1Også Saulus syntes det var rett at de drepte Stefanus. Samme dagen brøt det ut en alvorlig forfølgelse av de troende. Den rammet hele menigheten i Jerusalem. Alle bortsett fra utsendingene ble spredd over hele Judea og Samaria.2Noen troende menn i den dypeste sorg rakk å begrave Stefanus.3Saulus var mer enn grusom i sin forfølgelse av de troende. Han brøt seg inn i hus etter hus, slepte ut menn og kvinner og satte dem i fengsel.4De troende som hadde blitt spredd, reiste omkring og fortalte de glade nyhetene om Jesus over alt der de kom.5Filip[1], for eksempel, reiste til hovedstaden i Samaria og fortalte folket der at Jesus er Kristus, den lovede kongen. (Apg 6,5)6Mange lyttet oppmerksomt på det han hadde å si når de så de store miraklene han gjorde.7Mange onde ånder ble drevet ut og forlot sine offer under høye skrik. Mange som hadde vært lamme, eller handikappet på andre måter, ble helbredet.8Dette utløste stor glede i byen.
Filip og trollmannen Simon
9I byen var det også en mann som het Simon. Han hadde drevet med trolldom i mange år og hadde stort innflytelse over folket i Samaria. Han påsto seg å være noe stort.10Alle, både rike og fattige, sa om ham: ”Han er en gud, det er Den store kraften som viser seg i ham.”11På grunn av trolldommen var alle tilhengere av ham.12Men nå begynte folket i stedet å tro på Filip og budskapet om Jesus Kristus, at Gud ville gjøre menneskene til sitt eget folk. Mange menn og kvinner lot seg døpe.13Også Simon kom til tro og ble døpt. Han fulgte Filip over alt der han gikk, og han var forbløffet over de tegn og mirakler som Filip gjorde.14Ryktet om at folket i Samaria hadde begynt tro på budskapet om Jesus, nådde også Jerusalem. Apostlene sendte derfor Peter og Johannes dit.15Straks begynte de å be for alle som nylig var kommet til tro, at de måtte få Guds Hellige Ånd.16For Guds Ånd hadde ennå ikke kommet og fylt noen av dem, men de var bare døpt i navnet til Herren Jesus.17Peter og Johannes la nå hendene på hver enkelt, og de fikk Guds Hellige Ånd.18Da Simon så at de fikk Guds Ånd ved at utsendingene la hendene på hodene deres, tilbød han utsendingene penger og sa:19”La meg også få denne makten, slik at mennesker får Guds Hellige Ånd når jeg legger hendene på dem.”20Peter svarte: ”Både du og pengene dine skal gå til grunne for alltid, dersom du tror at du kan kjøpe Guds gave for penger!21Du har ikke noe med dette å gjøre, for din innstilling til Gud er helt feil.22Vend om fra din ondskap og be til Herren Jesus, så kanskje han tilgir deg dine lumske planer.23Jeg ser at du fortsatt sitter fast i avgudsdyrkelse og ikke har forlatt din onde måte å tenke på.”24Da ropte Simon: ”Be for meg til Herren, slik at jeg ikke bli rammet av dette fryktelige!”25Etter at Peter og Johannes hadde spredd budskapet om Herren Jesus i hovedstaden i Samaria, og bekreftet for folket at de selv hadde sett og hørt alt det de fortalte, vendte de tilbake til Jerusalem. På veien stanset de i flere av byene i Samaria for å fortelle de glade nyhetene om Jesus også der.
Filip og den etiopiske tjenestemannen
26En engel fra Herren viste seg nå for Filip og sa til ham: ”Gå sørover[2], langs veien i ørkenen som går mellom Jerusalem og Gaza”.27Filip var lydig og gikk straks av sted. På veien kom en høy embetsmann, som arbeide ved hoffet hos Kandake, den etiopiske dronningen. Han hadde ansvaret for skattkamrene hos dronningen, og hadde reist til Jerusalem for å tilbe i templet.28Nå var han på vei tilbake i vognen sin. Han satt og leste høyt fra profeten Jesaja.29Da sa Guds Ånd til Filip: ”Gå bort til vognen og hold deg nært den!”30Filip skyndte seg bort, og da han hørte mannen lese det Gud hadde forutsagt ved profeten Jesaja, spurte han: ”Forstår du det du leser?”31”Nei”, svarte mannen. ”Hvordan skulle jeg kunne det, når ingen forklarer det for meg?” Så ba han Filip stige opp i vognen og sette seg ved siden av ham.32Det stedet i Skriften[3] han nettopp hadde lest, var dette: ”Slik som en sau blir ført bort for å slaktes, eller som et lam som står stille når det blir klippet, på samme vis åpnet han ikke sin munn.33Han ble sjikanert og dømt urettferdig. Hvem kan fortelle om etterkommerne hans, når livet hans blir rykket bort fra jorden?”[4]34Mannen spurte Filip: ”Sa profeten Jesaja dette om seg selv eller om noen andre?”35Ut fra dette skriftstedet begynte Filip å forklare de glade nyhetene om Jesus.36-37Mens de reiste langs veien, kom de til et sted med vann. Da sa den etiopiske mannen: ”Se, her finnes vann! Kan jeg bli døpt?”[5]38Så ga han befaling om å stanse vognen. Sammen steg de ned i vannet, og Filip døpte ham.39Da de kom opp av vannet, rykket Guds Ånd plutselig Filip bort, og mannen så ham ikke mer. Han fortsatte reisen sin glad og lykkelig.40Filip hadde blitt forflyttet til byen Asjdod, og han dro fra by til by og fortalte de glade nyhetene om Jesus på sin vei fram til Cæsarea.
1 Saul schvaloval, že Štěpána zabili. Tehdy začalo kruté pronásledování jeruzalémské církve; všichni kromě apoštolů se rozprchli po Judsku a Samařsku.2 Zbožní muži Štěpána pochovali a velmi nad ním truchlili.3 Saul se však snažil církev zničit: pátral dům od domu, zatýkal muže i ženy a dával je do žaláře.
— Evangelium v městě Samaří
4 Ti, kteří se z Jeruzaléma rozprchli, začali kázat evangelium všude, kam přišli.5 Filip odešel do města Samaří a zvěstoval tam Krista.6 Všichni lidé byli zaujati Filipovými slovy, když je slyšeli a když viděli znamení, která činil.7 Neboť z mnoha posedlých vycházeli s velikým křikem nečistí duchové a mnoho ochrnutých a chromých bylo uzdraveno.8 A tak nastala veliká radost v tom městě. 9 Jeden muž, jménem Šimon, který tam žil, už dlouhou dobu svou magií uváděl v úžas samařský lid; říkal o sobě, že je v něm božská moc.10 Všichni – prostí i významní – mu dychtivě naslouchali a říkali si: „On je ta božská moc, která se nazývá Veliká.“11 Poslouchali ho ve všem proto, že na ně dlouhý čas působil svou magií.12 Ale když uvěřili Filipově zvěsti o Božím království a o Ježíši Kristu, dávali se pokřtít muži i ženy.13 Tu uvěřil i sám Šimon, dal se pokřtít, byl stále s Filipem a nevycházel z úžasu, když viděl, jak se tu dějí veliká znamení a mocné činy. 14 Když apoštolové v Jeruzalémě uslyšeli, že v Samařsku přijali Boží slovo, poslali k nim Petra a Jana.15 Oni tam přišli a modlili se za ně, aby také jim byl dán Duch svatý,16 neboť ještě na nikoho z nich nesestoupil; byli jen pokřtěni ve jméno Pána Ježíše.17 Petr a Jan tedy na ně vložili ruce a oni přijali Ducha svatého. 18 Když Šimon viděl, že ten, na koho apoštolové vloží ruce, dostává Ducha svatého, nabídl jim peníze a řekl:19 „Dejte i mně tu moc, aby Ducha svatého dostal každý, na koho vložím ruce.“20 Petr mu odpověděl: „Tvé peníze ať jsou zatraceny i s tebou: Myslil sis, že se Boží dar dá získat za peníze!21 Tato moc není pro tebe a nemůžeš mít na ní podíl, neboť tvé srdce není upřímné před Bohem.22 Odvrať se proto od této své ničemnosti a pros Boha; snad ti odpustí, co jsi zamýšlel.23 Vidím, že jsi pln hořké závisti a v zajetí nepravosti.“24 Šimon na to řekl: „Modlete se za mne k Bohu, aby mne nepostihlo nic z toho, o čem jste mluvili.“ 25 Apoštolové i potom vydávali svědectví a kázali slovo Páně. Pak se vraceli do Jeruzaléma a ještě cestou zvěstovali evangelium v mnoha samařských vesnicích.
— Křest etiopského dvořana
26 Anděl Páně řekl Filipovi: „Vydej se na jih k cestě, která vede z Jeruzaléma do Gázy.“ Ta cesta je opuštěná.27 Filip se vydal k té cestě a hle, právě přijížděl etiopský dvořan, správce všech pokladů kandaky, to jest etiopské královny. Ten vykonal pouť do Jeruzaléma28 a nyní se vracel na svém voze a četl proroka Izaiáše.29 Duch řekl Filipovi: „Běž k tomu vozu a jdi vedle něho!“30 Filip k němu přiběhl, a když uslyšel, že ten člověk čte proroka Izaiáše, zeptal se: „Rozumíš tomu, co čteš?“31 On odpověděl: „Jak bych mohl, když mi to nikdo nevyloží!“ A pozval Filipa, aby nastoupil a sedl si vedle něho.32 To místo Písma, které četl, znělo: ‚Jako ovce vedená na porážku, jako beránek, němý, když ho stříhají, ani on neotevřel ústa. 33 Ponížil se, a proto byl soud nad ním zrušen; kdo bude moci vypravovat o jeho potomcích? Vždyť jeho život na této zemi byl ukončen.‘ 34 Dvořan se obrátil k Filipovi: „Vylož mi, prosím, o kom to prorok mluví – sám o sobě, či o někom jiném?“35 Tu Filip začal u toho slova Písma a zvěstoval mu Ježíše. 36 Jak pokračovali v cestě, přijeli k místu, kde byla voda. Dvořan řekl: „Zde je voda. Co brání, abych byl pokřtěn?“ 37 Filip mu řekl: „Jestliže věříš celým svým srdcem, nic tomu nebrání.“ On mu odpověděl: „Věřím, že Ježíš Kristus je Syn Boží.“38 Dal zastavit vůz a oba, Filip i dvořan, sestoupili do vody a Filip jej pokřtil.39 Když vystoupili z vody, Duch Páně se Filipa zmocnil a dvořan ho už neviděl, ale radoval se a jel dál svou cestou.40 Filip se pak ocitl v Azótu. Procházel všemi městy a přinášel jim radostnou zvěst, až se dostal do Cesareje.