Proverbios 18

Nueva Versión Internacional (Castellano)

de Biblica
1 El egoísta busca su propio bien; contra todo sano juicio se rebela.2 Al necio no le complace el discernimiento; tan solo hace alarde de su propia opinión.3 Con la maldad viene el desprecio, y con la vergüenza llega el oprobio.4 Las palabras del hombre son aguas profundas, arroyo de aguas vivas, fuente de sabiduría.5 No está bien declarar inocente al[1] malvado y dejar de lado los derechos del justo.6 Los labios del necio son causa de contienda; su boca incita a la riña.7 La boca del necio es su perdición; sus labios son para él una trampa mortal.8 Los chismes son deliciosos manjares; penetran hasta lo más íntimo del ser.9 El que es negligente en su trabajo confraterniza con el que es destructivo.10 Torre inexpugnable es el nombre del SEÑOR; a ella corren los justos y se ponen a salvo.11 Ciudad amurallada es la riqueza para el rico, y este cree que sus muros son inexpugnables.12 Al fracaso lo precede la soberbia humana; a los honores los precede la humildad.13 Es necio y vergonzoso responder antes de escuchar.14 En la enfermedad, el ánimo levanta al enfermo; ¿pero quién podrá levantar al abatido?15 El corazón prudente adquiere conocimiento; los oídos de los sabios procuran hallarlo.16 Con regalos se abren todas las puertas y se llega a la presencia de gente importante.17 El primero en presentar su caso parece inocente, hasta que llega la otra parte y lo refuta.18 El echar suertes pone fin a los litigios y decide entre las partes en pugna.19 Más resiste el hermano ofendido que una ciudad amurallada; los litigios son como cerrojos de ciudadela.20 Cada uno se llena con lo que dice y se sacia con lo que habla.21 En la lengua hay poder de vida y muerte; quienes la aman comerán de su fruto.22 Quien halla esposa halla la felicidad: muestras de su favor le ha dado el SEÑOR.23 El pobre habla en tono suplicante; el rico responde con aspereza.24 Hay amigos[2] que llevan a la ruina, y hay amigos más fieles que un hermano.

Proverbios 18

Bibelen på hverdagsdansk

de Biblica
1 De, der isolerer sig, søger deres eget, de opponerer mod al sund fornuft.2 En tåbe prøver ikke på at forstå andre, han har nok i at lufte sin egen mening.3 Ondskab går hånd i hånd med foragt, skam følges med vanære.4 Visdom forfrisker som en rislende kilde, styrkende ord er som koldt, frisk vand.5 Det er afskyeligt at holde hånden over den skyldige og at lade den uskyldige blive dømt i stedet.6 Tåbernes ord bringer dem let i klammeri, deres tale inviterer til slagsmål.7 Tåbernes ord bringer dem til fald, deres tale kan koste dem livet.8 Sladder sluges med hud og hår og lagrer sig dybt i sindet.9 At være doven og forsømme sit arbejde er lige så slemt som at øve hærværk.10 Herren er som et stærkt fæstningstårn, den retskafne løber derind og er i sikkerhed.11 Den riges velstand er hans falske tryghed, han tror sig beskyttet bag en mægtig mur.12 Hovmod fører til fald, ydmyghed bringer ære.13 At give et svar uden først at lytte er både tåbeligt og skændigt.14 Et menneskes livsmod giver styrke under sygdom, men når mismod sætter ind, er håbet ude.15 Den forstandige er på jagt efter kundskab, den kloge er på udkig efter visdom.16 At give en gave kan åbne mange døre og bane vej til magtfulde personer.17 Den, der forsvarer sin sag, synes at have ret, i hvert fald indtil krydsforhøret begynder.18 Når to stærke modstandere er kørt fast i en strid, kan en lodkastning give en løsning.19 Når slægtninge bliver uvenner, rejses en mur imellem dem.20 Gode ord giver mad i huset, de rette ord giver fremgang i livet.21 Tungen er nøglen til et godt eller dårligt liv, man må leve med konsekvensen af sine ord.22 Lykkelig den mand, som finder sig en god kone, det er et udtryk for Herrens velsignelse.23 Den fattige er nødt til at anmode høfligt, den rige har råd til at være uforskammet.24 Man kan have mange venner og alligevel blive svigtet, og dog kan en ven være mere trofast end en slægtning.