Proverbios 30 | Nueva Versión Internacional (Castellano)

Nueva Versión Internacional (Castellano)

1 Dichos de Agur hijo de Jaqué. Oráculo.^[1] Palabras de este varón: «Cansado estoy, oh Dios; cansado estoy, oh Dios, y débil.^[2] 2 »Soy el más ignorante de todos los hombres; no hay en mí discernimiento humano. 3 No he adquirido sabiduría, ni tengo conocimiento del Dios santo. 4 »¿Quién ha subido a los cielos y descendido de ellos? ¿Quién puede atrapar el viento en su puño o envolver el mar en su manto? ¿Quién ha establecido los límites de la tierra? ¿Quién conoce su nombre o el de su hijo? 5 »Toda palabra de Dios es digna de crédito; Dios protege a los que en él buscan refugio. 6 No añadas nada a sus palabras, no sea que te reprenda y te exponga como a un mentiroso. 7 »Solo dos cosas te pido, SEÑOR; no me las niegues antes de que muera: 8 Aleja de mí la falsedad y la mentira; no me des pobreza ni riquezas, sino solo el pan de cada día. 9 Porque teniendo mucho, podría desconocerte y decir: “¿Y quién es el SEÑOR?” Y teniendo poco, podría llegar a robar y deshonrar así el nombre de mi Dios. 10 »No ofendas al esclavo delante de su amo, pues podría maldecirte y sufrirías las consecuencias. 11 »Hay quienes maldicen a su padre y no bendicen a su madre. 12 Hay quienes se creen muy puros, pero no se han purificado de su impureza. 13 Hay quienes se creen muy importantes, y a todos miran con desdén. 14 Hay quienes tienen espadas por dientes y cuchillos por mandíbulas; para devorar a los pobres de la tierra y a los menesterosos de este mundo. 15 »La sanguijuela tiene dos hijas que solo dicen: “Dame, dame”. »Tres cosas hay que nunca se sacian, y una cuarta que nunca dice “¡Basta!”: 16 el sepulcro, el vientre estéril, la tierra, que nunca se sacia de agua, y el fuego, que no se cansa de consumir. 17 »Al que mira con desdén a su padre, y rehúsa obedecer a su madre, que los cuervos del valle le saquen los ojos y que se lo coman vivo los buitres. 18 »Tres cosas hay que me causan asombro, y una cuarta que no alcanzo a comprender: 19 el rastro del águila en el cielo, el rastro de la serpiente en la roca, el rastro del barco en alta mar, y el rastro del hombre en la mujer. 20 »Así procede la adúltera: come, se limpia la boca, y afirma: “Nada malo he cometido”. 21 »Tres cosas hacen temblar la tierra, y una cuarta la hace estremecer: 22 el siervo que llega a ser rey, el necio al que le sobra comida, 23 la mujer rechazada que llega a casarse, y la criada que suplanta a su señora. 24 »Cuatro cosas hay pequeñas en el mundo, pero que son más sabias que los sabios: 25 las hormigas, animalejos de escasas fuerzas, pero que almacenan su comida en el verano; 26 los tejones, animalejos de poca monta, pero que construyen su casa entre las rocas; 27 las langostas, que no tienen rey, pero que avanzan en formación perfecta; 28 las lagartijas, que se atrapan con la mano, pero que habitan hasta en los palacios. 29 »Tres cosas hay que caminan con garbo, y una cuarta de paso imponente: 30 el león, poderoso entre las bestias, que no retrocede ante nada; 31 el gallo engreído,^[3] el macho cabrío, y el rey al frente de su ejército.^[4] 32 »Si como un necio te has engreído, o si algo maquinas, ponte a pensar^[5] 33 que batiendo la leche se obtiene mantequilla, que sonándose fuerte sangra la nariz, y que provocando la ira se acaba peleando».

Bibelen på hverdagsdansk

de Biblica

Agurs sentenser

1 Her følger nogle ord af Agur, Jakes søn, henvendt til Itiel og Ukal.^[1] 2 Jeg er bare et almindeligt menneske uden nogen særlig indsigt. 3 Jeg er ikke nogen vismand og kan ikke udgrunde Guds tanker. 4 Hvem er steget op til himlen og steget ned igen? Hvem har kontrol over vinden? Hvem har magt over havets bølger? Er det måske et menneske, der har grundlagt jorden og fastsat dens grænser? I så fald hvad hedder han, og hvad hedder hans søn? Fortæl mig det, hvis du kender ham. 5 Alt, hvad Gud siger, er sandt, han beskytter dem, der søger tilflugt hos ham. 6 Lav ikke om på hans ord, for at han ikke skal dømme dig som løgner. 7 Herre, jeg beder dig om to ting, som skal kendetegne mit liv. 8 For det første: Bevar mig fra falskhed og løgn. For det andet: Bevar mig fra fattigdom såvel som fra rigdom. Giv mig blot de daglige fornødenheder. 9 For hvis jeg bliver rig, bliver jeg måske selvtilfreds og tror ikke længere, jeg har brug for dig, og hvis jeg bliver fattig, stjæler jeg måske og vanærer derved dit navn. 10 Anklag ikke en slave over for hans herre på et falsk grundlag, ellers vil slaven forbande dig, og du må bøde for det. 11 Der findes dem, som forbander deres far og ikke påskønner deres mor. 12 I egne øjne er de helt uskyldige på trods af deres mange synder. 13 De har himmelvendte blikke og går rundt med næsen i sky. 14 Deres tænder er knivskarpe, og de fortærer de hjælpeløse. 15 Iglen har to døtre, der hedder: „Giv mig dit” og „Giv mig dat”. Der er fire ting, som aldrig får nok og altid vil have mere: 16 De dødes rige og det ufrugtbare moderliv, den udtørrede, tørstige jord og ilden, der breder sig uhæmmet. 17 Hvis du ser på din far med foragt i blikket, og hvis du ser på din mor med trodsige øjne, skal ravnene hakke dine øjne ud, og gribbene skal æde dem. 18 Der er fire ting, jeg ikke fatter: 19 Ørnens vej på himlen, slangens vej over klippen, skibets vej over havet, den unge mands vej i ungdommen.^[2] 20 Jeg forstår heller ikke den utro kvinde: Først stiller hun sin sult, så tørrer hun sig om munden og siger: „Jeg har da ikke gjort noget forkert!” 21 Fire ting er ikke til at bære: 22 En slave, der bliver konge, en tåbe, der bliver rig, 23 en bitter kvinde, der bliver gift, og en slavepige, der overtager sin frues plads. 24 Fire skabninger på jorden er små, men kan udføre store bedrifter: 25 Myrerne er små og svage, men samler dog vinterforråd om sommeren. 26 Klippegrævlinger er ikke særlig stærke, men kan dog bygge deres bolig i klippen. 27 Græshopper har ingen leder, men flyver alligevel i tæt formation. 28 Firben kan med lethed fanges, men trænger dog ind i kongens palads. 29 Der er fire slags konger på jorden, og de optræder alle med selvbevidst værdighed: 30 Løven, dyrenes konge, der ikke viger tilbage for noget, 31 kamphanen, der ikke lader sig kue, bjerggeden, der skuer ud over sletten, og kongen, der fører an i slaget. 32 Hvis du har været så dum at ophøje dig selv, eller hvis du har lagt ondskabsfulde planer, så hold op med det samme. 33 For ligesom mælk, der kærnes, bliver til smør, og et slag på næsen får blodet frem, sådan vil stadige provokationer ende med ufred.