Proverbios 14

Nueva Versión Internacional (Castellano)

de Biblica
1 La mujer sabia edifica su casa; la necia, con sus manos la destruye.2 El que va por buen camino teme al SEÑOR; el que va por mal camino lo desprecia.3 De la boca del necio brota arrogancia; los labios del sabio son su propia protección.4 Donde no hay bueyes, el granero está vacío; con la fuerza del buey aumenta la cosecha.5 El testigo verdadero jamás engaña; el testigo falso propaga mentiras.6 El insolente busca sabiduría y no la halla; para el entendido, el conocimiento es cosa fácil.7 Mantente a distancia del necio, pues en sus labios no hallarás conocimiento.8 La sabiduría del prudente es discernir sus caminos, pero al necio lo engaña su propia necedad.9 Los necios hacen mofa de sus propias faltas, pero los íntegros cuentan con el favor de Dios.10 Cada corazón conoce sus propias amarguras, y ningún extraño comparte su alegría.11 La casa del malvado será destruida, pero la morada del justo prosperará.12 Hay caminos que al hombre le parecen rectos, pero que acaban por ser caminos de muerte.13 También de reírse duele el corazón, y hay alegrías que acaban en tristeza.14 El inconstante recibirá todo el pago de su inconstancia; el hombre bueno, el premio de sus acciones.15 El ingenuo cree todo lo que le dicen; el prudente se fija por dónde va.16 El sabio teme al SEÑOR y se aparta del mal, pero el necio es arrogante y demasiado confiado.17 El iracundo comete locuras, pero el prudente sabe aguantar.[1]18 Herencia de los inexpertos es la necedad; corona de los prudentes, el conocimiento.19 Los malvados se postrarán ante los buenos; los impíos, ante el tribunal[2] de los justos.20 Al pobre hasta sus amigos lo aborrecen, pero son muchos los que aman al rico.21 Es un pecado despreciar al prójimo; ¡dichoso el que se compadece de los pobres!22 Pierden el camino los que maquinan el mal, pero hallan amor y verdad los que hacen el bien.23 Todo esfuerzo tiene su recompensa, pero quedarse solo en palabras lleva a la pobreza.24 La corona del sabio es su sabiduría;[3] la de los necios, su necedad.25 El testigo veraz se libra de la muerte, pero el testigo falso miente.26 El temor del SEÑOR es un baluarte seguro que sirve de refugio a los hijos.27 El temor del SEÑOR es fuente de vida, y aleja al hombre de las redes de la muerte.28 Gloria del rey es gobernar a muchos; un príncipe sin súbditos está arruinado.29 El que es paciente muestra gran discernimiento; el que es agresivo muestra mucha insensatez.30 El corazón tranquilo da vida al cuerpo, pero la envidia corroe los huesos.31 El que oprime al pobre ofende a su creador, pero honra a Dios quien se apiada del necesitado.32 El malvado cae por su propia maldad; el justo halla refugio en su integridad.[4]33 En el corazón de los sabios mora la sabiduría, pero los necios ni siquiera la conocen.[5]34 La justicia enaltece a una nación, pero el pecado deshonra a todos los pueblos.35 El rey favorece al siervo inteligente, pero descarga su ira sobre el sinvergüenza.

Proverbios 14

Bibelen på hverdagsdansk

de Biblica
1 En klog kvinde opbygger sit hjem, en tåbelig kone river det ned.2 Den, der vandrer ret, viser ærefrygt for Herren, den, der er i oprør, viser sin foragt.3 Tåbelige ord får ubehagelige følger,[1] de vise tænker, før de taler.4 Har man ingen okser, sparer man foderet, men stærke trækdyr kan give en stor høst.5 Et trofast vidne lyver aldrig, et falsk vidne udspyr løgne.6 Den, der arrogant søger visdom, finder den ikke, men med ydmyg fornuft vinder man viden.7 Hold dig borte fra tåben, for dér får du ingen gode råd.8 De kloge overvejer de skridt, de tager, tåben går rundt i blinde.9 Tåber er ligeglade med, om de synder, de retskafne ønsker at gøre Guds vilje.10 Ingen kan helt forstå en andens sorg eller fuldt ud føle en andens glæde.11 Den gudløses hjem går til grunde, den gudfrygtiges familie blomstrer.12 Man kan være helt sikker på at have ret og alligevel ende med et nederlag.13 Et smil kan dække over hjertesorg, når smilet er væk, er smerten der stadig.14 Den troløse må lide for sin utroskab, den trofaste får sin belønning.15 Den naive tror på hvad som helst, den kloge tænker sig godt om.16 Den kloge er forsigtig og holder sig fra det onde, tåben er overmodig og uden hæmninger.17 Den hidsige handler uoverlagt, den fornuftige udholder meget.[2]18 Den uforstandige øger sin dumhed, den kloge vokser i visdom.19 De onde skal bukke i respekt for de gode og stå med hatten i hånden ved deres dør.20 Den fattige har ingen venner, men alle flokkes om den rige.21 At se ned på den fattige[3] er syndigt, men at hjælpe en stakkel giver velsignelse.22 De, der har onde planer, ender i ulykke, de, der har godt i sinde, oplever[4] trofast kærlighed.23 Hårdt arbejde giver godt udbytte, tom snak fører til fattigdom.24 Den vises liv ender med succes, tåbens liv ender i tåbeligheder.25 Et sandfærdigt vidne redder liv, et falsk vidne er en forræder.26 De, der har ærefrygt for Herren, opnår fred og tryghed, og deres børn beskyttes af Gud.27 Ærefrygt for Herren er kilden til liv, for den frelser fra dødens fælde.28 En leder for et stort folk bliver æret, men en konge uden et folk er intet værd.29 Den, der er tålmodig, udviser klogskab, den opfarende skilter med sin dumhed.30 Fred i sindet giver helse til kroppen, bitterhed[5] æder én op indefra.31 At udnytte de magtesløse er at håne deres Skaber, at hjælpe de nødlidende er at ære Gud.32 Onde mennesker går til grunde i deres ondskab, de retskafne er i sikkerhed, selv når døden banker på.[6]33 Visdommen tager bolig i et forstandigt menneske, men den finder ikke fodfæste i en tåbe.[7]34 Retskaffenhed ophøjer en nation, synd er en skamplet på ethvert folk.35 En klog tjener nyder velvilje hos kongen, en skamløs tjener får hans vrede at føle.