1Acerca de Moabe: Assim diz o SENHOR dos Exércitos, Deus de Israel: “Ai de Nebo, pois ficou em ruínas. Quiriataim foi derrotada e capturada; a fortaleza[1] foi derrotada e destroçada.2Moabe não é mais louvada; em Hesbom tramam a sua ruína: ‘Venham! Vamos dar fim àquela nação’. Você também ficará calada, ó Madmém; a espada a perseguirá.3Ouçam os gritos de Horonaim: ‘Devastação! Grande destruição!4Moabe está destruída!’ É o grito que se ouve até em Zoar[2].5Eles sobem pelo caminho para Luíte, chorando amargamente enquanto seguem; na estrada que desce a Horonaim ouvem-se gritos angustiados por causa da destruição.6Fujam! Corram para salvar suas vidas; tornem-se como um arbusto[3] no deserto.7Uma vez que vocês confiam em seus feitos e em suas riquezas, vocês também serão capturados, e Camos irá para o exílio, junto com seus sacerdotes e líderes.8O destruidor virá contra todas as cidades, e nenhuma escapará. O vale se tornará ruínas, e o planalto será destruído, como o SENHOR falou.9Ponham sal sobre Moabe, pois ela será deixada em ruínas;[4] suas cidades ficarão devastadas, sem nenhum habitante.10“Maldito o que faz com negligência o trabalho do SENHOR! Maldito aquele que impede a sua espada de derramar sangue!11“Moabe tem estado tranquila desde a sua juventude, como o vinho deixado com os seus resíduos; não foi mudada de vasilha em vasilha. Nunca foi para o exílio; por isso, o seu sabor permanece o mesmo e o seu cheiro não mudou.12Portanto, certamente vêm os dias”, declara o SENHOR, “quando enviarei decantadores que a decantarão; esvaziarão as suas jarras e as despedaçarão.13Então Moabe se decepcionará com Camos, assim como Israel se decepcionou com Betel, em quem confiava.14“Como vocês podem dizer: ‘Somos guerreiros, somos homens de guerra’?15Moabe foi destruída e suas cidades serão invadidas; o melhor dos seus jovens desceu para a matança”, declara o Rei, cujo nome é SENHOR dos Exércitos.16“A derrota de Moabe está próxima; a sua desgraça vem rapidamente.17Lamentem por ela todos os seus vizinhos, todos os que conhecem a sua fama. Digam: Como está quebrado o cajado poderoso, o cetro glorioso!18“Desçam de sua glória e sentem-se sobre o chão ressequido, ó moradores da cidade[5] de Dibom, pois o destruidor de Moabe veio para atacá-los e destruir as suas fortalezas.19Fiquem junto à estrada e vigiem, vocês que vivem em Aroer. Perguntem ao homem que foge e à mulher que escapa, perguntem a eles: O que aconteceu?20Moabe ficou envergonhada, pois está destroçada. Gritem e clamem! Anunciem junto ao Arnom que Moabe foi destruída.21O julgamento chegou ao planalto: a Holom, Jaza e Mefaate,22a Dibom, Nebo e Bete-Diblataim,23a Quiriataim, Bete-Gamul e Bete-Meom,24a Queriote e Bozra, a todas as cidades de Moabe, distantes e próximas.25O poder[6] de Moabe foi eliminado; seu braço está quebrado”, declara o SENHOR.26“Embriaguem-na, pois ela desafiou o SENHOR. Moabe se revolverá no seu vômito e será objeto de ridículo.27Não foi Israel objeto de ridículo para você? Foi ele encontrado em companhia de ladrões para que você sacuda a cabeça sempre que fala dele?28Abandonem as cidades! Habitem entre as rochas, vocês que moram em Moabe! Sejam como uma pomba que faz o seu ninho nas bordas de um precipício.29“Temos ouvido do orgulho de Moabe: da sua extrema arrogância, do seu orgulho e soberba, e do seu espírito de superioridade.30Conheço bem a sua arrogância”, declara o SENHOR. “A sua tagarelice sem fundamento e as suas ações que nada alcançam.31Por isso, eu me lamentarei por Moabe, gritarei por causa de toda a terra de Moabe, prantearei pelos habitantes de Quir-Heres.32Chorarei por vocês mais do que choro por Jazar, ó videiras de Sibma. Os seus ramos se estendiam até o mar e chegavam até Jazar. O destruidor caiu sobre as suas frutas e sobre as suas uvas.33A alegria e a satisfação se foram das terras férteis de Moabe. Interrompi a produção de vinho nos lagares. Ninguém mais pisa as uvas com gritos de alegria; embora haja gritos, não são de alegria.34“O grito de Hesbom é ouvido em Eleale e Jaaz, desde Zoar até Horonaim e Eglate-Selisia, pois até as águas do Ninrim secaram.35Em Moabe darei fim àqueles que fazem ofertas nos altares idólatras e queimam incenso a seus deuses”, declara o SENHOR.36“Por isso o meu coração lamenta-se por Moabe, como uma flauta; lamenta-se como uma flauta pelos habitantes de Quir-Heres. A riqueza que acumularam se foi.37Toda cabeça foi rapada e toda barba foi cortada; toda mão sofreu incisões e toda cintura foi coberta com veste de lamento.38Em todos os terraços de Moabe e nas praças não há nada senão pranto, pois despedacei Moabe como a um jarro que ninguém deseja”, declara o SENHOR.39“Como ela foi destruída! Como lamentam! Como Moabe dá as costas, envergonhada! Moabe tornou-se objeto de ridículo e de pavor para todos os seus vizinhos”.40Assim diz o SENHOR: “Vejam! Uma águia planando estende as asas sobre Moabe.41Queriote será capturada,[7] e as fortalezas serão tomadas. Naquele dia, a coragem dos guerreiros de Moabe será como a de uma mulher em trabalho de parto.42Moabe será destruída como nação, pois ela desafiou o SENHOR.43Terror, cova e laço esperam por você, ó povo de Moabe”, declara o SENHOR.44“Quem fugir do terror cairá numa cova, e quem sair da cova será apanhado num laço. Trarei sobre Moabe a hora do seu castigo”, declara o SENHOR.45“Na sombra de Hesbom os fugitivos se encontram desamparados, pois um fogo saiu de Hesbom, uma labareda, do meio de Seom; e queima as testas dos homens de Moabe e os crânios dos homens turbulentos.46Ai de você, ó Moabe! O povo de Camos está destruído; seus filhos são levados para o exílio, e suas filhas para o cativeiro.47“Contudo, restaurarei a sorte de Moabe em dias vindouros”, declara o SENHOR. Aqui termina a sentença sobre Moabe.
1Herren, den Almægtige, Israels Gud, siger om Moab: „Byen Nebo er dømt, og den bliver snart jævnet med jorden. Samme skæbne venter byen Kirjatajim. Dens fæstninger bliver indtaget og ødelagt.2Moabs storhedstid er forbi. I Heshbon lægges der planer om at udslette landet. ‚Kom,’ siger man, ‚lad os udrydde det folk!’ Byen Madmen bliver løbet over ende af den fremstormende hær.3Der høres fortvivlede råb i Horonajim: ‚Åh, hvilken forfærdelig ødelæggelse!’4Moab vil blive lagt i ruiner, og børnene vil skrige af skræk.5Flygtningene går grædende op over Luhits bakker. På vejen fra Horonajim hører de rædselsskrigene fra byen nedenfor.6Flygt for livet. Løb som et vildæsel i ørkenen.[1]7I stolede på jeres egen styrke og rigdom. Derfor skal I dø, og jeres gud, Kemosh, skal føres i eksil sammen med sine præster og stormænd.8Alle dalenes byer og landsbyerne i højlandet skal ødelægges, siger Herren.9Rejs en gravsten for Moab,[2] for alle landets byer skal ligge øde og ubeboede hen.10Forbandet være de, som nægter at udføre Herrens befaling og ikke deltager i blodbadet.11Moabs befolkning har altid levet uforstyrret, som vin, der får lov at bundfælde sig uden at blive hældt fra fad til fad. Moab har aldrig været i eksil, men har kunnet nyde en stabil tilværelse.12Men nu er tiden kommet, siger Herren, hvor jeg sender soldater, der skal hælde vinen ud på jorden. De vælter beholderne omkuld og knuser dem.13Moab bliver skuffet over, at Kemosh ikke kan hjælpe, ligesom Israel blev skuffet over guldkalven i Betel.[3] (1 Rs 12:25)14Moabs indbyggere plejer at prale med deres heltebedrifter i krig.15Men nu skal Moab ødelægges. Ødelæggeren er på vej for at slagte alle landets øvede krigere, siger Herren, den almægtige Konge.16Moabs undergang er uhyggeligt nær.17I, som er Moabs venner, sørg og græd over landets skæbne. Se, den stærke herskerstav, det prægtige scepter, ligger knust i støvet.18Kom ned fra hæderspladsen og sæt jer i støvet, Dibons indbyggere.[4] De, der kommer for at knuse Moab, vil også bryde igennem jeres fæstninger og rasere jeres by.19Aroers indbyggere står frygtsomme langs vejen og råber til de flygtende fra Moab: ‚Hvad er der sket?’20Svaret lyder: ‚Græd og sørg! Moab blev ydmyget og ligger i ruiner. Råb det ud langs Arnonflodens bredder, at Moab er gået til grunde.’21-24Alle højslettens byer ligger i ruiner, både Holon, Jahatz, Mefa’at, Dibon, Nebo, Bet-Diblatajim, Kirjatajim, Bet-Gamul, Bet-Meon, Kerijot og Botzra, for Herrens dom har ramt samtlige Moabs byer.25Moabs storhedstid er forbi, hendes[5] styrke er brudt, hendes arme er brækket.26Fordi hun har sat sig op mod mig, Herren, skal hun tømme min vredes bæger. Hun raver beruset omkring, til hun falder og roder rundt i sit eget bræk. Hun vil blive hånet af alle, der ser det.27Var det ikke dig, der hånligt rystede på hovedet af Israel som af en gemen tyv?28Moabs folk, flygt fra jeres byer og slå jer ned i bjerghulerne som duer, der bygger rede i klippespalterne.29Det er velkendt, hvor utrolig indbildsk, overmodig, selvsikker og overlegen Moab er.30Jeg kender jeres indbildskhed, siger Herren. Men jeres pral er tomme ord, for der er ingen basis for jeres selvsikkerhed.31Jeg må græde over Moab og sørge over befolkningen i Kir-Heres.32Jeg sørger over Jazer og ikke mindst over ødelæggelsen af Sibmas vingårde. For vinen fra Sibma var så udsøgt, at den nåede længere end til Jazer, ja, helt til den anden side af havet.[6] Men nu bliver både vinplanter og figentræer fuldstændigt ødelagte. (Is 16:6)33Der er ingen glæde mere i Moabs frugtplantager. Vinpersen står ubrugt. Ingen træder druer i takt med den glade sang.34I stedet høres rædselsskrig over hele landet, fra Heshbon helt over til Elale og Jahatz, fra Zoar til Horonajim og Eglat-Shelishija. Selv Nimris bæk er udtørret.35Jeg gør ende på Moab, siger Herren, for de bringer ofre på afgudsaltrene og brænder røgelse for deres falske guder.36Jeg sørger over Moab og Kir-Heres’ folk som en fløjtespiller, der udtrykker sin sorg over de tabte rigdomme med en klagesang.37Alle indbyggerne vil i fortvivlelse rage hår og skæg af, skære rifter i hænderne og klæde sig i sæk og aske.38På alle de flade tage og på torvene i Moab vil der lyde gråd og klage, for jeg knuser Moab som en ubrugelig lerskål.39Ja, Moab vil blive fuldstændigt knust, ydmyget ved fjendernes hån, et afskrækkende eksempel for alle dets naboer.40Fjenden kredser over Moabs land som en ørn, siger Herren, klar til at slå ned på dem.41Byerne vil falde, og fæstningerne blive brudt ned. Selv den tapreste kriger ryster af skræk som en fødende kvinde.42Moab er færdig som nation, for hun satte sig op mod Herren.43Moabs indbyggere kan se frem til frygt, fælder og fangenskab, siger Herren.44De, som flygter på grund af frygt, vil gå i fælden, og de, som slipper fri af fælden, vil senere blive fanget. Nu er dommens time kommet for Moabs land, siger Herren.45De, der flygter mod Heshbon, vil miste alt håb, for den prægtige Sihons by står i flammer. Fra Heshbon spreder ødelæggelsen sig ud over hele landet, og Moabs stærkeste byer bliver lagt i ruiner.46Stakkels Moab, det er ude med dig. Det folk, som tilbad Kemosh, skal udryddes, deres sønner og døtre føres bort som slaver.47Men engang i fremtiden vil jeg genrejse Moabs folk,” siger Herren. Det var domsprofetien over Moab.