Kostenlos anmelden

Psalm 119

Neue evangelistische Übersetzung

von Karl-Heinz Vanheiden
1 [1] Glücklich die, die ohne Tadel sind! / Sie leben in Jahwes Gesetz![2] 2 Wie glücklich sind die, die halten, was er verordnet[3] hat! / Mit ganzem Herzen suchen sie ihn. 3 Sie werden kein Unrecht mehr tun, / denn sie gehen gern auf Gottes Weg.[4] – 4 Ja, du hast uns Vorschriften[5] gemacht, / damit wir sie ernsthaft befolgen. 5 Gern würde ich beständig sein / im Hören auf dein Gesetz.[6] 6 Dann muss ich mich nicht schämen, / wenn mein Blick auf deine Gebote[7] fällt. – 7 Ich preise dich mit ehrlichem Herzen, / wenn ich die Bestimmungen[8] lerne, in denen sich deine Gerechtigkeit zeigt. 8 Deine Gesetze will ich befolgen, / lass mich dabei aber nicht allein! 9 Wie hält ein junger Mann sein Leben rein? / Indem er tut, was du ihm sagst! – 10 Von ganzem Herzen suche ich dich, / halte mich bei deinem Gebot! 11 Dein Wort[9] habe ich im Herzen verwahrt, / weil ich nicht gegen dich sündigen will. – 12 Ich will dich loben, Jahwe! / Bring mir deine Ordnungen bei! 13 Gern erzähle ich weiter, / was du entschieden hast. 14 Es macht mir Freude zu tun, was du sagst, / mehr als aller Reichtum Freude macht. 15 Über deine Gebote denke ich nach, / und ich achte auf deinen Weg.[10] 16 An deinen Ordnungen habe ich Lust, / und deine Worte[11] vergesse ich nicht. 17 Sei gut zu deinem Diener, / dann lebe ich auf und halte dein Wort. 18 Öffne du mir die Augen, / damit ich erkenne die Wunder in deinem Gesetz. – 19 Ich bin nur ein Gast, ein Fremder im Land: / Verweigere mir deine Gebote nicht! 20 Ich verzehre mich vor Verlangen danach, / ich sehne mich immer nach deinem Gesetz. – 21 Die Überheblichen hast du bedroht. / Ja, verflucht ist, wer abweicht von deinem Gebot. 22 Wälze Verachtung und Hohn von mir ab, / denn ich habe gehalten, was du verordnet hast. 23 Mögen auch die Oberen sitzen / und Rat gegen mich halten – dein Diener sitzt über deinem Gebot. 24 An deinen Weisungen freue ich mich. / Sie geben immer guten Rat. 25 Ich liege ohne Kraft und klebe am Staub; / belebe mich nach deinem Wort! 26 Ich klagte mein Leid und du hörtest mich an. / Belehre mich durch dein Gesetz! 27 Lass mir deine Vorschriften einsichtig sein; / über deine Wunder sinne ich nach. 28 Vor lauter Kummer muss ich weinen: / Richte mich auf nach deinem Wort! – 29 Vom Weg der Lüge halte mich fern! / Beschenke mich mit deinem Gesetz! 30 Ich habe mich für die Wahrheit entschieden, / habe vor mich gestellt dein göttliches Recht. 31 An deinen Anordnungen halte ich fest. / Jahwe, beschäme mich nicht! 32 Auf dem Weg deiner Gebote werde ich gehen, / denn du machst mein Herz dafür weit. 33 Den Weg deiner Vorschriften zeig mir, Jahwe, / und ich will ihn gehen bis ans Ziel. 34 Gib mir Verstand für dein Gesetz, / ich will es entschieden befolgen! 35 Leite mich auf dem Pfad deiner Gebote! / Denn diesen Weg gehe ich gern. 36 Leg mir deine Vorschriften ans Herz / und nicht den Wunsch nach Gewinn! 37 Wende meine Augen von Eitelkeit ab; / erfrische mich auf deinem Weg! – 38 Halte deinem Diener deine Zusage ein, / die jedem gilt, der Ehrfurcht vor dir hat. 39 Wende ab die Schande, vor der mir so graut! / Doch was du entscheidest, ist gut. – 40 Nach deinen Vorschriften sehne ich mich. / Durch deine Treue belebe mich, Gott. 41 Jahwe, lass deine Gnade über mich kommen, / die Rettung, wie du sie versprachst, 42 damit ich dem Lästerer antworten kann. / Ich nehme dich bei deinem Wort. 43 Nimm mir bitte nie das Wort der Wahrheit weg, / denn auf deine Urteile verlasse ich mich. – 44 Beständig befolge ich dein Gesetz; / und das will ich allezeit tun! 45 So lebe ich in einem weiten Raum, / denn ich habe deine Befehle erforscht. 46 Ich halte sie selbst den Königen vor / und schäme mich deiner Anordnungen nicht. 47 An deinen Geboten erfreue ich mich, / ich liebe sie sehr, 48 und ich hebe die Hände zu ihnen auf. / Ich denke über deine Ordnungen nach. 49 Denk an das, was du mir versprachst / und was meine Hoffnung war! 50 In all meinem Elend ist das mir der Trost, / dass dein Wort mich wieder belebt. 51 Gehässig griffen die Stolzen mich an, / doch ich wich nicht ab von deinem Gesetz. 52 Denke ich an dein ewiges Recht, / Jahwe, dann bin ich getrost. 53 Bei all den Gottlosen packt mich der Zorn, / frech verlassen sie dein Gesetz. 54 Deine Ordnungen sind mir wie ein Lied, / solange ich Gast in dieser Welt bin. 55 Auch in der Nacht denke ich an dich, Jahwe, / und auf deine Weisung habe ich Acht. 56 Dass ich deinen Regeln gefolgt bin, / ist mein Geschenk und mein Glück. 57 Du selbst, Jahwe, bist mein Gewinn, / ich werde mich richten nach deinem Wort. 58 Von ganzem Herzen bitte ich dich, / sei mir gnädig, wie du es zugesagt hast! 59 Ich habe meine Wege überdacht / und lenke meine Schritte zu deiner Weisung zurück. 60 Ich eile und zögere nicht, / deinen Geboten gehorsam zu sein. 61 Fesselt mich auch der Gottlosen Strick, / dein Gesetz vergesse ich nicht. 62 Selbst mitternachts stehe ich auf / und danke für dein gerechtes Gesetz. – 63 Den Gottesfürchtigen bin ich ein Freund, / denen, die deine Befehle befolgen. – 64 Jahwe, deine Güte erfüllt alle Welt. / Lehre mich, deinen Willen zu tun! 65 Du hast deinem Diener viel Gutes getan, / wie du es mir versprochen hast, Jahwe. 66 Nun lehre mich das Gute zu verstehen, / denn ich glaube deinem Gebot. 67 Ich irrte, bevor ich gedemütigt war, / jetzt aber halte ich mich an dein Wort. 68 Gut bist du und Gutes tust du, / bring mir deine Ordnungen bei! 69 Man hat mich besudelt, mit Lügen behängt, / doch ich halte dein Gebot von ganzem Herzen fest. 70 Das Herz der Stolzen ist stumpf und fett, / doch ich erfreue mich an deinem Gesetz. 71 Es war gut für mich, dass ich gedemütigt wurde, / so lernte ich deine Ordnungen neu. 72 Die Weisung aus deinem Mund gilt mir mehr / als Berge von Silber und Gold. 73 Du hast mich mit deinen Händen gemacht; / hilf mir zu verstehen, was du willst! 74 Die Deinen sehen mich und freuen sich, / denn ich verlasse mich auf dein Wort. 75 Ich erkannte: Jahwe, deine Urteile sind gerecht, / zu Recht hast du mich niedergebeugt. 76 Nun gebe deine Gnade mir Trost, / denn du hast deinem Diener zugesagt, 77 dass dein Erbarmen mein Leben erhält, / denn dein Gesetz ist meine Lust. – 78 Bring doch die schamlosen Lügner zu Fall, denn sie haben mir böse Unrecht getan! / Ich aber denke über deine Vorschriften nach. 79 Lass die zu mir halten, die dich aufrichtig ehren, / denn denen ist deine Weisung bekannt. 80 Mein Herz weiche nie von deinem Gebot, / nie komme diese Schande über mich! 81 Meine Seele verzehrt sich nach deinem Heil, / und meine Hoffnung setze ich auf dein Wort. 82 Sehnsüchtig halte ich Ausschau nach dir: / Wann wirst du mich trösten, ja wann? 83 Denn wie ein alter Schlauch hänge ich im Rauch. / Doch deine Ordnungen vergaß ich nicht. 84 Wie viele Tage hat dein Diener noch? / Wann hältst du über meine Verfolger Gericht? 85 Die Stolzen haben mir Gruben gegraben; / dein Gesetz bedeutet ihnen nichts. 86 Doch was du befiehlst, darauf ist Verlass. / Hilf mir, denn sie jagen mich ohne Grund! 87 Sie hätten mich fast vernichtet im Land, / doch ich verlasse dein Gesetz nicht. 88 Sei mir gnädig und belebe mich, / so kann und werde ich deinen Weisungen folgen. 89 Für immer, Jahwe, / steht dein Wort im Himmel fest. 90 Deine Treue gilt in jeder Generation. / Du hast die Erde gegründet. Sie steht. 91 Nach deinem Willen besteht sie bis jetzt, / denn das All steht bereit, dir zu dienen. – 92 Wäre nicht dein Gesetz meine Lust, / ich wäre im Elend zerstört. 93 Deine Regeln vergesse ich nie, / denn du gabst mir Leben durch sie. 94 Ich bin dein, Herr, rette mich doch! / Ich habe deine Befehle erforscht. 95 Es lauern mir Verbrecher auf, / doch ich gebe auf deine Weisungen Acht. 96 Ich weiß: Auch das Vollkommene hat eine Grenze. / Doch dein Gebot ist völlig unbeschränkt. 97 Wie sehr liebe ich dein Gesetz! / Es füllt mein Denken den ganzen Tag. 98 Mehr als meine Feinde macht es mich klug, / denn es ist für immer bei mir. 99 Mehr als alle meine Lehrer begreife ich, / weil ich bedenke, was dein Gebot mir sagt. 100 Mehr als die Alten kann ich verstehen, / denn ich achte stets auf dein Gebot. 101 Von jedem Unrecht hielt ich mich fern, / um das zu tun, was du befohlen hast. 102 Von deiner Verordnung wich ich nicht ab, / denn du, du hattest mich belehrt. 103 Wie köstlich sind deine Worte im Mund, / wie Honig bekommen sie mir. 104 Durch dein Gesetz werde ich klug, / und ich hasse jeden krummen Weg. 105 Dein Wort ist eine Leuchte vor meinem Fuß / und ein Licht auf meinem Weg. 106 Ich habe geschworen und halte es ein, / ich tue, was du festgelegt hast. – 107 Wie bin ich so niedergeschlagen, Jahwe! / Belebe mich nach deinem Wort! 108 Nimm meinen Dank als Opfergabe an, / und lehre mich deine Bestimmungen, Jahwe! 109 Mein Leben ist ständig in Todesgefahr, / doch dein Gesetz vergesse ich nie. 110 Schlingen legen die Bösen mir aus, / doch ich irre nicht ab von deinem Gebot. – 111 Deine Weisung ist mein Schatz für alle Zeit / und große Freude für mein Herz. 112 Entschieden folge ich deinem Wort. / Das soll mein Lohn für alle Zeit sein. 113 Geteilte Herzen verabscheue ich, / aber dein Gesetz habe ich lieb. 114 Du bist mein Schutz und mein Schild, / auf dein Versprechen verlasse ich mich. 115 Ihr Unheilstifter, macht euch fort! / Ich halte mich an meines Gottes Gebot. 116 Halte mich nach deinem Wort, damit ich leben kann! / In meiner Hoffnung beschäme mich nicht! 117 Bestätige mich, und ich bin befreit! / Ich schaue immer auf dein Gesetz. 118 Wer abweicht von deinem Gebot, den schickst du fort, / denn sein Denken ist Lug und Betrug. 119 Deine Verächter entfernst du wie Müll, / darum habe ich deine Gebote so lieb. 120 Vor deinem Schrecken erschaudert mein Leib; / vor deinen Urteilen fürchte ich mich. 121 Ich handelte nach Recht und lebte gerecht. / Überlass mich nicht meinen Feinden! 122 Bürge du jetzt für mich, dann wird alles gut, / und die Frechen quälen mich nicht mehr. 123 Meine Augen sehnen sich nach deinem Heil, / nach dem Wort deiner Gerechtigkeit. 124 Lass deine Güte deinem Diener sichtbar sein, / und lehre mich erkennen, was dein Wille ist. 125 Ich bin dein Diener, gib mir Verstand, / dass ich begreife, was dein Wort bezeugt! – 126 Es ist Zeit zum Handeln, Jahwe, / denn viele brechen dein Gesetz. 127 Doch ich liebe dein Gebot / mehr als das allerfeinste Gold. 128 Alle deine Regeln sind für mich recht, / und ich hasse jeden krummen Weg. 129 Wunderwerke bezeugt mir dein Wort, / darum halte ich daran fest. 130 Wenn deine Worte sich auftun, erleuchten sie uns, / dann finden selbst Unerfahrene Einsicht darin. 131 Ich öffne meinen Mund erwartungsvoll, / denn ich verlange nach deinem Gebot. 132 Sei mir gnädig und wende dich mir zu, / wie du es bei denen tust, die dich lieben. 133 Durch dein gutes Wort mach meine Schritte fest, / und gib keinem Unrecht Macht über mich! 134 Von Bedrückung durch Menschen mache mich frei, / dann halte ich deine Vorschriften fest. 135 Blick freundlich auf mich, deinen Diener, / und bring mir deine Ordnungen bei! 136 Tränen überströmen mein Gesicht, / weil man dein Gesetz hier nicht hält. 137 Wahrhaftig bist du, Jahwe, / und deine Urteilssprüche sind gerecht. 138 Auch deine Weisungen sind recht, / zuverlässig und bewährt. 139 Weil ich dich liebe, packt mich der Zorn, / denn meine Feinde vergaßen dein Wort. 140 Dein Spruch ist lauter und wahr, / und dein Diener liebt ihn sehr. 141 Ich bin verachtet und gering, / doch deine Regeln vergesse ich nicht. 142 Dein Recht ist ewiges Recht, / und dein Gesetz ist vollkommen wahr. 143 Ich bin getroffen von Sorge und Angst, / doch deine Gebote sind meine Lust. 144 Deine Weisung steht für ewiges Recht. / Gib mir Verständnis, damit ich leben kann! 145 Ich flehe dich an, Jahwe, erhöre mich doch! / An deine Ordnungen halte ich mich. 146 Ich habe gerufen, befreie mich! / Deiner Weisung gehorche ich. 147 Schon frühmorgens schreie ich zu dir! / Auf dein Wort habe ich gehofft. 148 Selbst in Stunden der Nacht liege ich wach / und grüble nach über dein Wort. 149 In deiner Gnade hör mein Gebet, / belebe mich, Jahwe, gemäß deinem Recht! – 150 Üble Verfolger sind hinter mir her, / von deinem Gesetz sind sie fern. 151 Du aber bist nahe bei mir, Jahwe, / alle deine Gesetze sind wahr. 152 An deinen Geboten erkenne ich, / dass du sie für immer angeordnet hast. 153 Sieh mein Elend an und befreie mich! / Denn dein Gesetz vergaß ich nie. 154 Sorge du für mein Recht und mache mich frei, / schenk mir das Leben, wie du es versprachst! 155 Deine Hilfe ist den Gottlosen fern, / denn nach deiner Weisung fragen sie nicht. 156 Jahwe, dein Erbarmen ist groß, / mach mir Mut nach deinem Recht. 157 Viele verfolgen und bedrängen mich, / doch ich wich nie von deinen Anordnungen ab. 158 Sah ich Verräter – es ekelte mich an, / denn sie richten sich nicht nach deinem Gesetz. 159 Du siehst, dass ich deine Vorschriften mag. / Belebe mich nach deiner Gnade, Jahwe! 160 Dein ganzes Wort ist verlässlich und wahr, / dein gerechtes Urteil gilt für alle Zeit. 161 Die Großen verfolgten mich ohne Grund, / doch nur vor deinen Worten bebt mein Herz. 162 Mit jubelnder Freude erfüllt mich dein Wort, / als hätte ich große Beute gemacht. 163 Ich hasse die Lüge und verabscheue sie, / doch dein Gesetz habe ich lieb. 164 Ich preise dich täglich wohl sieben Mal, / denn deine Gerichte sind gut und gerecht. 165 Wer dein Gesetz liebt, hat Frieden und Glück, / kein Hindernis bringt ihn zu Fall. 166 Ich hoffe auf deine Befreiung, Jahwe! / Nach deinen Geboten richte ich mich. 167 Deinen Worten habe ich gerne gehorcht, / ich schloss sie fest in mein Herz. 168 Du gabst mir Gebot und Weisung dazu, / und ob ich gehorche, weißt du genau. 169 Lass mein Schreien zu dir dringen, Jahwe! / Gib mir Einsicht nach deinem Wort! 170 Mein Flehen komme vor dein Angesicht! / Rette mich gemäß deinem Spruch! 171 Von meinen Lippen erklinge dein Lob, / weil du mich deinen Willen lehrst. 172 Und meine Zunge besinge dein Wort, / denn deine Gebote sind recht. 173 Um mir zu helfen, reich mir deine Hand, / denn deine Weisung hab ich erwählt! 174 Ich sehne mich nach deiner Hilfe, Jahwe. / Und dein Gesetz ist meine Lust. 175 Ich möchte leben und dich loben! / Deine Ordnung helfe mir dabei! 176 Wie ein verlorenes Schaf verirrte ich mich. / Such deinen Diener, denn deine Gebote vergaß ich nicht! 

Psalm 119

Bibelen på hverdagsdansk

von Biblica
1 Velsignede er de, som gør Guds vilje,[1] alle de, som adlyder Herrens love. 2 Velsignede er de, som holder fast ved hans bud, og søger ham af hele deres hjerte. 3 Vi ved, at han ønsker, vi skal følge hans vej, derfor vælger vi at gøre hans vilje. 4 Vi kender dine befalinger, Herre, som du forventer, vi følger til punkt og prikke. 5 Hvor ville jeg dog inderligt ønske, at jeg kunne følge dine bud uden at vakle. 6 Ved at fokusere på alle dine befalinger undgår jeg at blive gjort til skamme. 7 Vore hjerter bryder ud i tak, når vi forstår dine retfærdige love. 8 Vær tålmodig med mig, for jeg ønsker at adlyde dine bud. 9 Jeg opfordrer de unge til at følge dit ord, for det hjælper dem til at blive på din vej. 10 Jeg søger dig af hele mit hjerte, lad mig ikke fare vild fra dine bud. 11 Jeg gemmer dit ord i mit hjerte for ikke at synde imod dig. 12 Jeg lover og priser dig, Herre, lær mig alle dine lovbud. 13 Jeg gentager igen og igen alle de bud, du har givet mig. 14 Jeg glæder mig over dine befalinger, som var de alverdens rigdomme. 15 Jeg grunder over dine formaninger og holder fast ved dine forskrifter. 16 Jeg glæder mig over din vejledning og vil aldrig glemme dit ord. 17 Lad mig få øjnene op for din godhed, så jeg kan tjene dig hele mit liv. 18 Luk mine øjne op, så jeg kan se de vidunderlige ting i din lov. 19 Livet her på jorden er kort, og jeg har brug for dine love til at lede mig. 20 Længslen efter at kende dig ligger i mit hjerte, mind mig om dine love hver eneste dag. 21 Lovløse mennesker, der gør oprør mod dig, vil blive dømt for deres egenrådige stolthed. 22 Lad dem ikke hovere over mig, fordi jeg adlyder dine bud. 23 Lederne i samfundet bagtaler mig, men jeg vil tjene dig og handle på dit ord. 24 Lovene, du har givet mig, gør mig glad, og jeg ønsker at følge din vejledning. 25 Jeg er nedslået og fortvivlet. Giv mig nyt mod ved dit ord. 26 Jeg fortalte dig det hele, og du hjalp mig. Lær du mig nu dine principper. 27 Jeg vil gerne forstå hensigten med dine bud, og jeg beundrer dine gode love. 28 Jeg føler mig så udkørt og trist. Styrk mig ved dit ord. 29 Jeg vil altid være ærlig over for dig, lad din lov forvandle min karakter. 30 Jeg har valgt at være trofast, sat mig for at følge dine lovbud. 31 Jeg klynger mig til dit ord, for jeg ved, du ikke skuffer mig, Herre. 32 Jeg vil ivrigt adlyde alle dine bud, for du har givet mig viljen til at gøre det. 33 Lær mig at følge dine love, Herre, så jeg altid er lydig imod dem. 34 Lad mig vokse i forståelsen af din lov, så jeg kan holde den af hele mit hjerte. 35 Led mig fremad på lydighedens vej, for at følge dine bud er min lyst. 36 Lad mit hjertes ønske være at følge dit ord i stedet for at stræbe efter penge og profit. 37 Livet uden dig er ikke andet end tomhed, men at følge dit ord giver mig indhold i livet. 38 Lad mig hvile i troen på dine løfter, som gælder alle, der adlyder dig. 39 Lad dem, der håner mig, blive til skamme, for jeg ved, at dine bud er gode. 40 Længslen efter dine love ligger i mit hjerte, hjælp mig til altid at efterleve dem. 41 Du har lovet at redde mig, Herre. Vis mig nu din trofasthed og grib ind. 42 Det er dit ord, jeg har sat min lid til. Giv mig et svar til dem, der håner mig. 43 Det, at du redder mig og griber ind, vil bevise, at det, jeg har sagt om dig, er sandt. 44 Da vil jeg altid holde din lov, både nu og til evig tid. 45 Det giver mig en vældig frimodighed, at jeg bygger mit liv på dine love. 46 Derfor skammer jeg mig ikke over dit ord, men forkynder det frimodigt selv for konger. 47 Det er en stor glæde at kende dine bud. Åh, hvor jeg elsker dem. 48 Dagligt rækker jeg hænderne ud efter dem. Det fryder mig at kunne meditere over dem. 49 Herre, jeg tjener dig i tillid til dine løfter, for det er dem, der giver mig håb. 50 Hver gang jeg kommer ud for modstand, giver dit ord mig nyt mod på livet. 51 Hån og spot hagler ned over mig, men jeg holder fast ved dit ord. 52 Herre, jeg holder mig dine bud for øje, de har stået deres prøve, og de giver mig trøst. 53 Harmen vælder op i mig, når de gudløse gør nar af dine bud. 54 Hvor jeg end opholder mig, hylder jeg dine befalinger med glæde. 55 Herre, selv om natten tænker jeg på dig, også da vil jeg adlyde dine bud. 56 Hver dag vil jeg følge dine bud, for det giver mig glæde i livet. 57 Jeg bygger mit liv på dig, Herre, og jeg har besluttet at følge dine bud. 58 Jeg beder dig af hele mit hjerte: vær nådig imod mig, som du har lovet. 59 Jeg har gjort status over mit liv og har valgt at rette mig efter dit ord. 60 Jeg vil ikke vente eller tøve, men straks gøre det, du siger, jeg skal. 61 Jeg vil aldrig glemme din lov, selv om de gudløse prøver at få mig i fælden. 62 Jeg kan stå op midt om natten for at takke dig for dine gode love. 63 Jeg er ven med alle, der tjener dig og overholder dine forordninger. 64 Jorden er fuld af din trofasthed, Herre, lær mig at forstå dine bud til bunds. 65 Du har holdt dit løfte, Herre. Du har velsignet mig som din tjener. 66 Dine befalinger og bud er gode, lær mig at forstå dem og bruge dem ret. 67 Der var engang, hvor jeg gik mine egne veje, men du ydmygede mig, og nu følger jeg dit ord. 68 Du er god og gør altid det gode. Hjælp mig at adlyde dine befalinger. 69 Det kan godt være, de gudløse bagtaler mig, men jeg vil helhjertet holde din lov. 70 De er både tykhovedede og stivnakkede, men at adlyde dit ord giver mig glæde. 71 Det var godt, at du ydmygede mig, så jeg kunne lære at overholde dine bud. 72 Dit ord er mere værd for mig end guld og sølv i dynger. 73 Dine hænder formede min krop. Giv mig nu forstand til at fatte dine bud. 74 De gudfrygtige hilser mig med glæde, for jeg har sat min lid til dit ord. 75 Dine domme er retfærdige, det ved jeg, du ydmygede mig for mit eget bedste. 76 Din nåde og barmhjertighed rejste mig op igen, akkurat som du havde lovet din tjener. 77 Din nåde gav mig nyt livsmod, for jeg elsker trods alt dine bud. 78 De hovmodige spottere bliver gjort til skamme, for de bagtaler mig uden grund. Men jeg vil grunde over dine befalinger. 79 De der kender dine bud og adlyder dig, dem vil jeg gerne have fællesskab med. 80 Din lov vil jeg følge af hele mit hjerte, så behøver jeg aldrig at skamme mig. 81 Herre, jeg længes efter, at du redder mig. Jeg har sat min lid til dine løfter. 82 Hvornår griber du ind og hjælper mig? Jeg er snart træt af at vente. 83 Herre, jeg er som en indtørret, tilrøget lædersæk, men dine bud glemmer jeg aldrig. 84 Hvor mange dage skal der gå? Hvornår vil du straffe mine forfølgere? 85 Hovmodige mennesker, som hader din lov, har gravet en faldgrube for mig. 86 Hele din lov er troværdig og pålidelig, åh, hjælp mig mod de gudløses angreb. 87 Herre, de har næsten gjort det af med mig, men jeg vil ikke svigte dine bud. 88 Hold mig i live på grund af din trofasthed, så jeg kan adlyde de befalinger, du har givet mig. 89 Dit ord, Herre, står ved magt til evig tid, det er fast forankret i Himlen. 90 Din trofasthed rækker fra slægt til slægt, du har grundfæstet jorden, så den ikke kan rokkes. 91 Dine love står fast til denne dag, for du er universets Herre. 92 Dit ord gav mig den trøst, jeg havde brug for, ellers var jeg for længst gået til grunde. 93 Dine love vil jeg aldrig glemme, for det er dem, der holder mig i live. 94 Dig tilhører jeg, for du er min Gud. Hjælp mig, for jeg ønsker at følge dine bud. 95 De gudløse lurer på at slå mig ihjel, men jeg har altid dine love i tanke. 96 De fleste ting har deres begrænsning, men dine befalinger har uanede dybder. 97 Jeg elsker dine bud, Herre. Dagen igennem er de i mine tanker. 98 Jeg mediterer over dit ord hver dag, det giver mig et fortrin frem for mine fjender. 99 Jeg har altid dine bud i mine tanker, de gør mig visere end mine vejledere. 100 Ja, jeg er klogere end de gamle og erfarne, for jeg adlyder dine befalinger. 101 Jeg holder mig væk fra enhver form for ondskab, for jeg ønsker at adlyde dit ord. 102 Jeg går ikke vild, men følger dine bud, for du er den, der underviser mig. 103 Jeg elsker at smage på dit ord, det er sødere på tungen end honning. 104 Jo mere indsigt jeg får i dine bud, des mere hader jeg løgnens vej. 105 Dit ord er en lygte for min fod, et lys på vejen foran mig. 106 Dine love er gode og retfærdige, jeg har lovet mig selv altid at overholde dem. 107 Der er mange, som er imod mig, Herre, men du giver mig nyt mod, som du har lovet. 108 Du fortjener min lovsang og tak, Herre, fortsæt med at lære mig din vilje. 109 Dine bud vil jeg aldrig glemme, også selv om det bringer mig i livsfare. 110 De gudløse sætter fælder for mig, men jeg viger ikke en tomme fra dit ord. 111 Dine love er mit evige eje, de fylder mit hjerte med glæde. 112 Det er min faste beslutning at adlyde dit ord, indtil jeg drager mit sidste suk. 113 Dem, der følger dig halvhjertet, hader jeg, men jeg elsker din lov af hele mit hjerte. 114 Du er min tilflugt og mit skjold, dit ord er det, der giver mig håb. 115 Der er ingen, der kan hindre mig i at adlyde Gud, de, der vil prøve, tager jeg afstand fra. 116 Du har lovet at give mig styrke til at leve efter dit ord. Jeg er overbevist om, at du ikke skuffer mig. 117 Den hjælp og støtte, jeg får fra dig, betyder, at jeg fortsat kan adlyde dine bud. 118 Du forkaster dem, der foragter dit ord, de er falske og fulde af løgn. 119 Du lader alle de gudløse ende som aske. Er det da mærkeligt, at jeg elsker dit ord? 120 Dine domme er retfærdige og kan ikke appelleres, derfor bæver jeg for dig i ærefrygt. 121 Jeg forsøger altid at gøre det rigtige. Lad ikke mine fjender få bugt med mig. 122 Jag de stolte og overmodige mennesker væk, så de ikke har mulighed for at skade mig. 123 Jeg er træt af at vente på, at du redder mig, selv om jeg ved, at du altid holder dine løfter. 124 Jeg ved, at din kærlighed omslutter mig, lær mig at kende din vilje. 125 Jeg er din tjener, giv mig forstand til at fatte dine formaninger. 126 Jeg græmmes, når de gudløse overtræder dine bud. Herre, hvornår griber du ind? 127 Jeg foretrækker din lov frem for guld og grønne skove. 128 Jeg hader løgn og bedrag, men elsker at adlyde dine bud. 129 Din vejledning er vidunderlig, jeg ønsker at rette mig efter den. 130 Dit ord bringer lys, når det bliver forstået, selv begyndere kan fatte det. 131 Dit ord skaber en længsel i mig, jeg kan aldrig få nok af det. 132 Din nåde og barmhjertighed gør mig godt, du er god mod alle, som elsker dig. 133 Dit ord viser mig den vej, jeg skal gå, så jeg ikke bliver overrumplet af det onde. 134 Der er mennesker, som vil føre mig på vildspor. Hjælp mig til at holde fast ved dine bud. 135 Du velsigner mig med dit nærvær. Hjælp mig at tjene dig bedre. 136 Der er mange, der ikke holder dine bud, derfor strømmer tårerne ned over mine kinder. 137 Du er en god Gud, Herre, alle dine love er retfærdige. 138 Dine principper er fuldkomne, og din trofasthed er stor. 139 Der er mange, som ignorerer din vejledning, og det skærer mig i hjertet at se det. 140 Dit ord er ædelt som renset sølv, derfor elsker jeg det så højt. 141 Der er ikke noget særligt ved mig, men jeg forsømmer ikke at adlyde dine bud. 142 Din retfærdighed varer evigt, din lov vil altid være sand. 143 Det sker, at jeg tynges af bekymring og uro, men dine bud gør mig glad igen. 144 Din lov står altid ved magt, lad mig forstå den bedre dag for dag. 145 Jeg beder dig inderligt om hjælp, Herre. Svar mig, og jeg vil adlyde dine bud. 146 Jeg råber til dig: „Red mig, så jeg kan adlyde dine bud.” 147 Jeg er oppe før daggry for at råbe om hjælp, for jeg sætter min lid til løfterne i dit ord. 148 Jeg ligger vågen om natten og mediterer over dit ord. 149 Jeg beder dig, Herre, hør min bøn, vær mig nådig og red mit liv. 150 Jeg gruer for, hvad mine fjender vil gøre, for de er ligeglade med din lov. 151 Jeg ved dog, at du er mig nær, Herre, alle dine bud er grundet på sandheden. 152 Jeg har for længe siden lært, at dit ord står urokkeligt fast. 153 Vær nådig og fri mig fra mine lidelser, for jeg har ikke taget let på din lov. 154 Ved at høre dine løfter får jeg nyt mod. Kæmp på min side og red mig. 155 Ved at gøre oprør mod dig og dine bud, har de gudløse mistet håbet om frelse. 156 Hvor er din nåde dog stor, Herre, du har magt til at redde mit liv. 157 Vel er mine fjender og modstandere mange, men jeg holder fast ved dine lovbud. 158 Ved synet af de gudløse bliver jeg fyldt med foragt, for de gør oprør mod dine bud og befalinger. 159 Vis mig din kærlighed og red mit liv, Tænk dog på, hvor højt jeg elsker dine love. Giv mig liv, for du elsker mig med trofast kærlighed! 160 Værdien af dit ord er ubeskrivelig, det er troværdigt og står fast for evigt. 161 Der er magtfulde mænd, som angriber mig uden grund, men jeg vil holde fast ved dit ord i mit hjerte. 162 Din vejledning fylder mig med glæde, som en, der har vundet en stor gevinst. 163 Det er løgn og bedrag, jeg hader, men jeg elsker dit ord. 164 Dag efter dag vil jeg takke dig for dine retfærdige lovbud. 165 De, der elsker din lov, lever trygt, intet kan rokke dem. 166 Der er en forvisning i mit hjerte om, at du vil redde mig, og jeg vil blive ved med at adlyde dine bud. 167 Dine befalinger har jeg altid for øje, jeg elsker dem af hele mit hjerte. 168 Du ved, at jeg har adlydt dine bud, for mit liv ligger udbredt for dig. 169 Jeg beder om hjælp, Herre, lyt til mit råb. Lad dit ord give mig råd og vejledning. 170 Ja, jeg beder så inderligt om nåde, grib ind og red mig, som du har lovet. 171 Jeg vil lovprise dig, Herre, for du har lært mig at forstå dine bud. 172 Jeg vil synge en sang om dit ord, for alle dine love er gode og retfærdige. 173 Jeg venter på, at du griber ind, for jeg har valgt at gøre din vilje. 174 Jeg længes efter, at du redder mig, Herre, og jeg glæder mig over dine lovbud. 175 Jeg ønsker at leve i lovprisning til dig. Lad dit ord være min støtte på livsvejen. 176 Jeg er som et får, der er faret vild. Kom og red mig, for jeg har holdt fast ved dine bud. 

Bibelen på hverdagsdansk TM
(The Bible in Everyday Danish TM)
Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015 by Biblica, Inc.
Used with permission. All rights reserved worldwide.

“Biblica”, “International Bible Society” and the Biblica Logo are trademarks registered in the United States Patent and Trademark Office by Biblica, Inc. Used with permission.