1Fala o SENHOR, o Deus supremo; convoca toda a terra, do nascente ao poente.2Desde Sião, perfeita em beleza, Deus resplandece.3Nosso Deus vem! Certamente não ficará calado! À sua frente vai um fogo devorador, e, ao seu redor, uma violenta tempestade.4Ele convoca os altos céus e a terra, para o julgamento do seu povo:5“Ajuntem os que me são fiéis, que, mediante sacrifício, fizeram aliança comigo”.6E os céus proclamam a sua justiça, pois o próprio Deus é o juiz. Pausa7“Ouça, meu povo, pois eu falarei; vou testemunhar contra você, Israel, eu, que sou Deus, o seu Deus.8Não o acuso pelos seus sacrifícios, nem pelos holocaustos[1], que você sempre me oferece. (Sl 51:16)9Não tenho necessidade de nenhum novilho dos seus estábulos nem dos bodes dos seus currais,10pois todos os animais da floresta são meus, como são as cabeças de gado aos milhares nas colinas.11Conheço todas as aves dos montes e cuido das criaturas do campo.12Se eu tivesse fome, precisaria dizer a você? Pois o mundo é meu, e tudo o que nele existe.13Acaso como carne de touros ou bebo sangue de bodes?14“Ofereça a Deus em sacrifício a sua gratidão, cumpra os seus votos para com o Altíssimo,15e clame a mim no dia da angústia; eu o livrarei, e você me honrará.”16Mas ao ímpio Deus diz: “Que direito você tem de recitar as minhas leis ou de ficar repetindo a minha aliança?17Pois você odeia a minha disciplina e dá as costas às minhas palavras!18Você vê um ladrão e já se torna seu cúmplice, e com adúlteros se mistura.19Sua boca está cheia de maldade e a sua língua formula a fraude.20Deliberadamente você fala contra o seu irmão e calunia o filho de sua própria mãe.21Ficaria eu calado diante de tudo o que você tem feito? Você pensa que eu sou como você? Mas agora eu o acusarei diretamente, sem omitir coisa alguma.22“Considerem isto, vocês que se esquecem de Deus; caso contrário os despedaçarei, sem que ninguém os livre.23Quem me oferece sua gratidão como sacrifício honra-me, e eu mostrarei a salvação de Deus ao que anda nos meus caminhos”.
1En sang af Asaf. Herren, den almægtige Gud, kalder menneskene sammen fra alle verdenshjørner.2Hans herlighed stråler omkring ham, han kommer fra Zion, det skønneste sted.3Vor Gud er på vej, og det sker ikke lydløst. Foran ham går en fortærende ild, omkring ham raser et voldsomt uvejr.4Himmel og jord er hans vidner, når han sætter sig for at dømme sit folk.5„Lad hele mit folk komme sammen, dem, som med ofre har bekræftet min pagt.”6Gud er en retfærdig dommer, det bevidner den himmelske verden.7„Mit folk, hør hvad jeg har at sige. Israel, jeg anklager jer, for jeg er jeres Gud.8Jeg bebrejder jer ikke alle jeres ofre, som I til stadighed bringer til mit alter.9Men det er ikke tyre fra jeres huse og bukke fra jeres stalde, jeg har brug for.10Jeg ejer alle de dyr, der lever i skoven, og alle dem, der græsser på de tusindvis af høje.11Jeg har tal på alle bjergenes fugle, selv jordens insekter er mine.12Hvis jeg blev sulten, ville jeg ikke bede jer om noget, for jorden er min med alt, hvad den indeholder.13Jeg spiser ikke kødet fra de tyre, I ofrer, jeg drikker ikke blodet fra de geder, I giver mig.14Kom hellere med en lovsang som takoffer, og opfyld jeres løfter til den almægtige Gud.15Råb til mig, når I har problemer, så jeg kan gribe ind, og I kan give mig ære.16Men til de ugudelige siger jeg: Hvorfor opremser I mine bud og påstår, at I overholder min pagt?17I nægter jo at lade jer vejlede og blæser på, hvad jeg siger.18Når I ser en tyv, slutter I jer til ham. I godtager dem, der lever i utroskab.19Jeres mund udspyr onde ord, jeres tale er løgn og bedrag.20I sidder og bagtaler jeres egen familie og lægger onde planer imod dem.21Når I ter jer sådan, skal jeg så bare se på? I tror måske, jeg er ligeglad? Nej, nu kan det være nok, nu bliver I straffet, jeg er nødt til at stille jer for retten.22Tænk over mine ord, I, der har glemt jeres Gud, ellers vil jeg gøre det af med jer, og der er intet, der kan redde jer.23Lovsang er et offer, som ærer mig. Jeg vil frelse alle, der adlyder mig.”