de Biblica1La mujer sabia edifica su casa; la necia, con sus manos la destruye.2El que va por buen camino teme al SEÑOR; el que va por mal camino lo desprecia.3De la boca del necio brota arrogancia; los labios del sabio son su propia protección.4Donde no hay bueyes, el granero está vacío; con la fuerza del buey aumenta la cosecha.5El testigo verdadero jamás engaña; el testigo falso propaga mentiras.6El insolente busca sabiduría y no la halla; para el entendido, el conocimiento es cosa fácil.7Mantente a distancia del necio, pues en sus labios no hallarás conocimiento.8La sabiduría del prudente es discernir sus caminos, pero al necio lo engaña su propia necedad.9Los necios hacen mofa de sus propias faltas, pero los íntegros cuentan con el favor de Dios.10Cada corazón conoce sus propias amarguras, y ningún extraño comparte su alegría.11La casa del malvado será destruida, pero la morada del justo prosperará.12Hay caminos que al hombre le parecen rectos, pero que acaban por ser caminos de muerte.13También de reírse duele el corazón, y hay alegrías que acaban en tristeza.14El inconstante recibirá todo el pago de su inconstancia; el hombre bueno, el premio de sus acciones.15El ingenuo cree todo lo que le dicen; el prudente se fija por dónde va.16El sabio teme al SEÑOR y se aparta del mal, pero el necio es arrogante y demasiado confiado.17El iracundo comete locuras, pero el prudente sabe aguantar.[1]18Herencia de los inexpertos es la necedad; corona de los prudentes, el conocimiento.19Los malvados se postrarán ante los buenos; los impíos, ante el tribunal[2] de los justos.20Al pobre hasta sus amigos lo aborrecen, pero son muchos los que aman al rico.21Es un pecado despreciar al prójimo; ¡dichoso el que se compadece de los pobres!22Pierden el camino los que maquinan el mal, pero hallan amor y verdad los que hacen el bien.23Todo esfuerzo tiene su recompensa, pero quedarse solo en palabras lleva a la pobreza.24La corona del sabio es su sabiduría;[3] la de los necios, su necedad.25El testigo veraz se libra de la muerte, pero el testigo falso miente.26El temor del SEÑOR es un baluarte seguro que sirve de refugio a los hijos.27El temor del SEÑOR es fuente de vida, y aleja al hombre de las redes de la muerte.28Gloria del rey es gobernar a muchos; un príncipe sin súbditos está arruinado.29El que es paciente muestra gran discernimiento; el que es agresivo muestra mucha insensatez.30El corazón tranquilo da vida al cuerpo, pero la envidia corroe los huesos.31El que oprime al pobre ofende a su creador, pero honra a Dios quien se apiada del necesitado.32El malvado cae por su propia maldad; el justo halla refugio en su integridad.[4]33En el corazón de los sabios mora la sabiduría, pero los necios ni siquiera la conocen.[5]34La justicia enaltece a una nación, pero el pecado deshonra a todos los pueblos.35El rey favorece al siervo inteligente, pero descarga su ira sobre el sinvergüenza.
Proverbios 14
Bibelen på hverdagsdansk
de Biblica1En klog kvinde opbygger sit hjem, en tåbelig kone river det ned.2Den, der vandrer ret, viser ærefrygt for Herren, den, der er i oprør, viser sin foragt.3Tåbelige ord får ubehagelige følger,[1] de vise tænker, før de taler.4Har man ingen okser, sparer man foderet, men stærke trækdyr kan give en stor høst.5Et trofast vidne lyver aldrig, et falsk vidne udspyr løgne.6Den, der arrogant søger visdom, finder den ikke, men med ydmyg fornuft vinder man viden.7Hold dig borte fra tåben, for dér får du ingen gode råd.8De kloge overvejer de skridt, de tager, tåben går rundt i blinde.9Tåber er ligeglade med, om de synder, de retskafne ønsker at gøre Guds vilje.10Ingen kan helt forstå en andens sorg eller fuldt ud føle en andens glæde.11Den gudløses hjem går til grunde, den gudfrygtiges familie blomstrer.12Man kan være helt sikker på at have ret og alligevel ende med et nederlag.13Et smil kan dække over hjertesorg, når smilet er væk, er smerten der stadig.14Den troløse må lide for sin utroskab, den trofaste får sin belønning.15Den naive tror på hvad som helst, den kloge tænker sig godt om.16Den kloge er forsigtig og holder sig fra det onde, tåben er overmodig og uden hæmninger.17Den hidsige handler uoverlagt, den fornuftige udholder meget.[2]18Den uforstandige øger sin dumhed, den kloge vokser i visdom.19De onde skal bukke i respekt for de gode og stå med hatten i hånden ved deres dør.20Den fattige har ingen venner, men alle flokkes om den rige.21At se ned på den fattige[3] er syndigt, men at hjælpe en stakkel giver velsignelse.22De, der har onde planer, ender i ulykke, de, der har godt i sinde, oplever[4] trofast kærlighed.23Hårdt arbejde giver godt udbytte, tom snak fører til fattigdom.24Den vises liv ender med succes, tåbens liv ender i tåbeligheder.25Et sandfærdigt vidne redder liv, et falsk vidne er en forræder.26De, der har ærefrygt for Herren, opnår fred og tryghed, og deres børn beskyttes af Gud.27Ærefrygt for Herren er kilden til liv, for den frelser fra dødens fælde.28En leder for et stort folk bliver æret, men en konge uden et folk er intet værd.29Den, der er tålmodig, udviser klogskab, den opfarende skilter med sin dumhed.30Fred i sindet giver helse til kroppen, bitterhed[5] æder én op indefra.31At udnytte de magtesløse er at håne deres Skaber, at hjælpe de nødlidende er at ære Gud.32Onde mennesker går til grunde i deres ondskab, de retskafne er i sikkerhed, selv når døden banker på.[6]33Visdommen tager bolig i et forstandigt menneske, men den finder ikke fodfæste i en tåbe.[7]34Retskaffenhed ophøjer en nation, synd er en skamplet på ethvert folk.35En klog tjener nyder velvilje hos kongen, en skamløs tjener får hans vrede at føle.