1Lobt Jahwe! Ruft aus seinen Namen, / macht den Völkern seine Taten bekannt!2Singt ihm, spielt ihm / und redet von all seinen Wundern!3Rühmt euch seines heiligen Namens! / Die ihn suchen, können sich freuen!4Fragt nach Jahwe und seiner Macht, / sucht seine Nähe zu aller Zeit!5Denkt an die Wunder, die er tat, / die Beweise seiner Macht und die Entscheide, die er traf.6Ihr Nachkommen seines Dieners Abraham, / ihr Söhne Jakobs, seine Erwählten:7Das ist Jahwe, unser Gott! / Seine Rechtsentscheide gelten in der ganzen Welt.8Niemals vergisst er seinen Bund, / sein festes Wort für tausend Generationen,9den Bund, den er mit Abraham schloss, / und den Eid, den er Isaak schwor.10Er erklärte ihn für Jakob zum Gesetz, / für Israel zum ewig gültigen Bund.11Er sagte: Dir will ich das Land Kanaan geben / als Erbland, das euch zugeteilt ist.12Sie waren damals leicht zu zählen, / nur wenig Leute und Fremde dabei.13Sie zogen von einem Volk zum anderen, / von einem Reich zu einem anderen Volk.14Damals erlaubte er keinem, sie zu bedrücken, / ihretwegen wies er Könige zurecht:15„Tastet meine Gesalbten nicht an, / tut meinen Propheten nichts Böses!“16Dann brachte er eine Hungersnot über das Land, / entzog ihnen jeden Vorrat an Brot.[1]17Er schickte ihnen einen Mann voraus: / Josef, er wurde als Sklave verkauft.18Man zwängte seine Füße in Fesseln, / Eisen umschloss seinen Hals,19bis eintraf, was er vorausgesagt hatte, / bis das Wort Jahwes seine Unschuld bewies.20Der König befahl, seine Fesseln zu lösen, / der Herrscher über Völker ließ ihn frei.21Er setzte ihn zum Herrn über sein Haus, / zum Herrscher über seinen ganzen Besitz,22um seine Beamten an Josefs Willen zu binden / und seine Ratgeber an seine Weisheit.23Dann kam Israel nach Ägypten, / Jakob wurde Gast im Lande Hams.24Gott ließ sein Volk sehr fruchtbar sein, / machte es stärker als seine Bedränger.25Deren Herz verwandelte er zum Hass gegen sein Volk, / sie begannen seine Diener boshaft zu täuschen.26Da schickte er seinen Diener Mose / und Aaron, den Mann seiner Wahl.27Sie führten seine Wunderzeichen aus, / seine Machtbeweise im Land der Nachkommen Hams.28Er schickte Finsternis, es wurde stockdunkel, / diesmal widersprachen sie nicht.29Er verwandelte ihre Gewässer in Blut, / ließ ihre Fische verenden.30Dann wimmelte das Land von Fröschen / bis hinein in den Palast ihres Königs.31Auf seinen Befehl kamen lästige Fliegen, / Stechmücken über das ganze Gebiet.32Er schickte ihnen Hagel statt Regen, / Blitze flammten über das Land.33Er ließ Trauben und Feigen verderben, / zerbrach die Bäume in ihrem Gebiet.34Er befahl: Da kamen Heuschreckenschwärme, / und ihre Larven waren ohne Zahl.35Sie fraßen alles Grün im Land, / sie fraßen alle Felder kahl.36Er erschlug alle Erstgeburt in ihrem Land, / die Ersten ihrer Manneskraft.37Dann führte er sie heraus, beladen mit Silber und Gold, / kein Gebrechlicher fand sich in all ihren Stämmen.38Ägypten war froh, als sie zogen, / denn die Angst vor ihnen hatte sie gepackt.39Er breitete eine Wolke als Decke aus, / ein Feuer, um die Nacht zu erleuchten.40Er forderte Wachteln an und ließ sie kommen / und sättigte sie mit Himmelsbrot.41Er spaltete den Felsen; da floss Wasser heraus. / Es lief wie ein Strom in die Wüste.42Ja, er dachte an sein heiliges Wort / und an seinen Diener Abraham.43Er führte sein Volk in Freude heraus, / in Jubel seine Erwählten.44Er gab ihnen die Länder der Völker, / den Ertrag ihrer Mühe nahmen sie in Besitz,45damit sie seine Ordnungen bewahrten / und seinen Weisungen folgten. / Halleluja, preist Jahwe!
1Sig tak til Herren og giv ham ære! Forkynd hans undere for alle folkeslag! (1Chr 16,8)2Syng og spil til hans ære, tænk på alle de mirakler, han har udført.3Glæd jer over hans herlighed. Lad alle, der kender ham, fryde sig.4Søg hjælp hos Herren og hans styrke, hold jer altid nær til ham.5Tænk på de fantastiske ting, han har gjort, alle de undere, han har udført.6I er jo børn af Guds tjener, Abraham, I er de udvalgte efterkommere af Jakob.[1]7Han er Herren, vor Gud, han hersker over hele jorden.8Han holder altid sine løfter, er trofast gennem tusind generationer.9Han står bag sin pagt med Abraham, det løfte, han højtideligt afgav til Isak.10Han bekræftede det overfor Jakob som en vedvarende pagt med Israels folk:11„Jeg giver jer Kana’ans land, det skal være jeres særlige ejendom.”12Det sagde han, da de endnu var få, en lille flok fremmede i Kana’ans land.13De vandrede fra land til land, fra det ene rige til det andet.14Men han tillod ingen at skade dem, han advarede konger om at holde sig væk.15„Rør ikke mine udvalgte, gør ikke mine profeter fortræd!”16Han sendte hungersnød over Kana’ans land, gjorde ende på alle deres forsyninger.17Han sendte en mand i forvejen til Egypten. Det var Josef, der blev solgt som slave.18I fængslet blev hans fødder lagt i lænker, om halsen fik han en ring af jern,19indtil hans profeti blev opfyldt, og det viste sig, at Herren talte sandt.20Da fik Farao ham løsladt, Egyptens konge satte ham i frihed.21Han fik ansvar for Faraos finanser, hans paladser, hans gods og ejendom.22Han fik autoritet over alle kongens embedsmænd og gav instrukser til Faraos rådgivere.23Så kom Jakob og hans familie til landet, de boede som gæster i Egypten.24Herren gjorde dem frugtbare og talrige, de blev mere talstærke end landets indbyggere.25På den måde gjorde Gud egypterne misundelige, så de begyndte at mishandle hans tjenere.26Da sendte Gud sin tjener Moses sammen med Aron, som han havde udvalgt.27De udførte fantastiske ting, gjorde tegn og undere i Egyptens land.28Herren sendte et tykt mørke over landet, men egypterne adlød ikke hans befaling.29Han forvandlede deres floder til blod, så alle fiskene døde.30Han fyldte landet med frøer, selv i kongens private gemakker kom de ind.31Han sendte fluesværme i massevis, myggene svirrede over hele landet.32I stedet for regn kom der frygtelige haglbyger, og lynene slog ned over hele Egypten.33Vinstokke og figentræer blev ødelagt, træerne splintredes og væltede omkuld.34Så sendte han sværme af græshopper, de kom i utrolige mængder,35de åd alt, hvad der var grønt i landet, de spiste alle markens afgrøder.36Derpå dræbte han det kæreste, de ejede, den førstefødte søn i hvert eneste hjem.37Da førte Herren sit folk ud af Egypten, belæsset med sølv og guld, ingen var syg eller svagelig.38Egypterne var lettede, da de var borte, for de var blevet bange for dem.39Gud skærmede sit folk med en sky, han lyste for dem med en ildsky om natten.40De bad om kød, og han sendte vagtler, mættede dem med manna, brødet fra himlen.41Han åbnede en klippe, så vand strømmede ud, det blev til en flod i ørkenens sand.42Herren opfyldte sit hellige løfte, som han havde givet til sin tjener Abraham.43Hans folk drog ud med frydesang, hans udvalgte jublede af glæde.44Han gav dem fremmede folkeslags lande, de høstede afgrøder, som andre havde plantet.45Det gjorde han med det mål for øje, at hans folk skulle adlyde hans bud. Lovet være Herren!