1Als Israel von Ägypten fortzog, / als Jakobs Stamm das fremd redende Volk verließ,2da wurde Juda sein Heiligtum, / Israel sein Herrschaftsbereich.3Das Meer sah es kommen und floh, / und der Jordan staute sich zurück.4Die Berge hüpften wie Böcke, / die Hügel wie Lämmer.5Du, Meer, was ist geschehen, dass du flohst? / Du, Jordan, weshalb zogst du dich zurück?6Ihr Berge, warum hüpft ihr wie Böcke, / weshalb ihr Hügel wie Lämmer?7Ja, Erde, bebe du nur vor dem Herrn, / vor dem Erscheinen von Jakobs Gott,8der den Felsen in einen Teich verwandelt, / in eine sprudelnde Quelle den harten Stein.
1Da Israels folk forlod Egypten, hvor de havde levet blandt et fremmed folk,2blev de Herrens ejendomsfolk, de blev hans eget, hellige folk.3Havets vandmasser flygtede fra dem, Jordanfloden holdt sig ærbødigt tilbage.[1] (2Mo 14,21; Jos 3,13)4Bjergene sprang rundt som væddere, bakkerne var kåde som lam.5Hvad går der af dig, hav, siden du flygter? Jordanflod, hvorfor holder du dig tilbage?6Hvorfor springer I bjerge som væddere? Bakker, hvorfor er I kåde som lam?7Når jorden står overfor den Almægtige, må den skælve, ryste af angst for Israels Gud,8han, som gav drikkevand fra en ørkensten, gjorde klippevæg til kildevæld.