1Cantarei para sempre o amor do SENHOR; com minha boca anunciarei a tua fidelidade por todas as gerações.2Sei que firme está o teu amor para sempre, e que firmaste nos céus a tua fidelidade.3Tu disseste: “Fiz aliança com o meu escolhido, jurei ao meu servo Davi:4‘Estabelecerei a tua linhagem para sempre e firmarei o teu trono por todas as gerações’ ”. Pausa5Os céus louvam as tuas maravilhas, SENHOR, e a tua fidelidade na assembleia dos santos.6Pois quem nos céus poderá comparar-se ao SENHOR? Quem entre os seres celestiais[1] assemelha-se ao SENHOR?7Na assembleia dos santos Deus é temível, mais do que todos os que o rodeiam.8Ó SENHOR, Deus dos Exércitos, quem é semelhante a ti? És poderoso, SENHOR, envolto em tua fidelidade.9Tu dominas o revolto mar; quando se agigantam as suas ondas, tu as acalmas.10Esmagaste e mataste o Monstro dos Mares[2]; com teu braço forte dispersaste os teus inimigos.11Os céus são teus, e tua também é a terra; fundaste o mundo e tudo o que nele existe.12Tu criaste o Norte e o Sul; o Tabor e o Hermom cantam de alegria pelo teu nome.13O teu braço é poderoso; a tua mão é forte, exaltada é tua mão direita.14A retidão e a justiça são os alicerces do teu trono; o amor e a fidelidade vão à tua frente.15Como é feliz o povo que aprendeu a aclamar-te, SENHOR, e que anda na luz da tua presença!16Sem cessar exultam no teu nome, e alegram-se na tua retidão,17pois tu és a nossa glória e a nossa força[3], e pelo teu favor exaltas a nossa força[4].18Sim, SENHOR, tu és o nosso escudo[5], ó Santo de Israel, tu és o nosso rei.19Numa visão falaste um dia, e aos teus fiéis disseste: “Cobri de forças um guerreiro, exaltei um homem escolhido dentre o povo.20Encontrei o meu servo Davi; ungi-o com o meu óleo sagrado.21A minha mão o susterá, e o meu braço o fará forte.22Nenhum inimigo o sujeitará a tributos; nenhum injusto o oprimirá.23Esmagarei diante dele os seus adversários e destruirei os seus inimigos.24A minha fidelidade e o meu amor o acompanharão, e pelo meu nome aumentará o seu poder.25A sua mão dominará até o mar; sua mão direita, até os rios.26Ele me dirá: ‘Tu és o meu Pai, o meu Deus, a Rocha que me salva’.27Também o nomearei meu primogênito, o mais exaltado dos reis da terra.28Manterei o meu amor por ele para sempre, e a minha aliança com ele jamais se quebrará.29Firmarei a sua linhagem para sempre, e o seu trono durará enquanto existirem céus.30“Se os seus filhos abandonarem a minha lei e não seguirem as minhas ordenanças,31se violarem os meus decretos e deixarem de obedecer aos meus mandamentos,32com a vara castigarei o seu pecado, e a sua iniquidade com açoites;33mas não afastarei dele o meu amor; jamais desistirei da minha fidelidade.34Não violarei a minha aliança nem modificarei as promessas dos meus lábios.35De uma vez para sempre jurei pela minha santidade e não mentirei a Davi,36que a sua linhagem permanecerá para sempre, e o seu trono durará como o sol;37será estabelecido para sempre como a lua, a fiel testemunha no céu.” Pausa38Mas tu o rejeitaste, recusaste-o e te enfureceste com o teu ungido.39Revogaste a aliança com o teu servo e desonraste a sua coroa, lançando-a ao chão.40Derrubaste todos os seus muros e reduziste a ruínas as suas fortalezas.41Todos os que passam o saqueiam; tornou-se objeto de zombaria para os seus vizinhos.42Tu exaltaste a mão direita dos seus adversários e encheste de alegria todos os seus inimigos.43Tiraste o fio da sua espada e não o apoiaste na batalha.44Deste fim ao seu esplendor e atiraste ao chão o seu trono.45Encurtaste os dias da sua juventude; com um manto de vergonha o cobriste. Pausa46Até quando, SENHOR? Para sempre te esconderás? Até quando a tua ira queimará como fogo?47Lembra-te de como é passageira a minha vida. Terás criado em vão todos os homens?48Que homem pode viver e não ver a morte, ou livrar-se do poder da sepultura[6]? Pausa49Ó Senhor, onde está o teu antigo amor, que com fidelidade juraste a Davi?50Lembra-te, Senhor, das afrontas que o teu servo tem[7] sofrido, das zombarias que no íntimo tenho que suportar de todos os povos,51das zombarias dos teus inimigos, SENHOR, com que afrontam a cada passo o teu ungido.52Bendito seja o SENHOR para sempre! Amém e amém.
1En visdomssang af ezraitten Etan.2Herre, jeg vil altid synge om din nåde, tale om din trofasthed fra slægt til slægt.3Din nåde forandres aldrig, din trofasthed kan umuligt høre op.4„Jeg har sluttet pagt med min udvalgte, højtideligt lovet min tjener David,5at jeg altid vil tage vare på hans slægt og bygge ham en evig trone.”6Englene lovpriser dine undere, Herre, himmelske skarer synger om din trofasthed.7Er der nogen, der kan sammenlignes med Gud? Hvem af englene kan måle sig med ham?8Den himmelske forsamling skælver foran dig, alle omkring dig bøjer sig i ærefrygt.9Hvem er som du, almægtige Gud? Altid er du omgivet af din trofasthed.10Du hersker over det oprørte hav, du befaler over de brusende bølger.11Du knuste Rahab, det stolte uhyre, du fejede dine fjender langt væk.12Himlen er din, jorden tilhører dig, du skabte dem med alt, hvad de rummer.13Du skabte både nord og syd. Tabor og Hermon priser dig med glæde.14Din arm er umådelig stærk, din højre hånd kan besejre alt.15Din trone er bygget på retfærdighed, du kendetegnes ved nåde og sandhed.16Lykkelige er de, som lovsynger dig, de lever i lyset af dit nærvær.17De glæder sig over dig dagen lang, soler sig i din godhed.18Du er grunden til deres styrke, vi sejrer på grund af din nåde og accept.19Vor konge[1] er indsat af Herren, Israels almægtige Gud udvalgte ham.20Du sagde engang i et syn til din profet: „Jeg har valgt at støtte en ung helt, udvalgt en konge blandt almindelige mennesker.21Jeg udtog David som min tjener, salvede ham med olie til konge.22Min hånd skal altid støtte ham, min arm give ham styrke.23Hans fjender kan ikke få ram på ham, de onde kan ikke overmande ham.24Jeg vil selv gøre det af med hans fjender, jeg tilintetgør dem, der hader ham.25Min trofaste kærlighed følger ham altid, han får styrke ved at stole på mig.26Jeg giver ham magt over havet, han skal herske over floderne.27Han skal kalde mig ‚Far’ og ‚Gud’ og ‚Redningsmand’.28Jeg vil gøre ham til min førstefødte søn, den mægtigste konge på jorden.29Jeg vil være ham tro for evigt, min pagt med ham står fast.30Hans slægt skal altid bestå, hans rige vare ved, så længe himlen er til.31Men hvis hans børn svigter mig og ikke adlyder mine bud,32hvis de bryder mine love og ikke gør, som jeg siger,33så må jeg straffe dem for deres oprør, drage dem til ansvar for deres ulydighed.34Men jeg vil altid være ham tro og holde fast ved mit løfte.35Jeg bryder ikke min pagt, og svigter ikke mit ord.36Jeg har én gang aflagt et højtideligt løfte, og jeg kan ikke lyve overfor David.37Hans slægt skal altid bestå, hans rige vare ved, så længe solen står op,38så længe månen er til, så længe himlen består.”
Bøn om national befrielse
39Men nu har du forkastet din udvalgte konge, du har udøst din vrede over mig.40Du har svigtet pagten med din tjener, du har kastet min kongekrone i støvet.41Du har nedbrudt vore forsvarsmure, lagt vore fæstninger i ruiner.42Alle, der kommer forbi, udplyndrer os, vi er til spot for vore naboer.43Du har givet vore fjender sejren, og gjort vore modstandere glade.44Min hær er slået tilbage, du hjalp mig ikke mod fjenden.45Du har gjort ende på min herlighed, væltet min trone omkuld.46Du gjorde mig gammel før tiden, jeg blev til skamme for øjnene af alle.47Åh, Herre, hvor længe skal det fortsætte? Hvor længe vil du skjule dig for os? Hvor længe vil din vrede brænde som ild?48Husk på, at mit liv er kort. Hvorfor skal mennesker være så magtesløse?49Kan man leve evigt og aldrig dø? Kan man undslippe dødsrigets magt?50Herre, hvor er din trofasthed blevet af? Hvor er den godhed, du lovede David?51Herre, se, hvordan din tjener foragtes, hvordan jeg må udholde folkenes hån.52Dine fjender ler ad mig, Herre, de puster mig i nakken med deres hån.53Lovet være Herren for evigt. Amen, amen.