Psalm 94

Menge Bibel

1 Du Gott der Rache, o HERR, du Gott der Rache, erscheine!2 Erhebe dich, Richter der Erde, vergilt den Stolzen nach ihrem Tun!3 Wie lange noch sollen die Gottlosen, HERR, wie lange noch sollen die Gottlosen jubeln,4 sollen sie geifern und trotzige Reden führen, alle Übeltäter stolz sich brüsten?5 Dein Volk, o HERR, zertreten sie und bedrücken dein Erbe[1];6 sie erwürgen Witwe und Fremdling und morden die Waisen7 und sagen[2] dabei: »Nicht sieht es der HERR« oder: »Nicht merkt es der Gott Jakobs.«8 Nehmt Verstand an, ihr Unvernünftigen im Volk, und ihr Toren: wann wollt ihr Einsicht gewinnen?9 Der das Ohr gepflanzt, der sollte nicht hören? Der das Auge gebildet, der sollte nicht sehn?10 Der die Völker erzieht, der sollte nicht strafen, er, der die Menschen Erkenntnis lehrt?11 Der HERR kennt wohl die Gedanken der Menschen, daß nur ein Hauch[3] sie sind.12 Wohl dem Manne, den du, HERR, in Zucht nimmst, und den du aus deinem Gesetz belehrst,13 damit er sich Ruhe verschaffe vor Unglückstagen, bis[4] dem Frevler die Grube man gräbt!14 Denn der HERR wird sein Volk nicht verstoßen und sein Erbe (V.5) nicht verlassen;15 denn Recht muß doch Recht bleiben, und ihm werden alle redlich Gesinnten sich anschließen.16 Wer leistet mir Beistand gegen die Bösen? Wer tritt für mich ein gegen die Übeltäter?17 Wäre der HERR nicht mein Helfer gewesen, so wohnte meine Seele wohl schon im stillen Land.18 Sooft ich dachte: »Mein Fuß will wanken«, hat deine Gnade, HERR, mich immer gestützt;19 bei der Menge meiner Sorgen in meiner Brust haben deine Tröstungen mir das Herz erquickt.20 Sollte verbündet dir sein der Richterstuhl des Unheils, der Verderben schafft durch Gesetzesverdrehung?21 Sie tun sich ja zusammen gegen das Leben des Gerechten und verurteilen unschuldig Blut.22 Doch der HERR ist mir zur festen Burg geworden, mein Gott zu meinem Zufluchtsfelsen;23 er läßt ihren Frevel auf sie selber fallen und wird sie ob ihrer Bosheit vertilgen: ja vertilgen wird sie der HERR, unser Gott.

Psalm 94

Bibelen på hverdagsdansk

von Biblica
1 Herre, du er en retfærdig dommer. Vis din herlighed ved at dømme de skyldige.2 Afsig din dom over menneskene, lad de stolte få den straf, de fortjener.3 Åh, Herre, hvor længe skal de onde hovere, hvor længe får de lov til at gå fri?4 De udspyr trusler til alle sider, de bryster sig af deres evindelige ondskab.5 Herre, de undertrykker dit udvalgte folk, de plager dem, der tilhører dig.6 De myrder både enker og de fremmede i landet, de dræber de forældreløse børn.7 De siger, at du slet ikke ser det, at Israels Gud ikke opdager, hvad de gør.8 Tænk jer dog om, I tåber! Fatter I da slet ingenting?9 Er han, som skabte øjet, ikke i stand til at se? Er han, som skabte øret, ikke i stand til at høre?10 Er han, som styrer verden, ikke i stand til at straffe? Han, som giver mennesker kundskab, har kendskab til alt.11 Han kender menneskenes tanker, han ved, at de er uden værdi.12 Det er en velsignelse at blive irettesat af Herren, for man lærer at adlyde hans lov.13 Man slipper for en masse problemer, og han overvinder alle ens fjender.14 Herren vil ikke forkaste sit folk, han lader ikke sine egne i stikken.15 Retfærdigheden skal sejre til sidst, de retskafne længes efter at se det ske.16 Hvem beskyttede mig mod de onde? Hvem skærmede mig mod forbryderne?17 Havde Herren ikke hjulpet mig, havde det været ude med mig.18 Da jeg råbte til dig i min nød, hjalp du mig, Herre, for du er trofast.19 Når bekymringerne vælter ind over mig, så styrker du mig og giver mig nyt mod.20 De onde regenter gør oprør imod dig, når de vedtager uretfærdige love.21 De anklager retskafne mennesker og dømmer uskyldige til døden.22 Men Herren er min tilflugt, min Gud vil beskytte mig.23 Han straffer de onde på grund af deres synd, han udrydder dem på grund af deres ondskab. Herren, vor Gud, vil gøre det af med dem.