Provérbios 13

Nova Versão Internacional

de Biblica
1 O filho sábio acolhe a instrução do pai, mas o zombador não ouve a repreensão.2 Do fruto de sua boca o homem desfruta coisas boas, mas o que os infiéis desejam é violência.3 Quem guarda a sua boca guarda a sua vida, mas quem fala demais acaba se arruinando.4 O preguiçoso deseja e nada consegue, mas os desejos do diligente são amplamente satisfeitos.5 Os justos odeiam o que é falso, mas os ímpios trazem vergonha e desgraça.6 A retidão protege o homem íntegro, mas a impiedade derruba o pecador.7 Alguns fingem que são ricos e nada têm; outros fingem que são pobres e têm grande riqueza.8 As riquezas de um homem servem de resgate para a sua vida, mas o pobre nunca recebe ameaças.9 A luz dos justos resplandece esplendidamente, mas a lâmpada dos ímpios apaga-se.10 O orgulho só gera discussões, mas a sabedoria está com os que tomam conselho.11 O dinheiro ganho com desonestidade diminuirá, mas quem o ajunta aos poucos terá cada vez mais.12 A esperança que se retarda deixa o coração doente, mas o anseio satisfeito é árvore de vida.13 Quem zomba da instrução pagará por ela, mas aquele que respeita o mandamento será recompensado.14 O ensino dos sábios é fonte de vida e afasta o homem das armadilhas da morte.15 O bom entendimento conquista favor, mas o caminho do infiel é áspero[1].16 Todo homem prudente age com base no conhecimento, mas o tolo expõe a sua insensatez.17 O mensageiro ímpio cai em dificuldade, mas o enviado digno de confiança traz a cura.18 Quem despreza a disciplina cai na pobreza e na vergonha, mas quem acolhe a repreensão recebe tratamento honroso.19 O anseio satisfeito agrada a alma, mas o tolo detesta afastar-se do mal.20 Aquele que anda com os sábios será cada vez mais sábio, mas o companheiro dos tolos acabará mal.21 O infortúnio persegue o pecador, mas a prosperidade é a recompensa do justo.22 O homem bom deixa herança para os filhos de seus filhos, mas a riqueza do pecador é armazenada para os justos.23 A lavoura do pobre produz alimento com fartura, mas por falta de justiça ele o perde.24 Quem se nega a castigar seu filho não o ama; quem o ama não hesita em discipliná-lo.25 O justo come até satisfazer o apetite, mas os ímpios permanecem famintos.

Provérbios 13

Bibelen på hverdagsdansk

de Biblica
1 En klog søn lytter til sin fars formaning, den oprørske nægter at blive sat i rette.2 Gode ord fører gode ting med sig, falskhed fører kun til ufred.3 De, der tænker, før de taler, beskytter deres liv, de, der taler uden at tænke, får problemer.4 De dovne har store planer, men opnår intet, de flittige arbejder støt og ser resultater.5 De gudfrygtige hader al falskhed, de gudløse handler skamløst.6 De oprigtige beskyttes af deres retskaffenhed, de ondskabsfulde fældes af deres ondskab.7 Nogle giver sig ud for at være rige, men ejer dog intet, andre lader som om de er fattige, men ejer store rigdomme.8 De rige frygter at blive kidnappet på grund af deres penge, den bekymring har de fattige ikke.9 Den gudfrygtiges lys skinner klart, den gudløses flamme blafrer og går ud.10 Stolthed fører kun til strid, men at søge råd er tegn på visdom.11 Hvad der kommer let, går let, men hårdt tjente penge holder man fast på.12 Bristede forhåbninger giver mismod, men ønsker, der går i opfyldelse, giver livsmod.13 Den, der ikke vil vejledes, må bøde for sin dumhed, den, der tager imod råd, får sin belønning.14 De vises råd er en livgivende kilde, de, der tager ved lære, undgår mange fælder.15 Sund fornuft vinder respekt, falskhed fører til undergang.16 Kloge folk tænker, før de taler, tåben glimrer med sin dumhed.17 En upålidelig budbringer giver problemer, en troværdig besked gør godt.18 Den, der ikke vil vejledes, ender i fattigdom og skam, den, der accepterer at blive irettesat, opnår hæder og ære.19 At se en drøm gå i opfyldelse er en fryd for sjælen, en tåbe kan ikke fordrage at opgive sin ondskab.20 Hvis du holder dig nær til de kloge, bliver du klog. Hvis du holder dig til tåberne, bliver dit liv ødelagt.21 En synder overdænges med problemer, en retsindig belønnes med succes.22 Den gudfrygtige efterlader en arv til sine børn, synderens rigdom overtages af de retskafne.23 Selv om en fattig mands jord giver en god afgrøde, mister han den, hvis der er lovløshed i landet.[1]24 Den, der sparer på riset, hader sin søn, den, der elsker sin søn, tugter ham i tide.25 Den gudfrygtige kan spise sig mæt, den onde mangler mad.