Proverbios 13

Nueva Versión Internacional (Castellano)

de Biblica
1 El hijo sabio atiende a[1] la corrección de su padre, pero el insolente no hace caso a la reprensión.2 Quien manifiesta el bien, del bien se nutre, pero el infiel padece hambre de violencia.3 El que refrena su lengua protege su vida, pero el ligero de labios provoca su ruina.4 El perezoso ambiciona, y nada consigue; el diligente ve cumplidos sus deseos.5 El justo aborrece la mentira; el malvado acarrea vergüenza y deshonra.6 La justicia protege al que anda en integridad, pero la maldad arruina al pecador.7 Hay quien pretende ser rico, y no tiene nada; hay quien parece ser pobre, y todo lo tiene.8 Con su riqueza el rico pone a salvo su vida, pero al pobre no hay ni quien lo amenace.9 La luz de los justos brilla radiante,[2] pero los malvados son como lámpara apagada.10 El orgullo solo genera contiendas, pero la sabiduría está con quienes oyen consejos.11 El dinero mal ganado pronto se acaba; quien ahorra, poco a poco se enriquece.12 La esperanza frustrada aflige al corazón; el deseo cumplido es un árbol de vida.13 Quien se burla de la instrucción tendrá su merecido; quien respeta el mandamiento tendrá su recompensa.14 La enseñanza de los sabios es fuente de vida, y libera de los lazos de la muerte.15 El buen juicio redunda en aprecio, pero el camino del infiel no cambia.16 El prudente actúa con cordura, pero el necio se jacta de su necedad.17 El mensajero malvado se mete en problemas; el enviado confiable aporta la solución.18 El que desprecia la disciplina sufre pobreza y deshonra; el que atiende la corrección recibe grandes honores.19 El deseo cumplido endulza el alma, pero el necio detesta alejarse del mal.20 El que con sabios anda, sabio se vuelve; el que con necios se junta, saldrá mal parado.21 Al pecador lo persigue el mal, y al justo lo recompensa el bien.22 El hombre de bien deja herencia a sus nietos; las riquezas del pecador se quedan para los justos.23 En el campo del pobre hay abundante comida, pero esta se pierde donde hay injusticia.24 No corregir al hijo es no quererlo; amarlo es disciplinarlo.25 El justo come hasta quedar saciado, pero el malvado se queda con hambre.

Proverbios 13

Bibelen på hverdagsdansk

de Biblica
1 En klog søn lytter til sin fars formaning, den oprørske nægter at blive sat i rette.2 Gode ord fører gode ting med sig, falskhed fører kun til ufred.3 De, der tænker, før de taler, beskytter deres liv, de, der taler uden at tænke, får problemer.4 De dovne har store planer, men opnår intet, de flittige arbejder støt og ser resultater.5 De gudfrygtige hader al falskhed, de gudløse handler skamløst.6 De oprigtige beskyttes af deres retskaffenhed, de ondskabsfulde fældes af deres ondskab.7 Nogle giver sig ud for at være rige, men ejer dog intet, andre lader som om de er fattige, men ejer store rigdomme.8 De rige frygter at blive kidnappet på grund af deres penge, den bekymring har de fattige ikke.9 Den gudfrygtiges lys skinner klart, den gudløses flamme blafrer og går ud.10 Stolthed fører kun til strid, men at søge råd er tegn på visdom.11 Hvad der kommer let, går let, men hårdt tjente penge holder man fast på.12 Bristede forhåbninger giver mismod, men ønsker, der går i opfyldelse, giver livsmod.13 Den, der ikke vil vejledes, må bøde for sin dumhed, den, der tager imod råd, får sin belønning.14 De vises råd er en livgivende kilde, de, der tager ved lære, undgår mange fælder.15 Sund fornuft vinder respekt, falskhed fører til undergang.16 Kloge folk tænker, før de taler, tåben glimrer med sin dumhed.17 En upålidelig budbringer giver problemer, en troværdig besked gør godt.18 Den, der ikke vil vejledes, ender i fattigdom og skam, den, der accepterer at blive irettesat, opnår hæder og ære.19 At se en drøm gå i opfyldelse er en fryd for sjælen, en tåbe kan ikke fordrage at opgive sin ondskab.20 Hvis du holder dig nær til de kloge, bliver du klog. Hvis du holder dig til tåberne, bliver dit liv ødelagt.21 En synder overdænges med problemer, en retsindig belønnes med succes.22 Den gudfrygtige efterlader en arv til sine børn, synderens rigdom overtages af de retskafne.23 Selv om en fattig mands jord giver en god afgrøde, mister han den, hvis der er lovløshed i landet.[1]24 Den, der sparer på riset, hader sin søn, den, der elsker sin søn, tugter ham i tide.25 Den gudfrygtige kan spise sig mæt, den onde mangler mad.