Psalm 105 | Neue evangelistische Übersetzung

Neue evangelistische Übersetzung

Lob des Herrn der Geschichte

1 Lobt Jahwe! Ruft aus seinen Namen, / macht den Völkern seine Taten bekannt! 2 Singt ihm, spielt ihm / und redet von all seinen Wundern! 3 Rühmt euch seines heiligen Namens! / Die ihn suchen, können sich freuen! 4 Fragt nach Jahwe und seiner Macht, / sucht seine Nähe zu aller Zeit! 5 Denkt an die Wunder, die er tat, / die Beweise seiner Macht und die Entscheide, die er traf. 6 Ihr Nachkommen seines Dieners Abraham, / ihr Söhne Jakobs, seine Erwählten: 7 Das ist Jahwe, unser Gott! / Seine Rechtsentscheide gelten in der ganzen Welt. 8 Niemals vergisst er seinen Bund, / sein festes Wort für tausend Generationen, 9 den Bund, den er mit Abraham schloss, / und den Eid, den er Isaak schwor. 10 Er erklärte ihn für Jakob zum Gesetz, / für Israel zum ewig gültigen Bund. 11 Er sagte: Dir will ich das Land Kanaan geben / als Erbland, das euch zugeteilt ist. 12 Sie waren damals leicht zu zählen, / nur wenig Leute und Fremde dabei. 13 Sie zogen von einem Volk zum anderen, / von einem Reich zu einem anderen Volk. 14 Damals erlaubte er keinem, sie zu bedrücken, / ihretwegen wies er Könige zurecht: 15 „Tastet meine Gesalbten nicht an, / tut meinen Propheten nichts Böses!“ 16 Dann brachte er eine Hungersnot über das Land, / entzog ihnen jeden Vorrat an Brot.^[1] 17 Er schickte ihnen einen Mann voraus: / Josef, er wurde als Sklave verkauft. 18 Man zwängte seine Füße in Fesseln, / Eisen umschloss seinen Hals, 19 bis eintraf, was er vorausgesagt hatte, / bis das Wort Jahwes seine Unschuld bewies. 20 Der König befahl, seine Fesseln zu lösen, / der Herrscher über Völker ließ ihn frei. 21 Er setzte ihn zum Herrn über sein Haus, / zum Herrscher über seinen ganzen Besitz, 22 um seine Beamten an Josefs Willen zu binden / und seine Ratgeber an seine Weisheit. 23 Dann kam Israel nach Ägypten, / Jakob wurde Gast im Lande Hams. 24 Gott ließ sein Volk sehr fruchtbar sein, / machte es stärker als seine Bedränger. 25 Deren Herz verwandelte er zum Hass gegen sein Volk, / sie begannen seine Diener boshaft zu täuschen. 26 Da schickte er seinen Diener Mose / und Aaron, den Mann seiner Wahl. 27 Sie führten seine Wunderzeichen aus, / seine Machtbeweise im Land der Nachkommen Hams. 28 Er schickte Finsternis, es wurde stockdunkel, / diesmal widersprachen sie nicht. 29 Er verwandelte ihre Gewässer in Blut, / ließ ihre Fische verenden. 30 Dann wimmelte das Land von Fröschen / bis hinein in den Palast ihres Königs. 31 Auf seinen Befehl kamen lästige Fliegen, / Stechmücken über das ganze Gebiet. 32 Er schickte ihnen Hagel statt Regen, / Blitze flammten über das Land. 33 Er ließ Trauben und Feigen verderben, / zerbrach die Bäume in ihrem Gebiet. 34 Er befahl: Da kamen Heuschreckenschwärme, / und ihre Larven waren ohne Zahl. 35 Sie fraßen alles Grün im Land, / sie fraßen alle Felder kahl. 36 Er erschlug alle Erstgeburt in ihrem Land, / die Ersten ihrer Manneskraft. 37 Dann führte er sie heraus, beladen mit Silber und Gold, / kein Gebrechlicher fand sich in all ihren Stämmen. 38 Ägypten war froh, als sie zogen, / denn die Angst vor ihnen hatte sie gepackt. 39 Er breitete eine Wolke als Decke aus, / ein Feuer, um die Nacht zu erleuchten. 40 Er forderte Wachteln an und ließ sie kommen / und sättigte sie mit Himmelsbrot. 41 Er spaltete den Felsen; da floss Wasser heraus. / Es lief wie ein Strom in die Wüste. 42 Ja, er dachte an sein heiliges Wort / und an seinen Diener Abraham. 43 Er führte sein Volk in Freude heraus, / in Jubel seine Erwählten. 44 Er gab ihnen die Länder der Völker, / den Ertrag ihrer Mühe nahmen sie in Besitz, 45 damit sie seine Ordnungen bewahrten / und seinen Weisungen folgten. / Halleluja, preist Jahwe!

Bibelen på hverdagsdansk

von Biblica

Guds undere gennem Israels historie

1 Sig tak til Herren og giv ham ære! Forkynd hans undere for alle folkeslag! (1Chr 16,8) 2 Syng og spil til hans ære, tænk på alle de mirakler, han har udført. 3 Glæd jer over hans herlighed. Lad alle, der kender ham, fryde sig. 4 Søg hjælp hos Herren og hans styrke, hold jer altid nær til ham. 5 Tænk på de fantastiske ting, han har gjort, alle de undere, han har udført. 6 I er jo børn af Guds tjener, Abraham, I er de udvalgte efterkommere af Jakob.^[1] 7 Han er Herren, vor Gud, han hersker over hele jorden. 8 Han holder altid sine løfter, er trofast gennem tusind generationer. 9 Han står bag sin pagt med Abraham, det løfte, han højtideligt afgav til Isak. 10 Han bekræftede det overfor Jakob som en vedvarende pagt med Israels folk: 11 „Jeg giver jer Kana’ans land, det skal være jeres særlige ejendom.” 12 Det sagde han, da de endnu var få, en lille flok fremmede i Kana’ans land. 13 De vandrede fra land til land, fra det ene rige til det andet. 14 Men han tillod ingen at skade dem, han advarede konger om at holde sig væk. 15 „Rør ikke mine udvalgte, gør ikke mine profeter fortræd!” 16 Han sendte hungersnød over Kana’ans land, gjorde ende på alle deres forsyninger. 17 Han sendte en mand i forvejen til Egypten. Det var Josef, der blev solgt som slave. 18 I fængslet blev hans fødder lagt i lænker, om halsen fik han en ring af jern, 19 indtil hans profeti blev opfyldt, og det viste sig, at Herren talte sandt. 20 Da fik Farao ham løsladt, Egyptens konge satte ham i frihed. 21 Han fik ansvar for Faraos finanser, hans paladser, hans gods og ejendom. 22 Han fik autoritet over alle kongens embedsmænd og gav instrukser til Faraos rådgivere. 23 Så kom Jakob og hans familie til landet, de boede som gæster i Egypten. 24 Herren gjorde dem frugtbare og talrige, de blev mere talstærke end landets indbyggere. 25 På den måde gjorde Gud egypterne misundelige, så de begyndte at mishandle hans tjenere. 26 Da sendte Gud sin tjener Moses sammen med Aron, som han havde udvalgt. 27 De udførte fantastiske ting, gjorde tegn og undere i Egyptens land. 28 Herren sendte et tykt mørke over landet, men egypterne adlød ikke hans befaling. 29 Han forvandlede deres floder til blod, så alle fiskene døde. 30 Han fyldte landet med frøer, selv i kongens private gemakker kom de ind. 31 Han sendte fluesværme i massevis, myggene svirrede over hele landet. 32 I stedet for regn kom der frygtelige haglbyger, og lynene slog ned over hele Egypten. 33 Vinstokke og figentræer blev ødelagt, træerne splintredes og væltede omkuld. 34 Så sendte han sværme af græshopper, de kom i utrolige mængder, 35 de åd alt, hvad der var grønt i landet, de spiste alle markens afgrøder. 36 Derpå dræbte han det kæreste, de ejede, den førstefødte søn i hvert eneste hjem. 37 Da førte Herren sit folk ud af Egypten, belæsset med sølv og guld, ingen var syg eller svagelig. 38 Egypterne var lettede, da de var borte, for de var blevet bange for dem. 39 Gud skærmede sit folk med en sky, han lyste for dem med en ildsky om natten. 40 De bad om kød, og han sendte vagtler, mættede dem med manna, brødet fra himlen. 41 Han åbnede en klippe, så vand strømmede ud, det blev til en flod i ørkenens sand. 42 Herren opfyldte sit hellige løfte, som han havde givet til sin tjener Abraham. 43 Hans folk drog ud med frydesang, hans udvalgte jublede af glæde. 44 Han gav dem fremmede folkeslags lande, de høstede afgrøder, som andre havde plantet. 45 Det gjorde han med det mål for øje, at hans folk skulle adlyde hans bud. Lovet være Herren!