Números 31

Nueva Versión Internacional (Castellano)

de Biblica
1 El SEÑOR le dijo a Moisés:2 «Antes de partir de este mundo para reunirte con tus antepasados, en nombre de tu pueblo tienes que vengarte de los madianitas».3 Moisés se dirigió al pueblo y le dijo: «Preparad a algunos de vuestros hombres para la guerra contra Madián. Vamos a descargar sobre ellos la venganza del SEÑOR.4 Que cada una de las tribus de Israel envíe mil hombres a la guerra».5 Los escuadrones de Israel proveyeron mil hombres por cada tribu, con lo que se reunieron doce mil hombres armados para la guerra.6 Moisés envió a la guerra a los mil hombres de cada tribu. Con ellos iba Finés, hijo del sacerdote Eleazar, quien tenía a su cargo los utensilios del santuario y las trompetas que darían la señal de ataque.7 Tal como el SEÑOR le había ordenado a Moisés, los israelitas entraron en batalla y mataron a todos los madianitas.8 Pasaron a espada a Eví, Requen, Zur, Jur y Reba, que eran los cinco reyes de Madián, y también a Balán hijo de Beor.9 Capturaron a las mujeres y a los niños de los madianitas, y tomaron como botín de guerra todo su ganado, rebaños y bienes.10 A todas las ciudades y campamentos donde vivían los madianitas les prendieron fuego,11 y se apoderaron de gente y de animales. Todos los despojos y el botín12 se los llevaron a Moisés y al sacerdote Eleazar, y a toda la comunidad israelita. A los prisioneros, el botín y los despojos los llevaron hasta el campamento que estaba en las llanuras de Moab, cerca del Jordán, a la altura de Jericó.13 Moisés y el sacerdote Eleazar y todos los líderes de la comunidad salieron a recibirlos fuera del campamento.14 Moisés estaba furioso con los jefes de millares y de centenas de soldados que regresaban de la batalla.15 «¿Cómo es que dejasteis con vida a las mujeres? —les preguntó—.16 ¡Si fueron ellas las que, aconsejadas por Balán, hicieron que los israelitas traicionaran al SEÑOR en Baal Peor! Por eso murieron tantos del pueblo del SEÑOR.17 Matad a todos los niños, y también a todas las mujeres que hayan tenido relaciones sexuales,18 pero quedaos con todas las muchachas que jamás las hayan tenido.19 »Todos los que hayáis matado a alguien, o hayáis tocado un cadáver, deberéis quedaros fuera del campamento durante siete días. Al tercer día, y al séptimo, os purificaréis vosotros y vuestros prisioneros.20 También deberéis purificar toda la ropa, y todo artículo de cuero, de pelo de cabra, o de madera».21 El sacerdote Eleazar les dijo a los soldados que habían ido a la guerra: «Esto es lo que manda la ley que el SEÑOR le entregó a Moisés:22 Oro, plata, bronce, hierro, estaño, plomo23 y todo lo que resista el fuego deberá ser pasado por el fuego para purificarse, pero también deberá limpiarse con las aguas de la purificación. Todo lo que no resista el fuego deberá pasar por las aguas de la purificación.24 Al séptimo día, lavaréis vosotros vuestros vestidos y quedaréis purificados. Entonces podréis reintegraros al campamento».25 El SEÑOR le dijo a Moisés:26 «Tú y el sacerdote Eleazar y los jefes de las familias patriarcales haréis un recuento de toda la gente y de todos los animales capturados.27 Dividiréis el botín entre los soldados que fueron a la guerra y el resto de la comunidad.28 A los que fueron a la guerra les exigirás del botín una contribución para el SEÑOR. Tanto de la gente como de los asnos, vacas u ovejas, apartarás uno de cada quinientos.29 Los tomarás de la parte que les tocó a los soldados, y se los darás al sacerdote Eleazar como contribución al SEÑOR.30 De la parte que les toca a los israelitas, apartarás de la gente uno de cada cincuenta, lo mismo que de los asnos, vacas, ovejas u otros animales, y se los darás a los levitas, pues ellos son los responsables del cuidado de mi santuario».31 Moisés y el sacerdote Eleazar hicieron tal como el SEÑOR le ordenó a Moisés.32 Sin tener en cuenta los despojos que tomaron los soldados, el botín fue de seiscientas setenta y cinco mil ovejas,33 setenta y dos mil cabezas de ganado,34 sesenta y un mil asnos35 y treinta y dos mil mujeres que jamás habían tenido relaciones sexuales.36 A los que fueron a la guerra les tocó lo siguiente: Trescientas treinta y siete mil quinientas ovejas,37 de las cuales se entregaron seiscientas setenta y cinco como contribución al SEÑOR.38 Treinta y seis mil vacas, de las cuales se entregaron setenta y dos como contribución al SEÑOR.39 Treinta mil quinientos asnos, de los cuales se entregaron sesenta y uno como contribución al SEÑOR.40 Dieciséis mil mujeres, de las cuales se entregaron treinta y dos como contribución al SEÑOR.41 La parte que le correspondía al SEÑOR, se la entregó Moisés al sacerdote Eleazar, tal como el SEÑOR se lo había ordenado.42 Del botín que trajeron los soldados, Moisés tomó la mitad que les correspondía a los israelitas,43 de modo que a la comunidad le tocaron trescientas treinta y siete mil quinientas ovejas,44 treinta y seis mil vacas,45 treinta mil quinientos asnos46 y dieciséis mil mujeres.47 De la parte que les tocó a los israelitas, Moisés tomó una de cada cincuenta personas, y uno de cada cincuenta animales, tal como el SEÑOR se lo había ordenado, y todos ellos se los entregó a los levitas, que eran los responsables del cuidado del santuario del SEÑOR.48 Entonces los oficiales que estaban a cargo de la tropa, es decir, los jefes de millares y de centenas de soldados, se acercaron a Moisés49 y le dijeron: «Tus siervos han pasado revista, y no falta ninguno de los soldados que estaban bajo nuestras órdenes.50 Por eso hemos traído, como ofrenda al SEÑOR, los artículos de oro que cada uno de nosotros encontró: brazaletes, cadenas, sortijas, pendientes y collares. Todo esto lo traemos para hacer propiciación por nosotros ante el SEÑOR».51 Moisés y el sacerdote Eleazar recibieron todos los artículos de oro.52 Todo el oro que los jefes de mil y de cien soldados presentaron como contribución al SEÑOR pesó ciento noventa kilos.[1]53 Cada soldado había tomado botín para sí mismo.54 Moisés y el sacerdote Eleazar recibieron el oro de manos de los jefes, y lo llevaron a la Tienda de reunión para que el SEÑOR tuviera presentes a los israelitas.

Números 31

Bibelen på hverdagsdansk

de Biblica
1 Herren sagde nu til Moses:2 „Jeg vil, at du skal straffe midjanitterne, fordi de lokkede Israels folk til at dyrke afguder. Dette bliver din sidste opgave, inden du skal dø.”3 Da sagde Moses til folket: „Nogle af jer skal ruste sig til kamp imod midjanitterne, så Herren kan straffe dem.4-6 Hver stamme skal stille med 1000 mand.” Denne hær, som i alt talte 12.000 mand, sendte Moses nu af sted imod midjanitterne, anført af Pinehas, præsten Eleazars søn. De havde pagtens ark og alarmtrompeterne med.7 Det var på Herrens befaling, de angreb midjanitterne og dræbte samtlige mænd iblandt dem.8 Blandt de dræbte var der fem midjanitiske konger, Evi, Rekem, Zur, Hur og Reba. Også Bileam, Beors søn, blev dræbt.9 Den israelitiske hær tog alle kvinder og børn til fange, beslaglagde midjanitternes husdyr og rigdomme10 og brændte alle deres byer og landsbyer af.11-13 Så førte de fangerne og krigsbyttet i triumftog hjem til lejren på Moabs sletter ved Jordanfloden over for Jeriko. Moses, præsten Eleazar og folkets ledere kom dem i møde uden for lejren.14 Moses blev vred på officererne, da han så, hvad de bragte med sig hjem.15 „Hvorfor har I ladet kvinderne leve?” spurgte han.16 „Det var jo netop dem, der fulgte Bileams råd og lokkede Israels folk til at dyrke afguder på Peors bjerg, så Herrens folk blev ramt af en frygtelig plage.17 Derfor skal I dræbe alle drenge og alle kvinder, der har haft samleje med en mand.18 Kun småpigerne og de kvinder, der er jomfruer, må I skåne og bruge som slaver.19 Alle de af jer, som har dræbt nogen eller rørt ved en død, skal blive uden for lejren i syv dage, og på den tredje og den syvende dag skal I og jeres fanger gennemgå renselsesritualet, så I renses for synd.20 Husk også at vaske jeres tøj og alt, hvad der er lavet af læder, gedehår og træ.”21 Præsten Eleazar sagde derefter til de mænd, der havde deltaget i krigen: „Herren har befalet Moses,22-23 at I skal rense alt det, der ikke er brændbart, såsom guld, sølv, bronze, jern, tin og bly, ved at lægge det i ilden. Men alt det, der er brændbart, skal I rense ved at lægge det i vand.24 Når det er gjort, skal I vente i syv dage, før I gennemgår renselsesritualet og vasker jeres tøj. Først da kan I vende tilbage til lejren.”25 Herren sagde nu til Moses:26 „Sammen med præsten Eleazar og stammelederne skal du lave en liste over alt krigsbyttet, deriblandt også krigsfangerne og husdyrene,27 hvorefter du skal dele byttet i to dele. Den ene halvdel skal deles ud til dem, der tog del i krigen, og den anden halvdel skal deles ud til resten af folket,28 efter at Herren har fået sin del af fangerne, kvæget, æslerne, fårene og gederne. Herrens andel af krigernes udbytte er én ud af hver 500.29 Denne andel skal overdrages præsten Eleazar som en ydelse til præstetjenesten for Herren.30 Herrens andel af folkets udbytte skal være én ud af hver 50. Denne andel skal overdrages levitterne, som arbejder ved Herrens bolig.”31 Moses og præsten Eleazar gjorde, som Herren havde befalet.32-35 Krigsbyttet udgjorde 675.000 får og geder, 72.000 stykker kvæg, 61.000 æsler og 32.000 småpiger og unge jomfruer.36-40 Den halvdel, som tilfaldt dem, der havde været i kamp, udgjorde således 337.500 får og geder, hvoraf 675 blev givet til præsterne, 36.000 stykker kvæg, hvoraf 72 blev givet til præsterne, 30.500 æsler, hvoraf 61 blev givet til præsterne, 16.000 småpiger og unge jomfruer, hvoraf 32 blev overdraget til præsterne som slaver.41 Præsternes andel blev overdraget til Eleazar, sådan som Herren havde sagt.42-46 Den anden halvdel, som tilfaldt folket, beløb sig til 337.500 får og geder, 36.000 stykker kvæg, 30.500 æsler og 16.000 småpiger og unge jomfruer.47 Af disse dyr og mennesker blev én ud af hver 50 overdraget til levitterne, sådan som Herren havde sagt.48 Da kom lederne for de forskellige hærafdelinger til Moses49 og sagde: „Efter at vi har optalt de hjemvendte krigere, kan vi melde, at vi ikke har mistet en eneste mand i krigen.50 Derfor har vi besluttet at give Herren alle de guldsmykker vi tog fra fjenden, dvs. samtlige ankelringe,[1] armbånd, fingerringe, øreringe og halssmykker. Dette offer skal skaffe os soning hos Herren.”51-53 Moses og præsten Eleazar tog imod denne særlige gave. Den samlede vægt af alle disse kunstfærdigt udførte guldsmykker, som krigerne havde taget i krigsbytte, beløb sig til næsten 200 kilo.54 Hærførernes gave blev bragt til åbenbaringsteltet, hvor det blev opbevaret som et minde for Herrens ansigt.