Al director musical. Sígase la tonada de«La canción del lagar». Salmo de Asaf.
1Cantad alegres a Dios, nuestra fortaleza; ¡aclamad con regocijo al Dios de Jacob!2¡Entonad salmos! ¡Tocad ya la pandereta, la lira y el arpa melodiosa!3Tocad el cuerno de carnero en la luna nueva, y en la luna llena, día de nuestra fiesta.4Este es un decreto para Israel, una ordenanza del Dios de Jacob.5Lo estableció como un pacto con José cuando salió de la tierra de Egipto. Escucho un idioma que no entiendo:6«Te he quitado la carga de los hombros; tus manos se han librado del pesado cesto.7En tu angustia me llamaste, y te libré; oculto en el nubarrón te respondí; en las aguas de Meribá te puse a prueba. Selah8»Escucha, pueblo mío, mis advertencias; ¡ay, Israel, si tan solo me escucharas!9No tendrás ningún dios extranjero, ni te inclinarás ante ningún dios extraño.10Yo soy el SEÑOR tu Dios, que te sacó de la tierra de Egipto. Abre bien la boca, y te la llenaré.11»Pero mi pueblo no me escuchó; Israel no quiso hacerme caso.12Por eso los abandoné a su obstinada voluntad, para que actuaran como mejor les pareciera.13»Si mi pueblo tan solo me escuchara, si Israel quisiera andar por mis caminos,14¡cuán pronto sometería yo a sus enemigos, y volvería mi mano contra sus adversarios!15Los que aborrecen al SEÑOR se rendirían ante él, pero serían eternamente castigados.16Y a ti te alimentaría con lo mejor del trigo; con miel de la peña te saciaría».
1Til korlederen: Brug et strengeinstrument.[1] En sang af Asaf.2Lovpris vor Gud, som giver os styrke, bryd ud i jubel for Israels Gud.3Syng til lyden af tamburiner, til skønne toner fra harper og lyrer.4Vædderhornet indvarsler højtiderne, både nymånefest og løvhyttefest.5Det er fester, som Gud har forordnet, de er beskrevet i Israels love.6Han gjorde det til en regel i Israel, da han førte os ud af Egypten. Jeg hørte en ukendt stemme sige til mig:[2]7„Jeg fjernede byrden fra din skulder, jeg befriede dig fra det hårde slid.8Du råbte til mig i din nød, og jeg frelste dig. Jeg talte til dig fra tordenskyen. Jeg prøvede din tro ved Meriba.9Lyt til mig, mit folk, for jeg advarer jer. Åh, Israel, ville I dog bare adlyde mig.10I må aldrig tilbede nogen anden gud eller bøje jer for et billede af en afgud,11for det var mig, jeres Herre og Gud, som førte jer ud af Egyptens land. Bed til mig, når I har brug for min hjælp, og I skal opleve, hvor god og gavmild jeg er.12Men mit folk nægtede at adlyde mig, Israel ville ikke have med mig at gøre.13Så lod jeg dem gå deres egne veje, og de gjorde ganske som de ville.14Bare mit folk dog ville adlyde mig, gid de ville følge mine befalinger.15Så ville jeg hurtigt besejre deres fjender, feje alle deres modstandere bort.16Alle fjenderne ville krybe sammen af skræk, det ville være slut med dem for altid.17Men jer ville jeg give den bedste hvede og mætte jer med honning fra klippen.”