Isaías 27

Nova Versão Internacional

de Biblica
1 Naquele dia, o SENHOR, com sua espada severa, longa e forte, castigará o Leviatã[1], serpente veloz, o Leviatã, serpente tortuosa; matará no mar a serpente aquática.2 Naquele dia se dirá: “Cantem sobre a vinha frutífera!3 Eu, o SENHOR, sou o seu vigia, rego-a constantemente e a protejo dia e noite para impedir que lhe façam dano.4 Não estou irado. Se espinheiros e roseiras bravas me enfrentarem, eu marcharei contra eles e os destruirei a fogo.5 A menos que venham buscar refúgio em mim; que façam as pazes comigo. Sim, que façam as pazes comigo”.6 Nos dias vindouros Jacó lançará raízes, Israel terá botões e flores e encherá o mundo de frutos.7 Acaso o SENHOR o feriu como àqueles que o feriram? Acaso ele foi morto como foram mortos os que o feriram?8 Pelo desterro e pelo exílio o julga, com seu sopro violento ele o expulsa, como num dia de rajadas do vento oriental.9 Assim será perdoada a maldade de Jacó, e será este o fruto da remoção do seu pecado: quando ele fizer com que as pedras do altar sejam esmigalhadas e fiquem como pó de giz, os postes sagrados e os altares de incenso não permanecerão em pé.10 A cidade fortificada está abandonada, desabitada e esquecida como o deserto; ali os bezerros pastam e se deitam e desfolham os seus ramos.11 Quando os seus ramos estão secos e se quebram, as mulheres fazem fogo com eles, pois esse é um povo sem entendimento. Por isso aquele que o fez não tem compaixão dele, aquele que o formou não lhe mostra misericórdia.12 Naquele dia, o SENHOR debulhará as suas espigas desde as margens do Eufrates[2] até o ribeiro do Egito, e vocês, israelitas, serão ajuntados um a um.13 E, naquele dia, soará uma grande trombeta. Os que estavam perecendo na Assíria e os que estavam exilados no Egito virão e adorarão o SENHOR no monte santo, em Jerusalém.

Isaías 27

Bibelen på hverdagsdansk

de Biblica
1 Til den tid vil Herren gribe sit skarpe sværd og straffe Livjatan, den lynhurtige slange, der vrider og snor sig, ja, han vil tilintetgøre dragen i havet.2 Da skal I tænke på Israel som en dejlig vinmark.3 Jeg, Herren, passer på den, vander den hver eneste dag, vogter den dag og nat, så ingen kan skade den.4 Min vrede mod Israel er ovre. Bliver den angrebet af tjørn og tidsler, går jeg i krig mod dem og brænder dem op.5 Jeg skåner kun dem, som overgiver sig og slutter fred med mig.6 Engang vil Israel slå rod og blomstre og fylde verden med frugt.7 Har Herren straffet Israel på samme måde, som han straffede deres fjender?8 Nej, fjenderne tilintetgjorde han, men Israel sendte han i eksil langt borte. De blev fejet bort fra deres land ved hans vældige åndepust, som var det en ørkenstorm.9 Israels straf vil være afsonet og deres synd slettet ud, når de har knust afgudsaltrenes sten og nedbrudt Asherapælene og røgelsesaltrene.10 Den befæstede by ligger forladt, dens huse er tomme, den ligner en ødemark. Kalve går og græsser dér. De lægger sig og tygger drøv på træernes blade.11 Folket blev som de tørre grene, kvinderne brækker af træerne for at bruge dem til brændsel. Det var et folk uden forståelse. Derfor viste deres skaber dem ingen barmhjertighed.12 Men engang i fremtiden vil Herren samle dem sammen igen lige fra Eufratfloden og til Egyptens bæk og bringe dem tilbage.[1]13 Til den tid vil signalet lyde fra det store vædderhorn, og da vil Herren kalde sit folk tilbage fra eksilet i Assyrien og Egypten. De skal vende hjem til Jerusalem og tilbede ham på hans hellige bjerg.