Josua 18

Neue Genfer Übersetzung

von Genfer Bibelgesellschaft
1 Die Israeliten hatten mittlerweile das Land Kanaan eingenommen. Die ganze Gemeinschaft versammelte sich in Schilo und richtete dort das Zelt der Begegnung auf.2 Es gab allerdings sieben Stämme, die sich ihren Anteil am Land noch nicht hatten zuteilen lassen.3 Josua fragte sie[1]: »Wie lange wollt ihr noch warten, das Land in Besitz zu nehmen, das der HERR, der Gott eurer Vorfahren, euch gegeben hat?4 Wählt aus jedem Stamm drei Männer, die in meinem Auftrag im Land umherziehen. Sie sollen die ´Städte und` Gebiete erfassen, damit man den Erbbesitz ´der verbleibenden Stämme` bestimmen kann, und wieder zu mir zurückkommen.5 Das Land sollen sie in sieben Gebiete aufteilen, dabei jedoch die Grenzen von Juda im Süden und Josef im Norden unangetastet lassen.6 Haltet das Ergebnis der Aufteilung schriftlich fest und legt mir ´das Verzeichnis` vor. Dann werde ich hier vor dem HERRN, eurem Gott, das Los werfen, damit er über die Zuteilung eurer Gebiete entscheidet[2].7 Der Stamm Levi bekommt kein Land als Erbbesitz. Denn der Priesterdienst für den HERRN ist ihr Erbbesitz. Die Stämme Gad und Ruben und der halbe Stamm Manasse haben ihr Gebiet bereits östlich des Jordans erhalten. Mose, der Diener des HERRN, hat es ihnen zugewiesen.«8 Den Männern, die man ausgesucht hatte, befahl Josua beim Aufbruch: »Zieht im Land umher, schreibt alle ´noch unverteilten` Gebiete auf und kehrt dann zu mir zurück. Hier in Schilo werde ich vor dem HERRN das Los für euch werfen.«9 Die Männer brachen auf und durchzogen das ´noch übrige` Land. Sie teilten es in sieben Gebiete ein und schrieben alle Städte auf eine Liste, die sie Josua im Lager von Schilo übergaben.10 Dort warf Josua vor dem HERRN das Los und teilte den restlichen sieben Stämmen[3] und ihren Sippen ihre Gebiete zu.11 Dem Stamm Benjamin mit seinen Sippen wurde das Gebiet zwischen dem Stamm Juda und den Josefsstämmen zugelost.12 Seine Nordgrenze beginnt ´im Osten` am Jordan. Sie führt über den Höhenzug nördlich von Jericho in westlicher Richtung zum Weidegebiet von Bet-Awen,13 dann weiter in Richtung Lus – dem heutigen Bet-El – über den Bergrücken südlich der Stadt und hinunter nach Atrot-Addar bis zur Höhe südlich des unteren Bet-Horon.14 Dort wendet sie sich nach Süden und verläuft als Westgrenze[4] bis nach Kirjat-Baal – dem heutigen Kirjat-Jearim –, das schon im Gebiet des Stammes Juda liegt.15 Die Südgrenze führt vom westlichen Stadtrand Kirjat-Jearims ´nach Osten` bis zur Quelle Neftoach16 und läuft hinab zum Fuß des Berges am Nordrand der Ebene Refaïm, hinter dem das Hinnom-Tal beginnt. Sie durchquert das Hinnom-Tal am Südhang der Jebusiterstadt ´Jerusalem` entlang bis zur Quelle Rogel,17 dort wendet sie sich nördlich zur Quelle Schemesch und führt dann zu den Steinmalen gegenüber des Adummim-Passes und hinunter zum Bohanfelsen. – Bohan war ein Sohn Rubens gewesen. –18 Die Grenze verläuft auf der Nordseite des Bergrückens, von dem man die Jordanebene überblickt, dann hinunter in die Jordanebene selbst,19 vorbei am Nordhang von Bet-Hogla und endet am Nordufer des Toten Meeres, wo der Jordan einmündet. Dies ist die Südgrenze.20 Die Ostgrenze bildet der Jordan. Innerhalb dieser Grenzen liegt das Gebiet, das dem Stamm Benjamin mit seinen Sippen als Erbbesitz zugeteilt wurde.21 Dem Stamm Benjamin und seinen Sippen gehören folgende Städte: Jericho, Bet-Hogla, Emek-Keziz,22 Bet-Araba, Zemarajim, Bet-El,23 Awim, Para, Ofra,24 Kefar-Ammoni, Ofni und Geba: Das sind zwölf Städte mit ihren umliegenden Dörfern.25 Dazu kommen Gibeon, Rama, Beerot,26 Mizpe, Kefira, Moza,27 Rekem, Jirpeel, Tarala,28 Zela, Elef, die Jebusiterstadt – das heutige Jerusalem –, Gibea und Kirjat-Jearim: Das sind vierzehn Städte mit ihren umliegenden Dörfern. Dieses Gebiet ´mit seinen Städten` gehört dem Stamm Benjamin und seinen Sippen als Erbbesitz.

Josua 18

Bibelen på hverdagsdansk

von Biblica
1 Nu da landet var under Israels kontrol, samledes folket i Shilo for at rejse åbenbaringsteltet.2 Dog var der endnu syv af stammerne, som ikke havde fået tildelt deres landområder.3 Josva spurgte dem: „Hvor længe vil I vente med at tage det land i besiddelse, som Herren, jeres Gud, har lovet jer?4 Udvælg tre mænd fra hver stamme, så vil jeg sende dem ud for at kortlægge de resterende områder, så vi kan få fastlagt de sidste stammers landegrænser.5-6 De skal opdele landet i syv områder, idet Judas stamme allerede har fået land mod syd og Josefs stammer mod nord. Så vil vi ved lodtrækning fordele disse områder mellem de sidste syv stammer.7 Levitterne får ingen jord, da de arbejder direkte for Herren. Gud selv er deres arvelod, og han vil sørge for dem. Gads stamme og Rubens stamme samt Manasses halve stamme skal heller ikke have noget jord, for de har allerede fået tildelt deres arvelod øst for Jordanfloden, som Moses lovede dem.”8 Til de udvalgte mænd sagde Josva: „Tag af sted og kortlæg hele landet, og kom så tilbage til mig med jeres skrevne rapport, så vil vi kaste lod for Herrens ansigt her i Shilo.”9 Mændene tog nu af sted, som de havde fået besked på, og opdelte området i syv territorier med en liste over byerne i de enkelte territorier. Derpå vendte de tilbage til Josva i lejren ved Shilo,10 og under den efterfølgende lodtrækning viste Herren Josva, hvordan territorierne skulle fordeles mellem stammerne.11 Klanerne af Benjamins stamme fik ved lodtrækning tildelt området mellem Judas og Efraims territorier.12 Nordgrænsen løb fra Jordanfloden op om Jeriko og vestpå gennem højlandet og Bet-Avens ørken.13 Den fortsatte til den sydlige skråning over for Luz, der også kaldes Betel, og gik videre til Atarot-Addar i højlandet syd for Nedre Bet-Horon.14 Vestgrænsen gik herfra mod syd og fulgte den vestlige side af højdedraget over for Bet-Horon for at ende ved landsbyen Kirjat-Ba’al, som også kaldes Kirjat-Jearim, som tilhørte Judas stamme.15 Den sydlige grænse løb fra udkanten af Kirjat-Jearim vestpå til Neftoakilden16 og ned til foden af bjerget ved Hinnoms dal i den nordlige ende af Refaims dal. Derfra gik den gennem Hinnoms dal syd om de høje, hvor jebusitterne boede, og fortsatte ned til En-Rogel.17 Fra En-Rogel løb grænsen mod nordøst til En-Shemesh, videre til Gelilot over for Adummimpasset og ned til Bohanstenen, der er opkaldt efter Rubens søn,18 videre til højdedraget nord for Bet-ha-Araba, ned i Jordandalen19 og nord om Bet-Hogla for at ende nær det sted ved Det Døde Hav, hvor Jordanfloden løber ud i søen.20 Den østlige grænse fulgte Jordanfloden. Det var Benjamins territorium.21 Benjamins stamme fik følgende byer: Jeriko, Bet-Hogla, Emek-Ketzitz,22 Bet-ha-Araba, Zemarajim, Betel,23 Avvim, Para, Ofra,24 Kefar-ha-Ammoni, Ofni og Geba, i alt 12 byer med tilhørende landsbyer.25 Desuden Gibeon, Rama, Be’erot,26 Mitzpe, Kefira, Mosa,27 Rekem, Jirpe’el, Tarala,28 Zela, Elef, Jebus, der også kaldes Jerusalem, Gibea og Kirjat-Jearim, i alt 14 byer med tilhørende landsbyer.