1Für die einzelnen Geschlechter des Stammes Juda aber fiel das Los südwärts nach dem Gebiet der Edomiter, nach der Wüste Zin hin im äußersten Süden des Landes;2und zwar geht ihre Südgrenze vom Ende des Salzmeeres, von seiner Südspitze aus,3läuft dann weiter gegen die Südseite der Skorpionenhöhe, dann nach Zin hinüber, steigt aufwärts südlich von Kades-Barnea, geht dann weiter nach Hezron, zieht sich aufwärts nach Addar, wendet sich herum nach Karka,4geht dann nach Azmon hinüber und setzt sich fort bis an den Bach Ägyptens, bis sie nach dem Meere hin ihr Ende erreicht: dies soll eure Südgrenze sein. –5Die Ostgrenze aber bildet das Salzmeer bis zur Jordanmündung – und die Nordgrenze geht vom Nordende des Salzmeeres, von der Jordanmündung aus;6dann zieht sich die Grenze hinauf nach Beth-Holga und läuft weiter bis nördlich von Beth-Araba; dann zieht die Grenze sich aufwärts zum Felsen Bohans, des Sohnes Rubens,7geht dann vom Tal Achor aufwärts nach Debir, läuft mit veränderter Richtung nordwärts nach Gilgal, das der Anhöhe Adummim gegenüber liegt, die sich südlich von dem Bache befindet; dann zieht sich die Grenze hinüber nach dem Wasser En-Semes[1] und läuft weiter nach der Quelle Rogel[2];8sodann geht sie im Tale Ben-Hinnom hinauf südlich vom Bergrücken der Jebusiter, das ist Jerusalem; weiter zieht die Grenze sich hinauf zu dem Gipfel des Berges, der westlich vor dem Tale Hinnom am Nordende der Talebene Rephaim liegt;9dann biegt die Grenze vom Gipfel des Berges um nach der Quelle des Wassers Nephthoah, läuft weiter nach den Ortschaften des Ephrongebirges hin und zieht mit veränderter Richtung nach Baala, das ist Kirjath-Jearim;10von Baala wendet sie sich dann westwärts nach dem Gebirge Seir, geht hierauf hinüber nach der Nordseite des Berges Jearim, das ist Kesalon, senkt sich hinab nach Beth-Semes und weiter nach Thimna;11dann läuft die Grenze weiter an den Nordabhang des Berges Ekron und mit veränderter Richtung nach Sikkeron, geht dann hinüber nach dem Berge von Baala, läuft weiter bis Jabneel und erreicht schließlich ihr Ende am Meer. –12Die Westgrenze aber bildet das große Meer und sein Küstenland. Das ist die Grenze des Stammes der Judäer ringsum für ihre Geschlechter.13Kaleb aber, dem Sohne Jephunnes, gab Josua einen Landbesitz mitten im Stamme Juda nach dem Befehl des HERRN an Josua, nämlich die Stadt Arbas, des Stammvaters der Enakiter, das ist Hebron. (Jos 14,12)14Kaleb vertrieb dann von dort die drei Enakssöhne Sesai, Ahiman und Thalmai, die Abkömmlinge Enaks,15und zog von dort weiter gegen die Bewohner von Debir, das ehemals Kirjath-Sepher geheißen hatte.16Als nun Kaleb bekanntmachte: »Wer Kirjath-Sepher bezwingt und erobert, dem gebe ich meine Tochter Achsa zur Frau«17und Othniel, der Sohn des Kenas, ein Bruder Kalebs, die Stadt eroberte, gab er ihm seine Tochter Achsa zur Frau.18Als sie ihm nun zugeführt wurde, überredete sie ihn, ein Stück Ackerland von ihrem Vater erbitten zu dürfen, und als sie dann vom Esel herabsprang und Kaleb sie fragte: »Was wünschest du?«,19antwortete sie: »Gib mir doch ein Abschiedsgeschenk! Weil du mich in das Südland verheiratet hast, so gib mir auch Wasserquellen!« Da gab er ihr die oberen und die unteren Brunnen[3].20Folgendes ist der Erbbesitz der einzelnen Geschlechter des Stammes Juda.21Es liegen nämlich im südlichen Teil des Stammes Juda nach dem Gebiet der Edomiter hin die Ortschaften: Kabzeel, Eder, Jagur,22Kina, Dimona, Adada,23Kedes, Hazor und Jithnan;24Siph, Telem, Bealoth,25Hazor-Hadattha und Kerioth-Hezron, das ist Hazor;26Amam, Sema, Molada,27Hazar-Gadda, Hesmon, Beth-Pelet,28Hazar-Sual, Beerseba, Bisjothja;29Baala, Ijjim, Ezem,30Eltholad, Kesil, Horma,31Ziklag, Madmanna, Sansanna,32Lebaoth, Silhim, Ain und Rimmon: im ganzen 29 Ortschaften nebst den zugehörigen Dörfern[4].33In der Niederung: Esthaol, Zora, Asna,34Sanoah und En-Gannim, Thappuah und Enam,35Jarmuth und Adullam, Socho, Aseka,36Saaraim, Adithaim, Gedera und Gederothaim: 14 Ortschaften nebst den zugehörigen Dörfern.37Zenan, Hadasa, Migdal-Gad,38Dilgan, Mizpe und Joktheel;39Lachis, Bozkath, Eglon,40Kabbon, Lahmas, Kithlis41und Gederoth, Beth-Dagon, Naama und Makkeda: 16 Ortschaften mit den zugehörigen Dörfern.42Libna, Ether, Asan,43Jiphthah, Asna, Nezib,44Kegila, Achsib und Maresa: 9 Ortschaften mit den zugehörigen Dörfern.45Ekron mit den zugehörigen Ortschaften und Dörfern.46Von Ekron an, und zwar nach dem Meere zu, alles, was seitlich von Asdod und den zugehörigen Dörfern liegt:47Asdod mit den zugehörigen Ortschaften und Dörfern; Gaza mit den zugehörigen Ortschaften und Dörfern bis an den Bach Ägyptens; die Westgrenze aber bildet das große Meer nebst seinem Küstenlande.48Ferner im Berglande: Samir, Jatthir, Socho,49Danna, Kirjath-Sanna, das ist Debir,50Anab, Esthemo, Anim,51Gosen, Holon und Gilo: 11 Ortschaften mit den zugehörigen Dörfern.52Arab, Duma, Esgan,53Janum, Beth-Thappuah, Apheka,54Humta, Kirjath-Arba, das ist Hebron, und Zior: 9 Ortschaften mit den zugehörigen Dörfern.55Maon, Karmel, Siph, Juta,56Jesreel, Jokdeam, Sanoah,57Kain, Gibea und Thimna: 10 Ortschaften mit den zugehörigen Dörfern.58Halhul, Beth-Zur, Gedor,59Maarath, Beth-Anoth und Elthekon: 6 Ortschaften mit den zugehörigen Dörfern.60Kirjath-Baal, das ist Kirjath-Jearim, und Rabba: 2 Ortschaften mit den zugehörigen Dörfern.61In der Steppe: Beth-Araba, Middin, Sechacha,62Nibsan und die Salzstadt und Engedi: 6 Ortschaften mit den zugehörigen Dörfern.63Was aber die Jebusiter, die Bewohner von Jerusalem, anbetrifft, so vermochte der Stamm Juda sie nicht zu vertreiben; daher sind die Jebusiter in Jerusalem neben den Judäern wohnen geblieben bis auf den heutigen Tag.
1Ved lodtrækning fik klanerne af Judas stamme tildelt jord i det område, der mod sydøst grænser op til Edom og strækker sig helt ned i Zins ørken.2-4Sydgrænsen gik fra Det Døde Havs sydvestlige kant, syd om Akrabbimpasset, videre gennem Zins ørken, syd om Kadesh-Barnea til Hetzron. Så gik den op til Addar, drejede imod Karka og videre til Atzmon, indtil den nåede Egyptens Bæk, som den fulgte helt ud til Middelhavet.5Østgrænsen gik langs Det Døde Hav op til Jordanflodens udløb. Nordgrænsen begyndte ved bugten, hvor Jordanfloden løber ud i Det Døde Hav,6gik nordpå til Bet-Hogla og videre vestpå nord om Bet-ha-Araba til Bohans sten, opkaldt efter Rubens søn.7Derfra løb den gennem Akors dal til Debir, hvor den drejede mod nordvest til Gelilot,[1] som ligger over for Adummimpasset på dalens sydside. Derfra løb grænsen videre til kilderne ved En-Shemesh og videre til En-Rogel,8hvorfra den løb gennem Hinnoms dal og fulgte den sydlige side af Jebus-højdedraget, hvor Jerusalem ligger, derpå mod vest over bjergene på den anden side af Hinnoms dal og ved den nordlige ende af Refaimdalen.9Fra bjergkammen fortsatte den til Neftoakilden og videre til byerne på Efrons bjerg, før den drejede i en bue op til Ba’ala, som Kirjat-Jearim også kaldes.10-11Fra Ba’ala løb den videre til Seirs bjerge forbi byen Kesalon på Jearimbjergets nordlige skråning helt ned til Bet-Shemesh, hvorfra den fortsatte til Timna. Herfra gik grænsen videre til højdedraget nord for Ekron. Her drejede den i en bue mod nord til Shikkaron og videre til Ba’alabjerget, hvorfra den fortsatte til Jabne’el og ud til Middelhavet.12Vestgrænsen var Middelhavet.
Kalebs andel
13Herren havde givet Josva befaling om at overdrage et stykke af Judas territorium til Kaleb. Så han fik lovning på byen Hebron.14Senere drev han de tre anakitter, Sheshaj, Ahiman og Talmaj, bort derfra.[2] (Ri 1,10)15Derefter angreb han byen Debir, der tidligere hed Kirjat-Sefer.16Kaleb havde forinden sagt: „Den, der indtager Kirjat-Sefer, får min datter Aksa til kone.”17Otniel, der var søn af Kalebs bror, Kenaz, erobrede byen og fik som belønning Aksa til kone.18Efter brylluppet bad Aksa sin mand om tilladelse til at tage hjem til sin far og bede om et stykke agerjord. Da hun kom derhen og stod af sit æsel, spurgte Kaleb hende: „Hvad kan jeg gøre for dig?”19„Velsign mig med en afskedsgave. Du har jo bortgiftet mig til det tørre sydland, så jeg har brug for nogle vandkilder.” Så gav Kaleb hende de øvre og de nedre kilder.20Judas stamme fik altså følgende område:21Alle byerne, der lå langs Edoms grænse i sydlandet: Kabtze’el, Eder, Jagur,22Kina, Dimona, Adada,23Kedesh, Hatzor, Jitnan,24Zif, Telem, Ba’alot,25Hatzor-Hadatta, Kerijjot-Hetzron, som også kaldes Hatzor,26Amam, Shema, Molada,27Hatzar-Gadda, Heshmon, Bet-Pelet,28Hatzar-Shual, Be’ersheba, Bishotja29Ba’ala, Ijjim, Esem,30Eltolad, Kesil, Horma,31Ziklag, Madmanna, Sansanna,32Lebaot, Shilhim, Ajin og Rimmon—i alt 29 større byer med tilhørende landsbyer.33Judas stamme fik også følgende byer på bakkeskråningerne mod vest: Eshtaol, Zora, Ashna,34Zanoa, En-Gannim, Tappuach, Enam,35Jarmut, Adullam, Soko, Azeka,36Sha’arajim, Aditajim, Gedera og Gederotajim—i alt 14 større byer med tilhørende landsbyer.37Desuden fik Judas stamme Senan, Hadasha, Migdal-Gad,38Dilan, Mitzpe, Jokte’el,39Lakish, Botzkat, Eglon,40Kabbon, Lahmas, Kitlish,41Gederot, Bet-Dagon, Na’ama og Makkeda—i alt 16 større byer med tilhørende landsbyer.42Desuden var der Libna, Eter, Ashan,43Jifta, Ashna, Nesib,44Keila, Akzib og Maresha—i alt ni større byer med tilhørende landsbyer.45Desuden fik de Ekron med småbyer og landsbyer,46og på vejen fra Ekron til Middelhavet fik de alle byerne på Ashdodsiden med tilhørende landsbyer,47samt selve Ashdod med småbyer og landsbyer, Gaza med de småbyer og landsbyer, der lå langs Middelhavet hele vejen ned til Egyptens Bæk.48Judas stamme fik tillige følgende byer i bjerglandet med tilhørende landsbyer: Shamir, Jattir, Soko,49Danna, Kirjat-Sanna, som også kaldes Debir,50Anab, Eshtemoa, Anim,51Goshen, Holon og Gilo—i alt 11 byer med tilhørende landsbyer.52De fik også Arab, Duma, Eshan,53Janim, Bet-Tappuach, Afek,54Humta, Kirjat-Arba, som også kaldes Hebron, og Sior—i alt ni byer med tilhørende landsbyer.55Desuden fik de Maon, Karmel, Zif, Jutta,56Jizre’el, Jakdam, Zanoa,57Kain, Gibea og Timna—i alt 10 byer med tilhørende landsbyer.58De fik Halhul, Bet-Zur, Gedor,59Ma’arat, Bet-Anot og El-Tekon—i alt seks byer med tilhørende landsbyer. Desuden Tekoa, Efrat, som også kaldes Betlehem, Peor, Etam, Kulon, Tattam, Sores, Kerem, Gallim, Beter og Menoho—i alt 11 byer med tilhørende landsbyer.[3]60Dernæst Kirjat-Ba’al, som også kaldes Kirjat-Jearim, og Rabba, to byer med tilhørende landsbyer.61Endelig fik de følgende seks byer med tilhørende landsbyer i ødemarken: Bet-ha-Araba, Middin, Sekaka,62Nibshan, saltbyen Ir-ha-Melach og En-Gedi.63Men Judas stamme kunne ikke fordrive jebusitterne fra Jerusalem, og derfor bor jebusitterne endnu i dag iblandt dem.