1Senhor, tu és o nosso refúgio, sempre, de geração em geração.2Antes de nascerem os montes e de criares a terra e o mundo, de eternidade a eternidade tu és Deus.3Fazes os homens voltarem ao pó, dizendo: “Retornem ao pó, seres humanos!”4De fato, mil anos para ti são como o dia de ontem que passou, como as horas da noite.5Como uma correnteza, tu arrastas os homens; são breves como o sono; são como a relva que brota ao amanhecer;6germina e brota pela manhã, mas, à tarde, murcha e seca.7Somos consumidos pela tua ira e aterrorizados pelo teu furor.8Conheces as nossas iniquidades; não escapam os nossos pecados secretos à luz da tua presença.9Todos os nossos dias passam debaixo do teu furor; vão-se como um murmúrio.10Os anos de nossa vida chegam a setenta, ou a oitenta para os que têm mais vigor; entretanto, são anos difíceis e cheios de sofrimento, pois a vida passa depressa, e nós voamos!11Quem conhece o poder da tua ira? Pois o teu furor é tão grande como o temor que te é devido.12Ensina-nos a contar os nossos dias para que o nosso coração alcance sabedoria.13Volta-te, SENHOR! Até quando será assim? Tem compaixão dos teus servos!14Satisfaze-nos pela manhã com o teu amor leal, e todos os nossos dias cantaremos felizes.15Dá-nos alegria pelo tempo que nos afligiste, pelos anos em que tanto sofremos.16Sejam manifestos os teus feitos aos teus servos, e aos filhos deles o teu esplendor!17Esteja sobre nós a bondade do nosso Deus Soberano. Consolida, para nós, a obra de nossas mãos; consolida a obra de nossas mãos!
1En bøn af Guds tjener Moses. Herre, du er vores tilflugt, du har hjulpet os fra slægt til slægt.2Du var til, før bjergene blev skabt, du levede, før jorden blev dannet. Din eksistens har ingen begyndelse og kommer aldrig til en afslutning.3Men menneskers liv får ende, på din befaling bliver de til støv.4Tusinde år er for dig som en enkelt dag er for os, den varer nogle timer, og så er den forbi.5Du gør ende på menneskers liv, og de sover ind. Om morgenen er græsset grønt og frisk,6det glinser og er fuldt af liv. Men om aftenen er det tørret ind og vissent.7Vi sygner hen under din fortærende vrede, vi skælver under din voldsomme harme.8Du ser vore skjulte synder, vore fejl ligger udbredt for dine øjne.9Vi mærker din vrede hver dag, vi ender vores liv med et suk.10Vi kan forvente at leve, til vi er halvfjerds, måske nogle kan nå at blive firs. Selv vore bedste år har nok af problemer, men tiden flyver af sted, snart er alt forbi.11Hvem kender styrken af din vrede? Din harme fylder os med ærefrygt.12Hjælp os til at huske, at livet er kort, så vi kan vokse i visdom.13Åh, Herre, se i nåde til os! Hvor længe skal vi lide under din straf? Vær barmhjertig imod dit eget folk.14Mæt os hver morgen med din kærlighed, så vi oplever glæde dag efter dag.15Vi har været ulykkelige i umindelige tider. Giv os nu lige så mange lykkelige år.16Lad dit folk igen opleve dine undere, lad vore børn få din herlighed at se.17Vis os din nåde, Herre, vor Gud, giv os gode tider og fremgang.