Proverbios 17

Nueva Versión Internacional (Castellano)

de Biblica
1 Más vale comer pan duro donde hay concordia que hacer banquete[1] donde hay discordia.2 El siervo sabio gobernará al hijo sinvergüenza, y compartirá la herencia con los otros hermanos.3 En el crisol se prueba la plata y en el horno se prueba el oro, pero al corazón lo prueba el SEÑOR.4 El malvado hace caso a los labios impíos, y el mentiroso presta oído a la lengua maliciosa.5 El que se burla del pobre ofende a su creador; el que se alegra de verlo en la ruina no quedará sin castigo.6 La corona del anciano son sus nietos; el orgullo de los hijos son sus padres.7 No va bien con los necios el lenguaje refinado, ni con los gobernantes, la mentira.8 Vara[2] mágica es el soborno para quien lo ofrece, pues todo lo que emprende lo consigue.9 El que perdona la ofensa cultiva el amor; el que insiste en la ofensa divide a los amigos.10 Cala más una reprensión en el hombre prudente que cien latigazos en el obstinado.11 El revoltoso siempre anda buscando camorra, pero se las verá con un mensajero cruel.12 Más vale toparse con una osa a la que le quitaron los cachorros que con un necio empecinado en su necedad.13 El mal nunca se apartará de la familia de aquel que devuelve mal por bien.14 Iniciar una pelea es romper una represa; vale más retirarse que comenzarla.15 Absolver al culpable y condenar al inocente son dos cosas que el SEÑOR aborrece.16 ¿De qué le sirve al necio poseer dinero? ¿Podrá adquirir sabiduría si le falta entendimiento?[3]17 En todo tiempo ama el amigo; para ayudar en la adversidad nació el hermano.18 El que es imprudente se compromete por otros, y sale fiador de su prójimo.19 Al que le gusta pecar, le gusta pelear; el que abre mucho la boca busca que se la rompan.[4]20 El de corazón perverso jamás prospera; el de lengua engañosa caerá en desgracia.21 Engendrar a un hijo necio es causa de pesar; ser padre de un necio no es ninguna alegría.22 Gran remedio es el corazón alegre, pero el ánimo decaído seca los huesos.23 El malvado acepta soborno en secreto, con lo que tuerce el curso de la justicia.24 La meta del prudente es la sabiduría; el necio divaga contemplando vanos horizontes.[5]25 El hijo necio irrita a su padre, y causa amargura a su madre.26 No está bien castigar al inocente, ni azotar por su rectitud a gente honorable.27 El que es entendido refrena sus palabras; el que es prudente controla sus impulsos.28 Hasta un necio pasa por sabio si guarda silencio; se le considera prudente si cierra la boca.

Proverbios 17

Bibelen på hverdagsdansk

de Biblica
1 Bedre at spise tørt brød i fred end festmad i splid og spektakel.2 En klog slave får autoritet over sin herres uvorne unger, og han får del i arven, som var han en søn af familien.3 En smeltning kan afgøre kvaliteten af sølv eller guld, men kun Herren kender et menneskes hjerte.4 En ballademager tiltrækkes af destruktive planer, og en løgner lytter gerne til svig og bedrag.5 At foragte de fattige er at håne deres Skaber, den, der er skadefro, vil selv komme i ulykke.6 Bedsteforældre er stolte af deres børnebørn, ligesom børn er stolte af deres forældre.7 En tåbe bør holde sig fra store ord, og den ædle bør holde sig fra løgn.8 Bestikkelse virker som en trylleformular, for den kan åbne et utal af døre.9 Den, der bærer over med en forurettelse, skaber gode relationer, men at hænge sig i andres fejl kan skille selv de bedste venner.10 En fornuftig person lærer mere af en enkelt irettesættelse, end en tåbe lærer af 100 afstraffelser.11 Onde mennesker er altid i oprør, men de vil få en velfortjent straf.12 Hellere møde en bjørn, hvis unger er taget fra den, end en tåbe, der slår om sig med tåbeligheder.13 Den, der gengælder godt med ondt, vil blive forfulgt af uheld.14 At indlede et skænderi er som at åbne for en sluse, du må hellere få lukket igen, før der bliver rigtig krig.15 At dømme en uskyldig og frikende en skyldig, begge dele vækker afsky hos Herren.16 Hvad skal en tåbe bruge penge til? Kan man købe visdom, når man er uden forstand?17 En ven er altid en ven, og slægtninge har man som en hjælp i nøden.18 Det er dumt at stå inde for en fremmed mands lån og stille garanti for en andens gæld.19 De, der elsker at skændes, skaber altid problemer, de overvurderer sig selv, og det ender galt.20 Den, der har falske motiver, klarer sig skidt, og den, der lever i bedrag, falder med et brag.21 Et tåbeligt barn giver sine forældre sorg, en oprørsk unge giver ingen glæde.22 Et glad hjerte giver en sund krop, nedtrykthed dræner ens livsmod.23 Onde mennesker tager imod bestikkelse og kæmper imod al retfærdighed.24 Den fornuftige har visdom for øje, men tåbens blik fortaber sig i det fjerne.25 Et tåbeligt barn bringer sin far sorg og gør sin mor skuffet og bitter.26 Det er forkert, at give de uskyldige bøder og straffe de mennesker, som er ærlige.27 Den kloge overvejer nøje sine ord, den forstandige holder hovedet koldt.28 En tåbe, der tier, kan gå for at være fornuftig, den, der holder sin mund, betragtes som forstandig.