1Für den Chormeister. Ein Psalm Davids. Ein Lied.2Gott steht auf, seine Feinde zerstieben;
die ihn hassen, fliehen vor seinem Angesicht. (4Mo 10,35; Jes 33,3)3Wie Rauch verweht, wehst du sie weg. /
Wie Wachs am Feuer zerfließt,
so vergehen die Frevler vor Gottes Angesicht. (Ps 92,10)4Die Gerechten aber freuen sich,
sie jubeln vor Gott und jauchzen in Freude.5Singt für Gott, spielt seinem Namen! /
Erhebt ihn, der durch die Steppen einherfährt: HERR ist sein Name,
und jubelt vor seinem Angesicht! (5Mo 33,26; Ps 7,18; Ps 18,11; Jes 19,1)6Ein Vater der Waisen, ein Anwalt der Witwen
ist Gott in seiner heiligen Wohnung. (Ps 10,18)7Gott bringt Verlassene heim, /
führt Gefangene hinaus in das Glück;
doch Aufsässige müssen wohnen im dürren Land. (Ps 146,7)8Gott, als du deinem Volk voranzogst,
als du die Wüste durchschrittest, [Sela] (2Mo 13,21; 5Mo 33,2)9da bebte die Erde,
da ergossen sich die Himmel
vor Gott, dem vom Sinai,
vor Gott, dem Gott Israels. (2Mo 19,18; Ri 5,4; Ps 18,8; Ps 77,19; Ps 97,4; Ps 99,1; Ps 104,32; Ps 114,6; Jes 63,19; Hab 3,6; Sir 16,18)10Gott, du ließest Regen strömen in Fülle
über dein verschmachtendes Erbland, das du selbst gegründet.11Dein Geschöpf fand dort Wohnung;
Gott, in deiner Güte versorgst du den Armen.12Der Herr entsendet ein Wort;
groß ist der Siegesbotinnen Schar. (Jes 52,7)13Die Könige der Heere fliehen, sie fliehen.
Die Schöne des Hauses darf die Beute verteilen.14Bleibt ihr zurück zwischen den Hürden? /
Die Flügel der Taube sind überzogen mit Silber,
ihre Schwingen mit gelbgrünem Feingold. (Ri 5,16)15Als der Allmächtige Könige dort zerstreute,
fiel Schnee auf dem Zalmon. (Ri 9,48)16Berg Gottes, Berg von Baschan,
Berg mit Gipfeln, Berg von Baschan:17Warum blickt ihr voll Neid, ihr hohen Gipfel, /
auf den Berg, den Gott sich zum Wohnsitz erwählt hat?
Dort wird der HERR wohnen in Ewigkeit. (Ps 132,13; Hes 43,7)18Die Wagen Gottes sind zahllos, tausendmal tausend.
Mit ihnen zieht der Herr vom Sinai zum Heiligtum. (2Kön 6,17)19Hinaufgestiegen bist du zur Höhe,
hast Gefangene mitgeführt,
hast Gaben genommen von Menschen - auch von Aufsässigen -,
HERR, Gott, um dort zu wohnen. (Ps 47,6; Eph 4,8)20Gepriesen sei der Herr, Tag für Tag!
Gott trägt uns, er ist unsere Rettung. [Sela] (Ps 145,2; Jes 46,3; Jes 63,9)21Gott ist für uns ein Gott, der Rettung bringt,
und GOTT, der Herr, führt heraus aus dem Tode. (Ps 9,14)22Ja, Gott zerschmettert das Haupt seiner Feinde,
den Scheitel dessen, der in Sünde dahinlebt.23Der Herr hat gesprochen: Ich bringe vom Baschan zurück,
ich bringe zurück aus den Tiefen des Meeres.24Dein Fuß wird baden im Blut,
die Zunge deiner Hunde ihren Anteil bekommen an den Feinden.[1] (1Kön 21,19; 1Kön 22,38; Ps 58,11)25Gott, sie sahen deinen Einzug,
den Einzug meines Gottes und Königs ins Heiligtum: (2Sam 6,13; Ps 24,7)26voraus die Sänger, die Saitenspieler danach,
dazwischen Mädchen mit kleinen Pauken. (2Sam 6,5; Ps 149,3)27Versammelt euch und preist Gott,
den HERRN, von Israels Quelle her!28Dort Benjamin, der Jüngste, der sie anführt, /
die Fürsten von Juda in ihrer Vollmacht,
die Fürsten von Sebulon, die Fürsten von Naftali.[2] (Ri 20,43; Jes 8,23)29Aufgeboten hat dein Gott deine Macht.
Bekräftige, Gott, was du für uns getan hast, (Ps 80,3)30von deinem Tempel aus, hoch über Jerusalem,
wo dir Könige Tribut entrichten.31Drohe dem Untier im Schilf,
der Rotte der Stiere unter den Kälbern der Völker!
Tritt sie nieder, die nach Silber gieren!
Zerstreue die Völker, denen Schlachten gefallen! (Hes 29,2)32Aus Ägypten kommen kostbare Stoffe;
Kusch hebt eilends zu Gott seine Hände. (Ps 72,10; Jes 18,7; Jes 45,14; Apg 8,27)33Ihr Königreiche der Erde, singet für Gott,
singt und spielt für den Herrn, [Sela] (Ps 7,18)34der dahinfährt über den Himmel, den uralten Himmel,
der seine Stimme erhebt, seine machtvolle Stimme!35Gebt Gott die Macht! /
Über Israel ragt seine Hoheit,
seine Macht ragt bis zu den Wolken.36Furcht gebietend bist du, Gott, von deinem Heiligtum aus, /
er ist der Gott Israels, der dem Volke Macht und Stärke gibt.
Gott sei gepriesen!
1Til korlederen: En lovsang af David.2Når Gud rejser sig,[1] flygter hans fjender, alle hans modstandere løber deres vej.3Han driver dem væk, som røg drives væk af vinden. De onde går til grunde som voks, der smelter i varmen.4Men de gudfrygtige bliver glade, de råber af fryd i Guds nærhed.5Syng lovsange til Gud. Ophøj ham, som rider på skyerne. Hans navn er Jahve, fryd jer i hans nærhed.6Gud er som en far for de faderløse, han taler de hjælpeløses sag. Han regerer fra sin hellige trone.7Han giver de hjemløse et hjem, sætter de undertrykte i frihed og gør dem glade. Men de genstridige forvises til den golde ørken.8Gud, dengang du gik foran dit folk, og de marcherede gennem den udstrakte ørken,9da skælvede jorden af frygt, og skyerne kunne ikke holde på regnen. De rystede for Israels Gud, da han viste sin magt i Sinai.10Du sendte regn i rigelig mængde, du hjalp dit folk, da de var i nød.11Du gav dem et sted at bosætte sig, du sørgede for de svage i din godhed, Gud.12Da hærføreren proklamerede sejren, bragte masser af kvinder nyheden videre:13„Alle fjendens anførere er flygtet!” Så fik kvinderne lov til at fordele byttet.14Selv om de var hjemme ved fårefoldene, blev de nu smykket med sølv og guld, som duen er smykket med glinsende fjer.15Da den Almægtige slog kongerne i landet på flugt, endte de i en snestorm på Zalmons bjerg.16Du strækker dig til himlen, Bashans bjerg, du har mange mægtige tinder.17Hvorfor er du misundelig på det bjerg, som Gud har valgt til sin bolig? Dér vil Herren bo for evigt.18Da Herren kom fra Sinai til sit hellige sted, var han omgivet af tusindvis af stridsvogne.19Han steg op til det høje, førte frigivne fanger med sig. Han tog gaver med til folk, selv de oprørske gav han et sted at bo.[2] (Eph 4,8)20Syng lovsange til Herren hver eneste dag, for han bærer vore byrder og redder os.21Vor Gud er en frelsende Gud, som endog kan redde os fra døden.22Men han knuser sine fjenders hoved, dem, der vælger at gøre oprør mod ham.23Herren siger: „Jeg henter dem ned fra Bashans bjerg, jeg trækker dem op fra dybet,24så I kan vade rundt i fjendeblod, og hundene gnave på deres knogler.”25Et festtog går frem i helligt skrud, de hylder vor konge og vor Gud.26Sangerne går forrest, musikerne bagerst, piger med tamburiner danser i midten.27Lovsyng Gud i den store forsamling, lad alle være med til at prise Herren.28Benjamins lille stamme går forrest, fulgt af lederne fra Judas stamme, og dem fra Zebulon og Naftali.29Vis din magt, Gud, din mægtige styrke, for vi ved, at du kæmper for dit folk.30Når du rejser dig fra dit tempel i Jerusalem, må jordens konger bøje sig i hyldest.31Dit krigsråb gør egypterne bange, selv om de er stærkere end andre nationer. De bøjer sig dybt og giver dig gaver både af guld og sølv, mens de, der tager kampen op, bliver slået og spredt.32Egypterne kommer med kostbare gaver, kushitterne bøjer sig i ærefrygt for dig, Gud.33Lovpris Gud, alle riger på jorden, syng lovsange til Herren.34Fra ældgammel tid har han redet på skyerne, hør blot hans tordnende røst.35Giv al ære til Gud, som regerer over Israel og har magten i himmelrummet.36Ære være Gud i hans helligdom. Israels Gud giver styrke til sit folk. Al ære og pris til ham.