1Foi assim que Jerusalém foi tomada: no nono ano do reinado de Zedequias, rei de Judá, no décimo mês, Nabucodonosor, rei da Babilônia, marchou contra Jerusalém com todo seu exército e a sitiou.2E, no nono dia do quarto mês do décimo primeiro ano do reinado de Zedequias, o muro da cidade foi rompido.3Então todos os oficiais do rei da Babilônia vieram e se assentaram junto à porta do Meio: Nergal-Sarezer de Sangar, Nebo-Sarsequim, um dos chefes dos oficiais, Nergal-Sarezer, um alto oficial, e todos os outros oficiais do rei da Babilônia.4Quando Zedequias, rei de Judá, e todos os soldados os viram, fugiram e saíram da cidade, à noite, na direção do jardim real, pela porta entre os dois muros; e foram para a Arabá[1].5Mas o exército babilônio os perseguiu e alcançou Zedequias na planície de Jericó. Eles o capturaram e o levaram a Nabucodonosor, rei da Babilônia, em Ribla, na terra de Hamate, que o sentenciou.6Em Ribla, o rei da Babilônia mandou executar os filhos de Zedequias diante dos seus olhos e também matou todos os nobres de Judá.7Mandou furar os olhos de Zedequias e prendê-lo com correntes de bronze para levá-lo para a Babilônia.8Os babilônios incendiaram o palácio real e as casas do povo e derrubaram os muros de Jerusalém.9Nebuzaradã, o comandante da guarda imperial, deportou para a Babilônia o povo que restou na cidade, junto com aqueles que tinham se rendido a ele, e o restante dos artesãos[2].10Somente alguns dos mais pobres do povo, que nada tinham, Nebuzaradã deixou para trás em Judá. E, naquela ocasião, ele lhes deu vinhas e campos.11Mas Nabucodonosor, rei da Babilônia, deu ordens a respeito de Jeremias a Nebuzaradã:12“Vá buscá-lo e cuide bem dele; não o maltrate, mas faça o que ele pedir”.13Então Nebuzaradã, o comandante da guarda imperial, Nebusazbã, um dos chefes dos oficiais, Nergal-Sarezer, um alto oficial, e todos os outros oficiais do rei da Babilônia14mandaram tirar Jeremias do pátio da guarda e o entregaram a Gedalias, filho de Aicam, filho de Safã, para que o levasse à residência do governador. Assim, Jeremias permaneceu no meio do seu povo.15Enquanto Jeremias esteve preso no pátio da guarda, o SENHOR lhe dirigiu a palavra:16“Vá dizer a Ebede-Meleque, o etíope: Assim diz o SENHOR dos Exércitos, Deus de Israel: Estou prestes a cumprir as minhas advertências contra esta cidade, com desgraça e não com prosperidade. Naquele dia, elas se cumprirão diante dos seus olhos.17Mas eu o resgatarei naquele dia”, declara o SENHOR; “você não será entregue nas mãos daqueles a quem teme.18Eu certamente o resgatarei; você não morrerá à espada, mas escapará com vida, porque você confia em mim”, declara o SENHOR.
1I kong Zidkija af Judas niende regeringsår i den tiende måned kom kong Nebukadnezar af Babylonien med hele sin hær og belejrede Jerusalem.2På den niende dag i den fjerde måned i Zidkijas 11. regeringsår brød fjenden gennem bymuren.3Alle de babyloniske embedsmænd kom til stede og tog plads i Midterporten. Iblandt dem var Nergal-Sarezer og Nebo-Sarsekim, Nebukadnezars personlige rådgivere.4Da kong Zidkija og hans livgarde indså, at slaget var tabt, flygtede de om natten gennem paladsets have, videre igennem en korridor mellem to mure, ud ad en port i bymuren og satte kurs mod Jordandalen.5Men babylonierne satte efter kongen og indhentede ham på sletten ved Jeriko. Derefter førte de ham til kong Nebukadnezar, der opholdt sig i byen Ribla i Hamat-området, og Nebukadnezar afsagde dommen over Zidkija.6Dér i Ribla måtte han se på, at hans sønner og øverste embedsmænd blev henrettet.7Derefter blev hans øjne stukket ud, og han blev lagt i lænker og ført bort til Babylon i eksil.8Derpå satte de babyloniske soldater ild til byen og paladset, og de rev bymuren ned.9Chefen for kong Nebukadnezars livvagt, Nebuzaradan, sendte de overlevende af byens indbyggere og de, der allerede havde overgivet sig, til Babylonien i eksil.10Han efterlod kun nogle få fattige folk til at dyrke jorden og passe vingårdene.
Jeremias bliver frigivet
11-12Nebukadnezar havde givet Nebuzaradan ordre til at opsøge mig. „Sørg for, at han ikke kommer noget til,” havde kongen sagt. „Tag dig godt af ham og giv ham, hvad han beder om.”13Nebuzaradan, Nebushazban, Nergal-Sarezer og de øvrige højtstående embedsmænd14sendte derfor nogle soldater af sted for at hente mig i husarresten og overgav mig til Gedalja, søn af Ahikam, der var søn af Shafan, for at han skulle tage mig med hjem, hvorefter jeg kunne færdes frit blandt mit eget folk.15Engang mens jeg endnu sad i husarrest, havde Herren sagt til mig:16„Sig til kushitten Ebed-Melek: Hør, hvad Herren, den Almægtige, Israels Gud, siger: Jeg vil opfylde alle mine trusler imod denne by, og du vil få det at se.17Men dig vil jeg redde, så du ikke falder i hænderne på dem, du frygter for.18Jeg vil beskytte dig og redde dig fra døden, fordi du har vist tillid til mig, siger Herren.”