1Hört her, ihr Nachkommen Jakobs, / die ihr den Namen Israel tragt, / aus Judas Stamm hervorgegangen seid! / Ihr schwört beim Namen Jahwes / und bekennt euch zu Israels Gott –, aber doch nicht aufrichtig und treu.2Ihr nennt euch nach der heiligen Stadt / und stützt euch auf Israels Gott, / dessen Name Jahwe, der Allmächtige, ist.3Was früher geschah, hatte ich lange vorher gesagt. / Es kam aus meinem Mund, / ich ließ es hören, / und plötzlich tat ich es, und es trat ein.4Weil ich wusste, dass du starrsinnig bist, / dein Nacken wie aus Eisen ist / und deine Stirn wie aus Erz,5so habe ich dir alles vorher schon gesagt. / Bevor es eintraf, hast du es gehört – sonst sagst du noch: 'Mein Götze hat es getan. / Das hat mein Schnitz- oder Gussbild befohlen.'6Du hast es gehört, nun schau dir alles an! / Wollt ihr das nicht weitersagen? / Von jetzt an lasse ich dich Neues hören; / bisher war es verborgen, / du hast nichts davon gewusst.7Jetzt erst habe ich es geschaffen / und nicht schon früher. / Vor dem heutigen Tag hast du nichts davon gehört, / damit du nicht sagen kannst: 'Ich habe es ja schon lange gewusst!'8Nein, du hast nichts davon gewusst / und noch nie etwas davon gehört! / Denn ich wusste, dass du völlig treulos bist / und dass man dich nicht umsonst nennt: / 'aufsässig von Mutterleib an'.9Doch weil es um meinen Namen geht, / bezwinge ich meinen Zorn, / nur wegen meiner Ehre bezähme ich mich und vernichte dich nicht!10Seht, ich habe euch geläutert, / im Schmelzofen des Elends habe ich euch geprüft, / aber ich fand kein Silber darin.11Nur um meinetwillen handle ich jetzt, / denn sonst würde mein Name entweiht. / Meine Ehre gebe ich keinem anderen preis!
Israel durch Kyrus befreit
12„Jakob, hör auf mich! / Höre mich, Israel, den ich berief! / Ich bin es, ich, der Erste und auch der Letzte.13Mit meiner Hand habe ich die Erde gegründet, / mit meiner Rechten den Himmel ausgespannt. / Ich rief ihnen zu, schon standen sie da.14Kommt alle her und hört zu! / Wer von den Göttern hat so etwas jemals gesagt? / Der, den Jahwe liebt, vollstreckt seinen Willen an Babylon, / die Chaldäer spüren seine Macht.15Ich selbst, ich habe es gesagt, / und ich habe ihn gerufen! / Ich ließ ihn kommen, damit sein Vorhaben gelingt.16Kommt her und hört zu! / Von Anfang an habe ich dies öffentlich gesagt, / und seitdem es geschieht, bin ich dabei.“ / Und nun hat Jahwe, der Herr, mich gesandt und seinen Geist.17So spricht Jahwe, dein Erlöser, Israels heiliger Gott: / „Ich bin Jahwe, dein Gott, / der dich zu deinem Nutzen belehrt, / der dich auf den Weg führt, den du gehen sollst.18Hättest du doch auf meine Gebote gehört! / Dann wäre jetzt dein Frieden wie ein Strom, / deine Gerechtigkeit wie die Wogen im Meer.19Die Menge deiner Nachkommen wäre wie Sand, / deine Sprösslinge wie seine Körner. / Ihr Name würde nie beseitigt, / nie ausgelöscht vor mir.20Zieht aus Babel fort, / rennt mit Jubel aus Chaldäa heraus! / Macht es bekannt bis an das Ende der Erde: / 'Jahwe hat Jakob, seinen Diener, erlöst!'21Er führt sie durch Wüsten, doch sie leiden keinen Durst. / Er sorgt, dass Wasser aus dem Felsen rinnt, / er spaltet Gestein, damit das Wasser fließt.22Doch für Gottlose gibt es keinen Frieden“, spricht Jahwe.
1Hør, Israels folk, Jakobs slægt, Judas efterkommere, I har højtideligt lovet at adlyde Israels Gud, men I gør det ikke.2Det er ikke nok, at I kalder Jerusalem for Guds hellige by og hævder, at I støtter jer til Israels Gud, Herren, den Almægtige.3Herren siger: „Det, som er sket med jer, forudsagde jeg for længe siden gennem profeterne. Pludselig skete det. Jeg gennemførte det, som jeg havde sagt ville ske.4Jeg ved udmærket, hvor stædige I er. Jeres nakker er ubøjelige som jern, jeres pander hårde som bronze.5Derfor sagde jeg på forhånd, hvad der ville ske, så I ikke senere skulle sige: ‚Det var mit gudebillede, som befalede, at det skulle ske.’
Guds storhed og løfte om frelse
6I hørte mine forudsigelser og så dem gå i opfyldelse. I kan lige så godt se det i øjnene. Men nu vil jeg fortælle jer noget nyt, som hidtil har været skjult for jer, noget, som I ikke før har forstået.7Det er noget helt nyt, jeg gør nu, så I skal ikke komme og sige, at det vidste I godt i forvejen.8Jeg har ikke kunnet fortælle det før nu, og I har ikke kunnet fatte det, for jeg ved jo, hvor troløse I er, oprørske fra fødslen.9For min egen skyld dæmper jeg min vrede, for min æres skyld lægger jeg bånd på mig selv og udrydder jer ikke helt.10Jeg har renset jer i lidelsens ild, som man renser sølv.11Jeg redder jer for min egen skyld, og for at mit navn ikke skal vanæres. Jeg vil ikke dele min ære med nogen.12Hør efter, Israel, mit udvalgte folk. Jeg er den eneste sande Gud, den første og den sidste.13Det var mig, der lagde jordens fundament og udspændte himmelhvælvingen. På mit ord blev de til, og de adlyder mig.14Kom og hør, hvad jeg siger. Hvem af jeres afguder har nogen sinde fortalt jer, at Kyros er min forbundsfælle, mit redskab til at udslette Babylon og udrydde kaldæernes slægt?15Jeg tilkaldte ham, og jeg giver ham sejr, hvor han rykker frem.16Kom og hør godt efter! Fra begyndelsen har jeg talt åbenlyst til jer, altid parat til at gennemføre mine planer.”[1] Og nu har Gud Herren og hans Ånd sendt mig til jer med følgende budskab:17Herren, Israels hellige Gud og Befrier, siger: „Jeg er Herren, din Gud, som lærer dig, hvad der er til dit eget bedste, og leder dig frem ad den vej, du skal gå.18Hvis du bare havde adlydt mine befalinger, ville du have oplevet fred og fremgang i overflod.19Da ville dine efterkommere være blevet talløse som sandet på stranden, og I ville have undgået min hårde straf.”20Men nu skal I forlade Babylonien og skynde jer væk fra kaldæerne. Råb af glæde og bring bud til jordens ende: „Herren har befriet sit folk, sin tjener Israel!”21Da Herren førte sit folk gennem ørkenen, led de ikke af tørst, for han kløvede klippen og lod vand vælde frem.22Men de gudløse finder ingen fred, siger Herren.