1Nå så jeg en annen enorm engel som kom ned fra himmelen. Han var innhyllet i en sky og med en regnbue over sitt hode. Ansiktet hans lyste som solen og føttene hans var som søyler av ild.2I hånden holdt han en liten skriftrull som var åpnet. Han satte den høyre foten på havet og den venstre på jorden.3Med kraftig stemme, lik en løve som brøler, ropte han. Da han hadde sluttet å rope, drønnet sju tordenbrak til svar.4Jeg ville skrive ned det de sju tordenbrakene ga til svar. Da hørte jeg en stemme fra himmelen si: ”Bevar ordene som lød i tordenen for deg selv, ikke skriv dem ned!”5Engelen, som jeg hadde sett stå på havet og på jorden, løftet sin høyre hånd mot himmelen.6Han sverget ved ham som lever i all evighet, han som skapte himmelen og alt som finnes i den, jorden og alt som finnes på den, havet og alt som finnes i det. Han sa: ”Tiden er ute.7Når den sjuende engelen blåser i trompeten, da har Guds hemmelige plan blitt sluttført, helt i tråd med det glade budskap han bar fram gjennom sine tjenere og profeter.”8Så hørte jeg stemmen fra himmelen på nytt, som sa: ”Gå til engelen som står på havet og på jorden. Ta den åpne skriftrullen ut av hånden hans.”9Da gikk jeg bort til engelen og ba ham om å gi meg den lille skriftrullen. Han sa til meg: ”Ja, ta den og spis den. Den skal svi i magen din, men så lenge du har den i munnen, vil den smake søt som honning.”10Da tok jeg skriftrullen ut av hånden hans og spiste den opp. Akkurat som han hadde sagt smakte den søtt i munnen, men da jeg hadde svelgd den, svidde den i magen.11Han sa til meg: ”Enda en gang må du holde fram Guds budskap om det han planlegger å gjøre med land, folk, språk og makthavere.”
1 Tu jsem viděl dalšího mocného anděla, jak sestupuje z nebe, zahalen v oblak. Nad jeho hlavou byla duha, jeho tvář byla jako slunce, nohy jako ohnivé sloupy;2 v ruce měl otevřenou knížečku. Pravou nohou se postavil na moře, levou na pevninu3 a vykřikl mocným hlasem, jako když zařve lev. Na jeho výkřik odpovědělo sedmero zahřmění.4 Jakmile doznělo to sedmero zahřmění, chtěl jsem to zapsat; ale uslyšel jsem hlas z nebe: „Zachovej v tajnosti, co se ozvalo v sedmeru zahřmění, a nic nepiš!“5 Potom anděl, kterého jsem viděl stát na moři i na zemi, pozvedl svou pravici k nebi6 a přísahou při tom, který je živ na věky věků, který stvořil nebesa, moře a všecko, co je v nich, potvrdil, že lhůta je u konce;7 ve dnech, kdy zazní polnice sedmého anděla, naplní se Boží tajemství, jak je Bůh oznámil svým služebníkům prorokům. 8 Hlas, který jsem slyšel z nebe, opět ke mně promluvil: „Jdi, vezmi tu otevřenou knihu z ruky anděla, který stojí na moři i na zemi.“9 Přistoupil jsem tedy k tomu andělu a požádal ho, aby mi tu knihu dal. Řekl mi: „Vezmi ji a sněz; v žaludku ti zhořkne, ačkoli v tvých ústech bude sladká jako med.“10 Vzal jsem tu knihu z ruky anděla a snědl ji; v mých ústech byla sladká jako med, ale když jsem ji pozřel, zhořkla mi v žaludku.11 Tehdy jsem slyšel: „Je třeba, abys znovu prorokoval proti mnoha národům, kmenům, jazykům i králům.“