1Dem Musikmeister, von David ein Psalm, ein Lied.2Gott steht auf: da zerstieben seine Feinde, und die ihn hassen, fliehen vor seinem Angesicht (4.Mose 10,35).3Wie Rauch verweht, so verwehst[1] du sie; wie Wachs zerschmilzt vor dem Feuer, so kommen die Gottlosen um vor Gottes Angesicht;4die Gerechten aber freuen sich, jubeln vor Gottes Angesicht und frohlocken voller Freude.5Singet Gott, lobsingt seinem Namen, machet Bahn ihm, der durch Wüsten einherfährt - ›HERR‹ ist sein Name –, und jauchzet vor seinem Angesicht!6Ein Vater der Waisen, ein Richter der Witwen ist Gott in seiner heiligen Wohnstatt.7Gott verhilft den Vereinsamten zum Hausstand, führt Gefangne heraus zum Wohlergehn; doch Widerstrebende müssen wohnen in dürrem Land.8Als du auszogst, Gott, an der Spitze deines Volkes, einherschrittest durch die Wüste: (SELA)9da bebte die Erde, da troffen die Himmel vor Gottes Angesicht, der Sinai dort vor dem Angesicht Gottes, des Gottes Israels.10Regen in Fülle ließest du strömen, o Gott; dein Eigentumsvolk, sooft ermattet es war: du machtest es wieder stark.11Deine Herde[2] fand Wohnung darin[3], durch deine Güte stelltest du, Gott, die Schwachen wieder her.12Der Allherr ließ Siegesruf erschallen - der Siegesbotinnen war eine große Schar –:13»Die Könige der Heere fliehen, sie fliehn, und die Hausfrau teilt die Beute aus.«14»Wollt ihr zwischen den Hürden liegen bleiben?« – »Die Flügel der Tauben, mit Silber überzogen, und ihr Gefieder gelblich schimmernd von Gold.« –15»Als Könige dort der Allmächtge zerstreute, da fand ein Schneegestöber statt auf dem Zalmon.«16Du Gottesberg, Basansberg, du gipfelreicher Berg, Basansberg:17warum blickt ihr neidisch, ihr gipfelreichen Berge, auf den Berg, den Gott zum Wohnsitz erkoren? Ja, ewig wird der HERR dort wohnen[4].18Der Kriegswagen Gottes sind vieltausendmal tausend; der Allherr ist unter ihnen, ein Sinai an Heiligkeit.19Du bist zur Höhe aufgefahren, hast Gefangene weggeführt, hast Gaben unter den Menschen angenommen[5]; ja auch die Widerstrebenden müssen wohnen bei Gott dem HERRN.20Gepriesen sei der Allherr! Tag für Tag! Uns trägt der Gott, der unsre Hilfe ist. SELA.21Dieser Gott ist uns ein rettender Gott, und Gott der HERR weiß Rat auch gegen den Tod.22Ja, Gott zerschmettert das Haupt seiner Feinde, den Haarscheitel dessen, der in seinen Sünden einhergeht.23Der Allherr hat verheißen: »Aus Basan bring’ ich (sie) heim, ja bringe (sie) heim aus den Tiefen des Meeres,24auf daß du in Blut deine Füße badest und die Zunge deiner Hunde an den Feinden sich letze.« –25Man hat, o Gott, deinen Festzug gesehn, den Festzug meines Gottes, meines Königs, im Heiligtum:26An der Spitze zogen Sänger, dahinter Saitenspieler inmitten paukenschlagender Jungfrauen:27»In Versammlungen[6] preiset Gott, den Allherrn, ihr aus Israels Born[7]!«28Dort schritt Benjamin hin, der Jüngste, der sie doch beherrscht hat, die Fürsten Judas nach ihrer großen Menge, Sebulons Fürsten, die Fürsten von Naphthali.29Entbiete, o Gott, deine Macht, erhalte in Kraft, o Gott, was du uns erwirkt hast!30Um deines Tempels willen müssen Könige dir Geschenke hinauf nach Jerusalem bringen.31Bedrohe das Tier des Schilfrohrs, die Rotte der Stiere[8] samt den Völkerkälbern, die mit Silberbarren sich unterwerfen; zerstreue die Völker, die Freude an Kriegen haben!32Kommen werden die Edlen aus Ägypten, Äthiopien eilt mit vollen Händen Gott entgegen.33Ihr Königreiche der Erde, singet Gott, lobsinget dem Allherrn, SELA,34ihm, der einherfährt im höchsten[9] Himmel der Urzeit! Horch! Er läßt seine Stimme erschallen, den rollenden Donner!35Gebt Gott die Macht[10]! Über Israel waltet seine Hoheit und seine Macht in den Wolken.36Furchtbar bist du, Gott, von deinem Heiligtum aus! Israels Gott, er ist’s, der Macht verleiht und Stärke seinem Volk: gepriesen sei Gott!
1Til korlederen: En lovsang af David.2Når Gud rejser sig,[1] flygter hans fjender, alle hans modstandere løber deres vej.3Han driver dem væk, som røg drives væk af vinden. De onde går til grunde som voks, der smelter i varmen.4Men de gudfrygtige bliver glade, de råber af fryd i Guds nærhed.5Syng lovsange til Gud. Ophøj ham, som rider på skyerne. Hans navn er Jahve, fryd jer i hans nærhed.6Gud er som en far for de faderløse, han taler de hjælpeløses sag. Han regerer fra sin hellige trone.7Han giver de hjemløse et hjem, sætter de undertrykte i frihed og gør dem glade. Men de genstridige forvises til den golde ørken.8Gud, dengang du gik foran dit folk, og de marcherede gennem den udstrakte ørken,9da skælvede jorden af frygt, og skyerne kunne ikke holde på regnen. De rystede for Israels Gud, da han viste sin magt i Sinai.10Du sendte regn i rigelig mængde, du hjalp dit folk, da de var i nød.11Du gav dem et sted at bosætte sig, du sørgede for de svage i din godhed, Gud.12Da hærføreren proklamerede sejren, bragte masser af kvinder nyheden videre:13„Alle fjendens anførere er flygtet!” Så fik kvinderne lov til at fordele byttet.14Selv om de var hjemme ved fårefoldene, blev de nu smykket med sølv og guld, som duen er smykket med glinsende fjer.15Da den Almægtige slog kongerne i landet på flugt, endte de i en snestorm på Zalmons bjerg.16Du strækker dig til himlen, Bashans bjerg, du har mange mægtige tinder.17Hvorfor er du misundelig på det bjerg, som Gud har valgt til sin bolig? Dér vil Herren bo for evigt.18Da Herren kom fra Sinai til sit hellige sted, var han omgivet af tusindvis af stridsvogne.19Han steg op til det høje, førte frigivne fanger med sig. Han tog gaver med til folk, selv de oprørske gav han et sted at bo.[2] (Eph 4,8)20Syng lovsange til Herren hver eneste dag, for han bærer vore byrder og redder os.21Vor Gud er en frelsende Gud, som endog kan redde os fra døden.22Men han knuser sine fjenders hoved, dem, der vælger at gøre oprør mod ham.23Herren siger: „Jeg henter dem ned fra Bashans bjerg, jeg trækker dem op fra dybet,24så I kan vade rundt i fjendeblod, og hundene gnave på deres knogler.”25Et festtog går frem i helligt skrud, de hylder vor konge og vor Gud.26Sangerne går forrest, musikerne bagerst, piger med tamburiner danser i midten.27Lovsyng Gud i den store forsamling, lad alle være med til at prise Herren.28Benjamins lille stamme går forrest, fulgt af lederne fra Judas stamme, og dem fra Zebulon og Naftali.29Vis din magt, Gud, din mægtige styrke, for vi ved, at du kæmper for dit folk.30Når du rejser dig fra dit tempel i Jerusalem, må jordens konger bøje sig i hyldest.31Dit krigsråb gør egypterne bange, selv om de er stærkere end andre nationer. De bøjer sig dybt og giver dig gaver både af guld og sølv, mens de, der tager kampen op, bliver slået og spredt.32Egypterne kommer med kostbare gaver, kushitterne bøjer sig i ærefrygt for dig, Gud.33Lovpris Gud, alle riger på jorden, syng lovsange til Herren.34Fra ældgammel tid har han redet på skyerne, hør blot hans tordnende røst.35Giv al ære til Gud, som regerer over Israel og har magten i himmelrummet.36Ære være Gud i hans helligdom. Israels Gud giver styrke til sit folk. Al ære og pris til ham.