1Ahora escuchad, vosotros los ricos: ¡llorad a gritos por las calamidades que se os vienen encima!2Se ha podrido vuestra riqueza, y vuestras ropas están comidas por la polilla.3Se han oxidado vuestro oro y vuestra plata. Ese óxido dará testimonio contra vosotros y consumirá como fuego vuestros cuerpos. Habéis amontonado riquezas, ¡y eso que estamos en los últimos tiempos!4Oíd cómo clama contra vosotros el salario no pagado a los obreros que trabajaron vuestros campos. El clamor de esos trabajadores ha llegado a oídos del Señor Todopoderoso.5Vosotros habéis llevado en este mundo una vida de lujo y de placer desenfrenado. Lo que habéis hecho es engordar para el día de la matanza.[1]6Habéis condenado y matado al justo sin que él os ofreciera resistencia.
Paciencia en los sufrimientos
7Por tanto, hermanos, tened paciencia hasta la venida del Señor. Mirad cómo espera el agricultor a que la tierra dé su precioso fruto y con qué paciencia aguarda las temporadas de lluvia.8Así también vosotros, manteneos firmes y aguardad con paciencia la venida del Señor, que ya se acerca.9No os quejéis unos de otros, hermanos, para que no seáis juzgados. ¡El juez ya está a la puerta!10Hermanos, tomad como ejemplo de sufrimiento y de paciencia a los profetas que hablaron en el nombre del Señor.11En verdad, consideramos dichosos a los que perseveraron. Habéis oído hablar de la perseverancia de Job, y habéis visto lo que al final le dio el Señor. Es que el Señor es muy compasivo y misericordioso.12Sobre todo, hermanos míos, no juréis ni por el cielo ni por la tierra ni por ninguna otra cosa. Que vuestro«sí» sea«sí», y vuestro«no», «no», para que no seáis condenados.
La oración de fe
13¿Está afligido alguno entre vosotros? Que ore. ¿Está alguno de buen ánimo? Que cante alabanzas.14¿Está enfermo alguno de vosotros? Haga llamar a los ancianos de la iglesia para que oren por él y lo unjan con aceite en el nombre del Señor.15La oración de fe sanará al enfermo y el Señor lo levantará. Y, si ha pecado, su pecado se le perdonará.16Por eso, confesaos unos a otros vuestros pecados, y orad unos por otros, para que seáis sanados. La oración del justo es poderosa y eficaz.17Elías era un hombre con debilidades como las nuestras. Con fervor oró que no lloviera, y no llovió sobre la tierra durante tres años y medio.18Volvió a orar, y el cielo dio su lluvia y la tierra produjo sus frutos.19Hermanos míos, si alguno de vosotros se extravía de la verdad, y otro lo hace volver a ella,20recordad que quien hace volver a un pecador de su extravío le salvará de la muerte y cubrirá muchísimos pecados.
1Til de rige vil jeg sige: Græd og klag over al den elendighed, I kommer til at opleve.2Jeres kostbarheder vil gå til grunde og jeres fine tøj blive ædt af møl.3Jeres guld og sølv vil blive fortæret som af rust og blive et vidnesbyrd imod jer som en ild, der brænder jer op. I har skrabet rigdomme sammen til jer selv her i de sidste tider.4Men hør råbene fra de arbejdere, der har høstet jeres marker, og som I har snydt for deres løn. Den almægtige Gud har hørt deres klage.5I har nydt et liv i sus og dus på jorden og er blevet fede, mens andre har sultet.6I har fået hæderlige mennesker dømt. I har ødelagt deres liv, selvom de ikke havde gjort jer noget.
Hold ud, mens I venter på Herrens komme
7Kære kristne venner, vent tålmodigt på Herrens komme. Tænk på landmanden, der med forventning ser frem til den værdifulde høst fra sine marker. Han venter tålmodigt, mens regnen giver vækst, både den tidlige og den sene regn.8Sådan skal I også være tålmodige og holde ud, for Herren kommer snart.9Lad være med at klage over hinanden, for at I ikke selv skal blive dømt. Den store Dommer står allerede klar ved døren.10Følg det eksempel på tålmodighed i lidelse, som de gamle profeter har givet jer. De var jo mennesker, der levede tæt på Gud og talte på hans vegne.11Vi ved, at de, der holdt ud gennem lidelserne, blev velsignet af Gud. I har hørt om Jobs udholdenhed, og I ved, hvordan Gud velsignede ham til sidst, for han er en kærlig og barmhjertig Gud.12Husk også på, kære venner, at I ikke må sværge, hverken ved Himlen eller jorden eller noget som helst andet. Hvis I mener „ja”, så sig „ja”, og hvis I mener „nej”, så sig „nej”, ellers vil Gud dømme jer.
Om bønnens kraft og hjælp til en vildfaren synder
13Hvis I lider ondt, skal I bede. Er I glade, så syng lovsange.14Hvis nogle af jer ligger syge, kan I tilkalde menighedens ledere. De vil så salve jer med olie i Herrens navn og bede for jer,15så vil bøn i tillid til Herren gøre jer raske, så I kan stå op fra sygesengen. Og har I begået en synd, vil I få tilgivelse.16Bekend derfor jeres synder for hinanden og bed for hinanden, så I kan blive helbredt. Troens bøn kan udrette store mirakler.17Tænk blot på Elias. Han var ligesom os, et ganske almindeligt menneske, men han bad inderligt om, at det ikke måtte regne, og der faldt ingen regn i tre og et halvt år i hele landet.18Så bad han om, at det igen måtte regne, og det begyndte at øse ned, så planterne kunne vokse.19Kære venner, hvis en af jer er kommet bort fra sandheden, og en anden hjælper ham tilbage på den rette vej,20så har det menneske reddet en sjæl fra døden, og mange synder er blevet tilgivet.[1] (Sal 32:1; Pr 10:12; Ro 4:7)