1Ein Lied von David. Es stammt aus der Zeit, als er in der Wüste Juda war.2Gott! Du bist mein Gott! Ich sehne mich nach dir, dich brauche ich! Wie eine dürre Steppe nach Regen lechzt, so dürste ich, o Gott, nach dir.3Ich suche dich in deinem Heiligtum, um deine Macht und Herrlichkeit zu sehen.4Deine Liebe bedeutet mir mehr als mein Leben! Darum will ich dich loben;5mein Leben lang werde ich dir danken und meine Hände im Gebet zu dir erheben.6Ich juble dir zu und preise dich, ich bin glücklich und zufrieden wie bei einem festlichen Mahl.[1]7Wenn ich in meinem Bett liege, denke ich über dich nach, die ganze Nacht sind meine Gedanken bei dir.8Denn du hast mir immer geholfen; unter deinem Schutz bin ich geborgen, darum kann ich vor Freude singen.9Ich klammere mich an dich, und du hältst mich mit deiner starken Hand.10Die Menschen, die mir nach dem Leben trachten, stürzen sich damit am Ende selbst in den Tod[2].11Sie werden dem Schwert nicht entkommen – ihre Leichen werden von Schakalen gefressen.12Der König aber freut sich, weil Gott ihm beisteht. Wer sich beim Schwören auf Gott berufen kann, der darf sich glücklich schätzen; den Lügnern aber wird das Maul gestopft.
1En sang af David, da han opholdt sig i Judæas ødemark.2Gud, du er min Gud, og jeg opsøger dig. Min sjæl tørster efter fællesskab med dig. Hele min krop sukker efter et møde med dig i dette afsvedne og tørre land.3Jeg har oplevet din nærhed i helligdommen, jeg har set din magt og herlighed.4At opleve din godhed er mere værd end livet. Derfor vil jeg altid lovsynge dig.5Jeg vil takke dig, så længe jeg lever, løfte mine hænder i tilbedelse til dig.6Du mætter min sjæl med udsøgte retter, jeg lovsynger dig med fryd i hjertet.7Når jeg ligger i min seng, mindes jeg din storhed, jeg tænker på din nåde, når jeg vågner om natten.8Jeg husker, hvor ofte du har hjulpet mig, jeg fryder mig under dine vingers skygge.9Jeg klynger mig til dig, og du holder mig i dine stærke arme.10Mine fjender prøver at dræbe mig, men de skal styrtes i dødsriget.11De skal falde for sværdet og blive føde for sjakaler.12Men jeg vil glæde mig over min Gud. Enhver, der stoler på ham, har grund til at juble, men de falske bedragere må forblive tavse.