Wie Schafe weidet sie der Tod. / Sie sinken ins Totenreich hinab. / Ihre Häuser verfallen, / ihr Körper verwest. / Und dann sind Aufrichtige an der Macht.16Mein Leben aber wird von Gott erlöst, / er reißt mich heraus aus den Krallen des Todes. ♪17Fürchte dich nicht, wenn ein Mann sich bereichert, / wenn der Wohlstand seines Hauses sich mehrt.18Denn im Tod nimmt er das alles nicht mit, / sein Reichtum folgt ihm nicht ins Grab.19Wenn er sich auch sein Leben lang lobt / und sich sagt: „Man schmeichelt dir, wenn du es dir gut gehen lässt!“,20so muss er doch dorthin, wo seine Väter sind, / von denen keiner mehr das Licht erblickt.21Der Mensch ist ohne Einsicht in all seiner Pracht: / Am Ende geht er zugrunde wie das Vieh.
1Til korlederen: En sang af Koras slægt.2Hør her, alle folkeslag, lyt til mig, alle folk på jorden,3høj og lav, rig og fattig.4Jeg taler med visdom, og mine tanker er fulde af indsigt.5Jeg har lyttet til mange ordsprog og giver min indsigt videre med sang og musik.6Jeg har intet at frygte i vanskelige tider, selv om bedragere omringer mig på alle sider.7De stoler på deres rigdom, praler af alt det, de ejer.8Men ingen kan betale sig fra at skulle dø, for Gud bestemmer, hvornår livet er slut.9Gud har sat prisen så højt, at den slags aldrig kan lade sig gøre.10Ellers kunne den rige jo leve evigt og aldrig opleve død og grav.11Alle ved, at selv vise folk dør. De ender i graven akkurat som tåberne og efterlader deres rigdom til andre.12Selv om de er kendt og ejer både gods og guld, bliver graven deres hjem til slut, og de vender aldrig tilbage derfra.13Selv de rige lever ikke evigt. De dør ligesom dyrene og forsvinder.14Sådan går det med de selvsikre, dem, der tror, de kan klare alt.15Som får bliver de gennet ned i dødsriget. Det er døden, der driver dem af sted. Næste morgen går mennesker hen over deres grav, mens de selv rådner op i deres nye bolig.16Men Gud har magt til at redde mit liv, han kan rive mig ud af dødens kløer.17Derfor skal du ikke blive modløs, hvis nogle bliver styrtende rige,18for i døden tager de intet med sig, deres velstand må de lade tilbage.19Om end de er selvsikre hele livet, og folk berømmer dem for deres succes,20så ender de dog hos deres forfædre og ser aldrig dagens lys igen.21De, der stoler på deres rigdom, er uden forstand, for det går dem som dyrene, de skal alle dø.