1Was soll das Toben der Völker? / Was soll ihr sinnloser Plan?2Die Großen der Welt lehnen sich auf, / verschwören sich gegen Jahwe. / Gegen seinen Messias gehen sie an:[1] (Apg 4,25)3„Los, wir zerreißen die Fessel, / befreien uns von ihrem Strick!“4Doch der im Himmel thront, lacht, / der Herr lacht sie nur spöttisch aus.5Dann fährt er sie an in glühendem Zorn / und erschreckt sie durch heftige Wut:6„Ich habe den König gesalbt und geweiht“, sagt er, / „hier auf dem Zion,[2] meinem heiligen Berg!“7Nun will ich[3] verkünden Jahwes Beschluss! / Er sagte zu mir: „Du bist mein Sohn! / Ich habe dich heute gezeugt.8Sprich mich nur an, und ich gebe dir die Völker, / ja die ganze Erde zu deinem Besitz!9Du wirst sie regieren mit eiserner Faust / und zerschmettern wie Töpfergeschirr.“10Und nun, ihr Könige, kommt zur Vernunft! / Lasst euch warnen, Richter der Welt!11Dient Jahwe mit Furcht, / jubelt und zittert vor ihm!12Küsst den Sohn, sonst wird er zornig / und ihr kommt auf eurem Weg um, / denn leicht entflammt sein Zorn! / Doch glücklich alle, die bei ihm geborgen sind!
1-2Hvorfor er de fremmede folk så rasende? Deres konger gør sig klar til kamp. Hvorfor lægger folk nytteløse planer? Deres ledere samles til rådslagning. De kæmper imod Herren selv, de angriber hans udvalgte tjener.3„Lad os bryde de snærende bånd,” siger de. „Lad os sprænge de tunge lænker.”4Men han, som troner i Himlen, ler, han ryster på hovedet ad deres planer.5Så taler han til dem i vrede, de skælver af rædsel ved hans ord:6„Jeg har allerede indsat min konge, han skal regere fra Zion, mit hellige bjerg.”7(Den udvalgte konge siger:) „Lad mig fortælle jer, hvad Herren har lovet. Han sagde til mig: ‚Du er min søn, i dag er jeg blevet din Far.8Bed mig, og du skal få verden i eje, alle jordens riger skal tilhøre dig.9Med dit jernscepter skal du fælde en knusende dom, som pottemageren smadrer de fejlslagne kar.’ ”10Hør efter, I konger og fyrster, vær kloge og lyt til mit råd.11Bøj jer ærbødigt for Herren, søg ham med frygt og bæven.12Bøj jer med respekt i støvet, så I ikke bliver knust under hans vrede.[1] For hans dom kan hurtigt ramme jer. Velsignede er de, der søger tilflugt hos ham.