Provérbios 14

Nova Versão Internacional

de Biblica
1 A mulher sábia edifica a sua casa, mas com as próprias mãos a insensata derruba a sua.2 Quem anda direito teme o SENHOR, mas quem segue caminhos enganosos o despreza.3 A conversa do insensato traz a vara para as suas costas, mas os lábios dos sábios os protegem.4 Onde não há bois o celeiro fica vazio, mas da força do boi vem a grande colheita.5 A testemunha sincera não engana, mas a falsa transborda em mentiras.6 O zombador busca sabedoria e nada encontra, mas o conhecimento vem facilmente ao que tem discernimento.7 Mantenha-se longe do tolo, pois você não achará conhecimento no que ele falar.8 A sabedoria do homem prudente é discernir o seu caminho, mas a insensatez dos tolos é enganosa.9 Os insensatos zombam da ideia de reparar o pecado cometido, mas a boa vontade está entre os justos.10 Cada coração conhece a sua própria amargura, e não há quem possa partilhar sua alegria.11 A casa dos ímpios será destruída, mas a tenda dos justos florescerá.12 Há caminho que parece certo ao homem, mas no final conduz à morte.13 Mesmo no riso o coração pode sofrer, e a alegria pode terminar em tristeza.14 Os infiéis receberão a retribuição de sua conduta, mas o homem bom será recompensado.15 O inexperiente acredita em qualquer coisa, mas o homem prudente vê bem onde pisa.16 O sábio é cauteloso[1] e evita o mal, mas o tolo é impetuoso e irresponsável.17 Quem é irritadiço faz tolices, e o homem cheio de astúcias é odiado.18 Os inexperientes herdam a insensatez, mas o conhecimento é a coroa dos prudentes.19 Os maus se inclinarão diante dos homens de bem; e os ímpios, às portas da justiça.20 Os pobres são evitados até por seus vizinhos, mas os amigos dos ricos são muitos.21 Quem despreza o próximo comete pecado, mas como é feliz quem trata com bondade os necessitados!22 Não é certo que se perdem os que só pensam no mal? Mas os que planejam o bem encontram[2] amor e fidelidade.23 Todo trabalho árduo traz proveito, mas o só falar leva à pobreza.24 A riqueza dos sábios é a sua coroa, mas a insensatez dos tolos produz apenas insensatez.25 A testemunha que fala a verdade salva vidas, mas a testemunha falsa é enganosa.26 Aquele que teme o SENHOR possui uma fortaleza segura, refúgio para os seus filhos.27 O temor do SENHOR é fonte de vida, e afasta das armadilhas da morte.28 Uma grande população é a glória do rei, mas, sem súditos, o príncipe está arruinado.29 O homem paciente dá prova de grande entendimento, mas o precipitado revela insensatez.30 O coração em paz dá vida ao corpo, mas a inveja apodrece os ossos.31 Oprimir o pobre é ultrajar o seu Criador, mas tratar com bondade o necessitado é honrar a Deus.32 Quando chega a calamidade, os ímpios são derrubados; os justos, porém, até em face da morte encontram refúgio.33 A sabedoria repousa no coração dos que têm discernimento, e mesmo entre os tolos ela se deixa conhecer[3].34 A justiça engrandece a nação, mas o pecado é uma vergonha para qualquer povo.35 O servo sábio agrada o rei, mas o que procede vergonhosamente incorre em sua ira.

Provérbios 14

Bibelen på hverdagsdansk

de Biblica
1 En klog kvinde opbygger sit hjem, en tåbelig kone river det ned.2 Den, der vandrer ret, viser ærefrygt for Herren, den, der er i oprør, viser sin foragt.3 Tåbelige ord får ubehagelige følger,[1] de vise tænker, før de taler.4 Har man ingen okser, sparer man foderet, men stærke trækdyr kan give en stor høst.5 Et trofast vidne lyver aldrig, et falsk vidne udspyr løgne.6 Den, der arrogant søger visdom, finder den ikke, men med ydmyg fornuft vinder man viden.7 Hold dig borte fra tåben, for dér får du ingen gode råd.8 De kloge overvejer de skridt, de tager, tåben går rundt i blinde.9 Tåber er ligeglade med, om de synder, de retskafne ønsker at gøre Guds vilje.10 Ingen kan helt forstå en andens sorg eller fuldt ud føle en andens glæde.11 Den gudløses hjem går til grunde, den gudfrygtiges familie blomstrer.12 Man kan være helt sikker på at have ret og alligevel ende med et nederlag.13 Et smil kan dække over hjertesorg, når smilet er væk, er smerten der stadig.14 Den troløse må lide for sin utroskab, den trofaste får sin belønning.15 Den naive tror på hvad som helst, den kloge tænker sig godt om.16 Den kloge er forsigtig og holder sig fra det onde, tåben er overmodig og uden hæmninger.17 Den hidsige handler uoverlagt, den fornuftige udholder meget.[2]18 Den uforstandige øger sin dumhed, den kloge vokser i visdom.19 De onde skal bukke i respekt for de gode og stå med hatten i hånden ved deres dør.20 Den fattige har ingen venner, men alle flokkes om den rige.21 At se ned på den fattige[3] er syndigt, men at hjælpe en stakkel giver velsignelse.22 De, der har onde planer, ender i ulykke, de, der har godt i sinde, oplever[4] trofast kærlighed.23 Hårdt arbejde giver godt udbytte, tom snak fører til fattigdom.24 Den vises liv ender med succes, tåbens liv ender i tåbeligheder.25 Et sandfærdigt vidne redder liv, et falsk vidne er en forræder.26 De, der har ærefrygt for Herren, opnår fred og tryghed, og deres børn beskyttes af Gud.27 Ærefrygt for Herren er kilden til liv, for den frelser fra dødens fælde.28 En leder for et stort folk bliver æret, men en konge uden et folk er intet værd.29 Den, der er tålmodig, udviser klogskab, den opfarende skilter med sin dumhed.30 Fred i sindet giver helse til kroppen, bitterhed[5] æder én op indefra.31 At udnytte de magtesløse er at håne deres Skaber, at hjælpe de nødlidende er at ære Gud.32 Onde mennesker går til grunde i deres ondskab, de retskafne er i sikkerhed, selv når døden banker på.[6]33 Visdommen tager bolig i et forstandigt menneske, men den finder ikke fodfæste i en tåbe.[7]34 Retskaffenhed ophøjer en nation, synd er en skamplet på ethvert folk.35 En klog tjener nyder velvilje hos kongen, en skamløs tjener får hans vrede at føle.