1Ein Psalm Asafs. Gott[1], der HERR, er spricht; sein Ruf ergeht an alle, die auf der Erde wohnen, vom Sonnenaufgang bis zum Sonnenuntergang.2Vom Zion aus, dem Berg von vollendeter Schönheit, erscheint er in herrlichem Glanz.3Unser Gott kommt, und er wird nicht schweigen! Verzehrendes Feuer geht ihm voran, gewaltige Stürme brausen rings um ihn.4Himmel und Erde ruft er ´als Zeugen`, wenn er über seinem Volk zu Gericht sitzen wird.5´Er sagt`: »Versammelt vor mir alle, die mir treu ergeben sind, alle, die mir ihre Opfer dargebracht und dabei den Bund mit mir geschlossen haben.«6Der ganze Himmel verkündet, dass Gott gerecht ist, er selbst hat den Platz des Richters eingenommen[2]. //[3] (Ps 3,3)7»So höre doch, mein Volk, jetzt rede ich mit dir! Israel, ich muss dich ermahnen! Ich bin Gott, ja, dein Gott bin ich.8Nicht wegen deiner Schlachtopfer klage ich dich an, auch deine Brandopfer bringst du mir ja regelmäßig dar[4].9Ich brauche keine Stiere aus deinem Stall und keine Böcke von deinen Weiden.10Denn alle Tiere in Wald und Flur gehören mir ohnehin, auch das Vieh auf tausenden von Hügeln[5].11Ich kenne jeden Vogel in den Bergen, ´alles`, was sich in Feld und Wiese regt, ist mir vertraut.12Würde ich je Hunger verspüren, ich bräuchte es dir nicht zu sagen, denn mir gehört der ganze Erdkreis mit all seiner Fülle.13Esse ich etwa Fleisch von Stieren? Trinke ich denn Blut von Böcken?14Zeige Gott deinen Dank – das ist das Opfer, das ihm gefällt![6] Erfülle die Gelübde, die du vor ihm, dem Höchsten, abgelegt hast!15Rufe zu mir in Tagen der Not. Dann werde ich dich retten, und du wirst mich preisen.«16Zu dem aber, der ihn missachtet, spricht Gott: »Was sagst du überhaupt meine Gebote auf? Warum nimmst du die Weisungen meines Bundes immer wieder in den Mund?17Gleichzeitig verabscheust du selbst jede Zurechtweisung, ja, meine Worte wirfst du achtlos hinter dich!18Wenn du einen Dieb siehst, freundest du dich mit ihm an, und mit Ehebrechern verbündest du dich.19Aus deinem Mund sprudelt Bosheit hervor, und mit deiner Zunge knüpfst du ein Lügennetz.20Wenn du mit anderen zusammensitzt, redest du schlecht über deinen Nächsten, sogar deinen leiblichen Bruder bringst du in Verruf.21Das alles hast du getan, und bisher habe ich dazu geschwiegen. Da dachtest du, ich sei genau wie du. Aber ich werde dich zur Rede stellen und dir dein Verhalten vor Augen führen.22Ihr, die ihr Gott vergesst, nehmt euch diese Warnung doch zu Herzen! Denn sonst werde ich euch zerreißen ´wie ein Löwe`, und dann kann euch niemand mehr helfen!23Wer mir seinen Dank zeigt, der bringt mir ein Opfer dar, das mich ehrt.[7] So ebnet er den Weg, auf dem ich ihm Gottes Rettung zeige.[8]«
1En sang af Asaf. Herren, den almægtige Gud, kalder menneskene sammen fra alle verdenshjørner.2Hans herlighed stråler omkring ham, han kommer fra Zion, det skønneste sted.3Vor Gud er på vej, og det sker ikke lydløst. Foran ham går en fortærende ild, omkring ham raser et voldsomt uvejr.4Himmel og jord er hans vidner, når han sætter sig for at dømme sit folk.5„Lad hele mit folk komme sammen, dem, som med ofre har bekræftet min pagt.”6Gud er en retfærdig dommer, det bevidner den himmelske verden.7„Mit folk, hør hvad jeg har at sige. Israel, jeg anklager jer, for jeg er jeres Gud.8Jeg bebrejder jer ikke alle jeres ofre, som I til stadighed bringer til mit alter.9Men det er ikke tyre fra jeres huse og bukke fra jeres stalde, jeg har brug for.10Jeg ejer alle de dyr, der lever i skoven, og alle dem, der græsser på de tusindvis af høje.11Jeg har tal på alle bjergenes fugle, selv jordens insekter er mine.12Hvis jeg blev sulten, ville jeg ikke bede jer om noget, for jorden er min med alt, hvad den indeholder.13Jeg spiser ikke kødet fra de tyre, I ofrer, jeg drikker ikke blodet fra de geder, I giver mig.14Kom hellere med en lovsang som takoffer, og opfyld jeres løfter til den almægtige Gud.15Råb til mig, når I har problemer, så jeg kan gribe ind, og I kan give mig ære.16Men til de ugudelige siger jeg: Hvorfor opremser I mine bud og påstår, at I overholder min pagt?17I nægter jo at lade jer vejlede og blæser på, hvad jeg siger.18Når I ser en tyv, slutter I jer til ham. I godtager dem, der lever i utroskab.19Jeres mund udspyr onde ord, jeres tale er løgn og bedrag.20I sidder og bagtaler jeres egen familie og lægger onde planer imod dem.21Når I ter jer sådan, skal jeg så bare se på? I tror måske, jeg er ligeglad? Nej, nu kan det være nok, nu bliver I straffet, jeg er nødt til at stille jer for retten.22Tænk over mine ord, I, der har glemt jeres Gud, ellers vil jeg gøre det af med jer, og der er intet, der kan redde jer.23Lovsang er et offer, som ærer mig. Jeg vil frelse alle, der adlyder mig.”