Proverbios 10

Nueva Versión Internacional (Castellano)

de Biblica
1 Proverbios de Salomón: El hijo sabio es la alegría de su padre; el hijo necio es el pesar de su madre.2 Las riquezas mal adquiridas no sirven de nada, pero la justicia libra de la muerte.3 El SEÑOR no deja sin comer al justo, pero frustra la avidez de los malvados.4 Las manos ociosas conducen a la pobreza; las manos hábiles atraen riquezas.5 El hijo prevenido se abastece en el verano, pero el sinvergüenza duerme en tiempo de cosecha.6 El justo se ve coronado de bendiciones, pero la boca del malvado encubre violencia.7 La memoria de los justos es una bendición, pero la fama de los malvados será pasto de los gusanos.8 El de sabio corazón acata las órdenes, pero el necio y rezongón va camino al desastre.9 Quien se conduce con integridad anda seguro; quien anda en malos pasos será descubierto.10 Quien guiña el ojo con malicia provoca pesar; el necio y rezongón va camino al desastre.11 Fuente de vida es la boca del justo, pero la boca del malvado encubre violencia.12 El odio es motivo de disensiones, pero el amor cubre todas las faltas.13 En los labios del prudente hay sabiduría; en la espalda del falto de juicio, solo garrotazos.14 El que es sabio atesora el conocimiento, pero la boca del necio es un peligro inminente.15 La riqueza del rico es su baluarte; la pobreza del pobre es su ruina.16 El salario del justo es la vida; la ganancia del malvado es el pecado.17 El que atiende a la corrección va camino a la vida; el que la rechaza se pierde.18 El de labios mentirosos disimula su odio, y el que propaga calumnias es un necio.19 El que mucho habla mucho yerra; el que es sabio refrena su lengua.20 Plata refinada es la lengua del justo; el corazón del malvado no vale nada.21 Los labios del justo orientan a muchos; los necios mueren por falta de juicio.22 La bendición del SEÑOR trae riquezas, y nada se gana con preocuparse.23 El necio se divierte con su mala conducta, pero el sabio se recrea con la sabiduría.24 Lo que el malvado teme, eso le ocurre; lo que el justo desea, eso recibe.25 Pasa la tormenta y desaparece el malvado, pero el justo permanece firme para siempre.26 Como vinagre a los dientes y humo a los ojos es el perezoso para quienes lo emplean.27 El temor del SEÑOR prolonga la vida, pero los años del malvado se acortan.28 El futuro de los justos es halagüeño; la esperanza de los malvados se desvanece.29 El camino del SEÑOR es refugio de los justos y ruina de los malhechores.30 Los justos no tropezarán jamás; los malvados no habitarán la tierra.31 La boca del justo profiere sabiduría, pero la lengua perversa será cercenada.32 Los labios del justo destilan[1] bondad; de la boca del malvado brota perversidad.

Proverbios 10

Bibelen på hverdagsdansk

de Biblica
1 Her følger Salomons ordsprog: En klog søn gør forældrene glade, en tåbelig søn giver dem sorg.2 Tilranede rigdomme lønner sig ikke, hæderlighed kan redde en fra døden.3 Herren stiller de retskafnes sult, men opfylder ikke de ondes ønsker.4 Dovenskab gør fattig, flid gør rig.5 De kloge høster, når marken er moden, de, der sover høsttiden væk, er en skændsel.6 De retsindige bliver velsignede, de ondes ord rammer dem selv.7 Et godt menneske huskes med glæde, den gudløses navn går i glemmebogen.8 Den fornuftige tager imod belæring, en pralende tåbe går det ilde.9 Den oprigtige kan leve i tryghed, den uærlige bliver afsløret før eller siden.10 Den, der afslører uretten, fremmer freden, den, der lader uret passere, skaber problemer.[1]11 Den retsindiges ord er en kilde til liv, fra den ondes ord udspringer vold.[2]12 Had provokerer til strid, men kærlighed tilgiver alt.13 Den fornuftige taler med vise ord, tåbelige ord fører til straf.14 Den vise vokser i visdom, tåben snakker sig en ulykke til.15 Den riges rigdom er hans sikre borg, den fattiges fattigdom er en ruin.16 Den retskafne belønnes med et godt liv, den onde straffes på grund af sin synd.17 Den, der lader sig korrigere, får fremgang, den, der afslår vejledning, farer vild.18 Skjuler man had under venlighed, lyver man, og den, der spreder sladder, er en tåbe.19 Den, der taler for meget, fejler for tit, men den, der er tilbageholdende, anses for vis.20 Den retsindiges tale er guld værd, den ondes tanker er værdiløse.21 Den retskafnes ord er til hjælp for mange, tåber dør af mangel på dømmekraft.22 Herrens velsignelse gør rig, egne anstrengelser[3] lægger ikke noget til. (Gn 3:16; Gn 3:17)23 Tåben finder fornøjelse i ondskabsfulde planer, den kloge glæder sig, når visdommen sejrer.24 Den ondes frygt bliver til virkelighed, den retskafnes ønske går i opfyldelse.25 Når stormen raser, går den onde til grunde, men den retskafne står fast for evigt.26 En doven arbejder irriterer sin chef som røg i øjnene eller eddike på tænderne.27 Ærefrygt for Herren forlænger ens liv, de gudløse dør før tiden.28 Den retskafne kan forvente glæde, den ondes forhåbninger brister.29 Herren beskytter dem, der handler ret, men han straffer dem, der handler ondt.30 Onde mennesker sendes i eksil, de retskafne bliver boende.31 Den retsindiges tale er fuld af visdom, løgnerens ordstrøm bør standses.32 Den retsindiges ord er gode, den onde taler kun falske ord.