1Ein Psalmlied zur Erinnerung. Von David.2Jahwe, straf mich nicht in deinem Zorn, / züchtige mich nicht in deinem Grimm!3Denn deine Pfeile bohrten sich in mich hinein, / deine Hand liegt schwer auf mir.4Mein ganzer Körper ist wund durch deinen Zorn, / und durch meine Sünde ist keins von meinen Gliedern heil.5Meine Schuld wächst mir über den Kopf. / Sie wiegt zu schwer, ich kann sie nicht tragen.6Meine Wunden stinken und eitern, / weil ich so unvernünftig war.7Gekrümmt und tief gebeugt / schlepp ich mich trauernd durch den Tag.8Brennender Schmerz quält meine Seite, / nichts ist mehr heil an mir.9Müde bin ich und ganz zerschlagen; / manchmal schreie ich, weil mein Herz so rast.10Du weißt, wonach ich verlange, Herr! / Du hast ja mein Stöhnen gehört.11Mein Herz pocht und meine Kraft ist fort, / auch meine Augen versagen den Dienst.12Vor meiner Plage scheuen Freunde und Gefährten zurück, / auch meine Verwandten halten sich fern.13Meine Feinde stellen mir tödliche Fallen, / suchen mein Unglück und verleumden mich. / Intrigen spinnen sie den ganzen Tag.14Doch ich stelle mich taub und höre nicht, / ich bleibe stumm und sage kein Wort.15Ich bin wie einer, der nichts hört / und keine Widerrede mehr hat.16Auf dich verlasse ich mich, Jahwe. / Du wirst antworten, Herr, mein Gott.17Denn ich sagte: Sie sollen sich nicht über mich freuen, / nicht triumphieren, wenn ich den Halt verlier.18Denn es fehlt nicht viel zu meinem Sturz, / mein Schmerz erinnert mich daran.19Doch ich bekenne meine Schuld, / ich bereue, was ich tat.20Meine Todfeinde sind stark. / So viele hassen mich ohne Grund.21Sie vergelten mir Gutes mit Bösem. / Weil ich Gutes suche, feinden sie mich an.22Verlass mich nicht, Jahwe! / Mein Gott, bleib mir nicht fern!23Herr, mein Retter, hilf mir schnell!
1En sang af David og en bøn til Herren om nåde.2Herre, straf mig ikke i vrede, irettesæt mig ikke i harme.3Dine pile sidder dybt i mig, din straffende hånd hviler tungt på mig.4Min krop sygner hen på grund af din vrede, mit helbred er nedbrudt som følge af synd.5Min skyld vokser mig over hovedet, min syndebyrde er ikke til at bære.6Mine sår er betændte og stinker på grund af min tåbelige synd.7Jeg er nedtrykt og meget bedrøvet, dagen igennem sørger jeg dybt.8Det føles som ild i mit indre, hele min krop er syg af feber.9Jeg er lamslået og knust, stønner i fortvivlelse og smerte.10Herre, du ved, hvad jeg længes efter! Du hører alle mine suk.11Mit hjerte hamrer, min kraft er borte, mine øjne har mistet deres glans.12Min lidelse holder slægt og venner borte, mine kære holder sig på afstand.13Mine fjender stiller fælder for mig, de, som ønsker mig død, lægger onde planer. De har altid kun forræderi i tanke.14Jeg er som en døv, der ikke kan høre, som en stum, der ikke kan tale.15Jeg lader, som om jeg ikke hører, undlader at svare på spørgsmål.16Jeg venter på, at du gør noget, Herre. Jeg længes efter at få et svar, min Gud.17Lad ikke mine fjender hovere over min tilstand, eller glæde sig over at se mig falde.18Jeg er på randen af et sammenbrud, jeg lider af konstante smerter.19Men jeg vil bekende min synd og angre det onde, jeg har gjort.20Mange er imod mig uden årsag, mange hader mig uden grund.21De gengælder godt med ondt. De er imod mig, fordi jeg ønsker at gøre det gode.22Herre, lad mig ikke i stikken, hold dig ikke borte fra mig.23Skynd dig at gribe ind, hjælp mig, min Herre og Frelser!