1E ocorreu que Sefatias, filho de Matã, Gedalias, filho de Pasur, Jucal, filho de Selemias, e Pasur, filho de Malquias, ouviram o que Jeremias estava dizendo a todo o povo:2“Assim diz o SENHOR: ‘Aquele que permanecer nesta cidade morrerá pela espada, pela fome e pela peste; mas aquele que se render aos babilônios viverá. Escapará com vida e sobreviverá’.3E, assim diz o SENHOR: ‘Esta cidade certamente será entregue ao exército do rei da Babilônia, que a conquistará’ ”.4Então os líderes disseram ao rei: “Este homem deve morrer. Ele está desencorajando os soldados que restaram nesta cidade, bem como todo o povo, com as coisas que ele está dizendo. Este homem não busca o bem deste povo, mas a sua ruína”.5O rei Zedequias respondeu: “Ele está em suas mãos; o rei não pode opor-se a vocês”.6Assim, pegaram Jeremias e o jogaram na cisterna de Malquias, filho do rei, a qual ficava no pátio da guarda. Baixaram Jeremias por meio de cordas para dentro da cisterna. Não havia água na cisterna, mas somente lama; e Jeremias afundou na lama.7Mas Ebede-Meleque, o etíope, oficial[1] do palácio real, ouviu que eles tinham jogado Jeremias na cisterna. Ora, o rei estava sentado junto à porta de Benjamim,8e Ebede-Meleque saiu do palácio e foi dizer-lhe:9“Ó rei, meu senhor, esses homens cometeram um mal em tudo o que fizeram ao profeta Jeremias. Eles o jogaram numa cisterna para que morra de fome, pois já não há mais pão na cidade”.10Então o rei ordenou a Ebede-Meleque, o etíope: “Leve com você três homens sob as suas ordens e retire o profeta Jeremias da cisterna antes que ele morra”.11Então Ebede-Meleque levou consigo os homens que estavam sob as suas ordens e foi à sala que fica debaixo da tesouraria do palácio. Pegou alguns trapos e roupas velhas e desceu cordas até Jeremias na cisterna.12Ebede-Meleque, o etíope, disse a Jeremias: “Põe esses trapos e roupas velhas debaixo dos braços para servirem de almofada para as cordas”. E Jeremias assim fez.13Assim, com as cordas o puxaram para cima e o tiraram da cisterna. E Jeremias permaneceu no pátio da guarda.
Jeremias é Interrogado Novamente
14Então o rei Zedequias mandou trazer o profeta Jeremias e o encontrou na terceira entrada do templo do SENHOR. “Quero pedir-te uma palavra”, disse o rei. “Não me escondas nada.”15Jeremias disse a Zedequias: “Se eu der uma resposta, você não me matará? Mesmo que eu o aconselhasse, você não me escutaria”.16O rei Zedequias, porém, fez este juramento secreto a Jeremias: “Juro pelo nome do SENHOR, de quem recebemos a vida, que eu não o matarei nem o entregarei nas mãos daqueles que desejam tirar sua vida”.17Então Jeremias disse a Zedequias: “Assim diz o SENHOR dos Exércitos, Deus de Israel: ‘Se você se render imediatamente aos oficiais do rei da Babilônia, sua vida será poupada e esta cidade não será incendiada; você e a sua família viverão.18Mas, se você não se render imediatamente aos oficiais do rei da Babilônia, esta cidade será entregue nas mãos dos babilônios, e eles a incendiarão; nem mesmo você escapará das mãos deles’ ”.19O rei Zedequias disse a Jeremias: “Tenho medo dos judeus que estão apoiando os babilônios, pois os babilônios poderão entregar-me nas mãos deles, e eles me maltratarão”.20“Eles não o entregarão”, Jeremias respondeu. “Obedeça ao SENHOR fazendo o que eu digo, para que tudo corra bem a você e a sua vida seja poupada.21Mas, se você não quiser render-se, foi isto que o SENHOR me revelou:22Todas as mulheres deixadas no palácio real de Judá serão levadas aos oficiais do rei da Babilônia. E elas dirão a você: “ ‘Aqueles teus amigos de confiança te enganaram e prevaleceram sobre ti. Teus pés estão atolados na lama; teus amigos te abandonaram’.23“Todas as suas mulheres e os seus filhos serão levados aos babilônios. Você mesmo não escapará das mãos deles, mas será capturado pelo rei da Babilônia; e esta cidade será[2] incendiada.”24Então Zedequias disse a Jeremias: “Se alguém souber dessa conversa, tu morrerás.25Se os líderes ouvirem que eu conversei contigo e vierem dizer-te: ‘Conta-nos o que disseste ao rei e o que o rei te disse; não escondas nada de nós, se não nós te mataremos’,26dize: Fui suplicar ao rei que não me mandasse de volta à casa de Jônatas, para ali morrer”.27Quando os líderes vieram interrogar Jeremias, ele lhes disse tudo o que o rei tinha ordenado que dissesse. E eles não lhe perguntaram mais nada, pois ninguém tinha ouvido a conversa com o rei.28E Jeremias permaneceu no pátio da guarda até o dia em que Jerusalém foi conquistada.
1Der var imidlertid fire mænd ved navn Shefatja, Gedalja, Jukal og Pashhur, som ønskede at lukke munden på mig. De havde jo hørt, hvordan jeg gang på gang havde advaret folket med det budskab,2som Herren havde givet mig: „De, der bliver i Jerusalem, vil dø af hungersnød eller sygdom eller blive dræbt i krigen. Men de, der overgiver sig til babylonierne, vil overleve.3Herren vil nemlig overgive Jerusalem til Babyloniens konge, som vil indtage byen.”4De fire mænd gik til kongen og sagde: „Herre, vi må uskadeliggøre Jeremias. Hans budskaber undergraver hærens moral. Han skaber en negativ stemning blandt de krigere, vi endnu har tilbage, og hele befolkningen i byen. Han er en forræder, som ikke ønsker, at vi skal reddes, men at vi skal rammes af ulykke.”5Kong Zidkija gav efter og sagde: „Gør med ham, som I vil.”6Så hentede de mig og firede mig ned i et tom vandreservoir i gården. Den tilhørte Malkija, der var medlem af kongefamilien. Der var intet vand i den, men der var stadig et tykt lag mudder på bunden, så jeg sank ned i mudderet.7Men da kushitten Ebed-Melek, en af de ledende hoffolk, hørte, at jeg var blevet kastet i det tomme vandreservoir,8skyndte han sig straks til kongen, som på det tidspunkt var i færd med at dømme i nogle retssager på pladsen foran Benjaminporten.9„Herre konge,” sagde han. „Der er begået en meget ondsindet handling imod profeten Jeremias. Man har kastet ham i et tomt vandreservoir, og dér vil han dø af sult, for han får ingen mad.”10Da befalede kongen: „Tag 30 mænd med dig og få hejst Jeremias op af vandreservoiret, før han dør.”11Så skyndte Ebed-Melek og mændene sig af sted til et af paladsets nederste kælderrum, hvor de hentede nogle kasserede klude, som de hejste ned i vandreservoiret med et reb.12„Bind rebet omkring dig og læg kludene imellem rebet og dine armhuler,” råbte Ebed-Melek, og da jeg havde gjort det,13trak de mig op af vandreservoiret og bragte mig tilbage til min husarrest.
Zidkija spørger endnu en gang Jeremias til råds
14En dag sendte kong Zidkija bud efter mig og bad mig komme hen til den tredje indgang til templet. „Jeg har et spørgsmål til dig,” begyndte kongen. „Prøv nu ikke at skjule sandheden for mig.”15„Jamen, hvis jeg fortæller dig sandheden, slår du mig bare ihjel,” svarede jeg. „Og for øvrigt følger du aldrig mine råd.”16Så svor kong Zidkija ved den levende Gud, at han hverken ville slå mig ihjel eller udlevere mig til dem, der ønskede at få ram på mig.17Da sagde jeg til ham: „Herren, den Almægtige, Israels Gud, siger: Hvis du vil overgive dig til de babyloniske officerer, vil du og din familie overleve, og byen vil blive skånet.18Men hvis du nægter at overgive dig, vil den babyloniske hær brænde byen ned til grunden, og du har ingen chance for at undslippe.”19„Men jeg er bange for at overgive mig,” svarede kongen, „for babylonierne vil sikkert udlevere mig til de judæiske overløbere, og hvem ved, hvad de vil gøre ved mig?”20„Hvis du vil adlyde Herren,” svarede jeg, „har du ikke noget at frygte. Du vil redde livet, og du vil få det bedre, end du har det her.21Men hvis du nægter at overgive dig, så kan jeg fortælle dig, hvad der vil ske, for det har Herren vist mig i et syn:22Alle paladsets kvinder blev udleveret til de babyloniske officerer. Og de sang en smædevise om dig: Hvorfor troede du dine venners ord? De førte dig jo ud på det forkerte spor. Og da du så stod midt i ulykken, vendte de dig bare ryggen.23Alle dine koner og børn vil blive udleveret til babylonierne, og du har ingen chance for at undslippe. Du bliver taget til fange, og byen bliver brændt ned til grunden.”24Da sagde Zidkija til mig: „Lad det her blive imellem os to. Hvis du røber for nogen, hvad du her har sagt, er du dødsens.25Hvis mine hoffolk får nys om vores samtale, og hvis de truer dig med døden, medmindre du fortæller dem, hvad vi har talt om,26skal du sige til dem: ‚Jeg bad bare kongen love mig, at han aldrig igen vil kaste mig i fangehullet i Jonatans hus.’ ”27Hoffolkene kom da også hen til mig og ville krydsforhøre mig om mit møde med kongen. Jeg gjorde nøjagtigt, som kongen havde sagt. Derefter lod de mig være i fred, for ingen havde hørt, hvad jeg snakkede med kongen om.28Således forblev jeg i husarrest på paladsets område, indtil den dag da Jerusalem blev indtaget.