1Ein Psalmlied von David.2Gott, mein Herz ist nun fest und bereit. / Ich will singen und spiele dazu. / Wach auf, meine Ehre!3Harfe und Zither, wacht auf! / Ich will das Morgenrot wecken.4Vor allen Menschen will ich dich loben, Jahwe, / unter den Völkern spiele ich dir mein Lied.5Denn deine Gnade reicht bis in den Himmel hinein, / deine Treue bis in die Wolken.6Erhebe dich über den Himmel, Gott, / deine Herrlichkeit überstrahle die Erde!7Befreie dein geliebtes Volk, / greif ein mit deiner Macht, erhöre mich!8Aus seinem Heiligtum antwortet Gott: / „Jubelnd werde ich Sichem verteilen, / und das Tal Sukkot messe ich aus.9Das Gebiet von Gilead gehört mir und das von Manasse dazu. / Der Helm auf meinem Kopf ist der Stamm Efraïm, / und Juda ist mein Herrscherstab.10Das Land Moab muss mir als Waschschüssel dienen, / und auf Edom werfe ich meinen Schuh. / Ich juble über das Philisterland.11Wer wird mich zur Festungsstadt bringen / und wer führt mich nach Edom hin?“[1]12Warst du, Gott, es nicht, der uns verworfen hat, / der nicht mit unseren Heeren auszog?13Schaff uns Hilfe vor dem, der uns bedrängt! / Menschenhilfe nützt ja nichts.14Mit Gott vollbringen wir Großes, / denn er ist es, der unsere Feinde zertritt.
1En sang af David.2Jeg er fuld af tillid til dig, Gud, jeg vil synge og spille til din ære.3Jeg vil gribe min harpe og lyre, når befrielsens sol står op.[1]4Jeg vil takke dig, Herre, blandt folkeslagene, jeg vil synge din pris for de fremmede.5Din trofasthed fylder universet, din godhed når til skyerne.6Herre, lad din storhed fylde himmelrummet, lad din herlighed komme over hele jorden.7Hør min bøn og gør brug af din magt, så dit elskede folk kan blive reddet.8Gud har talt fra sin helligdom: „Med glæde vil jeg udstykke Sikem, jeg vil udmåle Sukkots dal.9Gilead tilhører mig, Manasse er min ejendom. Kongerne kommer fra Juda, og dygtige krigere fra Efraim.10Moabitterne skal tjene mig og edomitterne være mine slaver. Jeg vinder sejr over filistrene.”11Hvem tager med os til den befæstede by? Hvem vil gå med os mod Edom?12Herre, har du forkastet os? Hvorfor drager du ikke med os i krig?13Hjælp os dog mod vore fjender, for menneskers hjælp er intet værd.14Med Guds hjælp vinder vi sejr, for han vil trampe vore fjender ned.