1Ouve-me, ó Deus, quando faço a minha queixa; protege a minha vida do inimigo ameaçador.2Defende-me da conspiração dos ímpios e da ruidosa multidão de malfeitores.3Eles afiam a língua como espada e apontam, como flechas, palavras envenenadas.4De onde estão emboscados atiram no homem íntegro; atiram de surpresa, sem nenhum temor.5Animam-se uns aos outros com planos malignos, combinam como ocultar as suas armadilhas, e dizem: “Quem as[1] verá?”6Tramam a injustiça e dizem: “Fizemos[2] um plano perfeito!” A mente e o coração de cada um deles o escondem![3]7Mas Deus atirará neles suas flechas; repentinamente serão atingidos.8Pelas próprias palavras farão cair uns aos outros; menearão a cabeça e zombarão deles todos os que os virem.9Todos os homens temerão e proclamarão as obras de Deus, refletindo no que ele fez.10Alegrem-se os justos no SENHOR e nele busquem refúgio; congratulem-se todos os retos de coração!
1Til korlederen: En sang af David.2Hør min bøn, Gud, midt i min nød. Red mig fra fjendernes angreb.3Skærm mig mod deres skumle planer, beskyt mig mod deres ondskabsfulde list.4Deres tunger er som skarpe sværd, deres ord som giftige pile.5De sigter på de uskyldige fra deres baghold, de skyder dem ned uden skrupler.6De mødes for at ægge hinanden til ondskab og planlægge, hvor de skal sætte deres fælder. „Ingen opdager noget,” siger de selvsikkert.7De udklækker grusomme planer, som de hemmeligt fører ud i livet. Et menneskes tanker ligger skjult i sindet.8Men Gud vil selv ramme dem med sin straf, pludselig bliver de gennemboret af hans pile.9Deres egne ord vil fælde dem, og alle, som oplever deres fald, vil ryste på hovedet i foragt10og fyldes af ærefrygt for Gud. De vil forkynde Guds store undere og forstå hans retfærdige dom.11De gudfrygtige skal glæde sig over Gud og søge tilflugt hos ham. Alle de retskafne skal glæde sig.