Psalm 2

Einheitsübersetzung 2016

von Katholisches Bibelwerk
1 Warum toben die Völker, warum ersinnen die Nationen nichtige Pläne? (Apg 4,25; Offb 11,18)2 Die Könige der Erde stehen auf, / die Großen tun sich zusammen gegen den HERRN und seinen Gesalbten: (Offb 19,19)3 Lasst uns ihre Fesseln zerreißen und von uns werfen ihre Stricke!4 Er, der im Himmel thront, lacht, der HERR verspottet sie. (Ps 59,9)5 Dann spricht er in seinem Zorn zu ihnen, in seinem Grimm wird er sie erschrecken:6 Ich selber habe meinen König eingesetzt auf Zion, meinem heiligen Berg.7 Den Beschluss des HERRN will ich kundtun./ Er sprach zu mir: Mein Sohn bist du. Ich selber habe dich heute gezeugt. (Ps 89,27; Apg 13,33; Hebr 1,5; Hebr 5,5)8 Fordere von mir und ich gebe dir die Völker zum Erbe und zum Eigentum die Enden der Erde. (Ps 72,8; Offb 2,26)9 Du wirst sie zerschlagen mit eisernem Stab, wie Krüge aus Ton wirst du sie zertrümmern. (Ps 110,5; Offb 12,5; Offb 19,15)10 Nun denn, ihr Könige, kommt zur Einsicht, lasst euch warnen, ihr Richter der Erde!11 Mit Furcht dient dem HERRN, jubelt ihm zu mit Beben,12 küsst den Sohn, / damit er nicht zürnt und euer Weg sich nicht verliert, denn wenig nur und sein Zorn ist entbrannt. Selig alle, die bei ihm sich bergen!

Psalm 2

Bibelen på hverdagsdansk

von Biblica
1-2 Hvorfor er de fremmede folk så rasende? Deres konger gør sig klar til kamp. Hvorfor lægger folk nytteløse planer? Deres ledere samles til rådslagning. De kæmper imod Herren selv, de angriber hans udvalgte tjener.3 „Lad os bryde de snærende bånd,” siger de. „Lad os sprænge de tunge lænker.”4 Men han, som troner i Himlen, ler, han ryster på hovedet ad deres planer.5 Så taler han til dem i vrede, de skælver af rædsel ved hans ord:6 „Jeg har allerede indsat min konge, han skal regere fra Zion, mit hellige bjerg.”7 (Den udvalgte konge siger:) „Lad mig fortælle jer, hvad Herren har lovet. Han sagde til mig: ‚Du er min søn, i dag er jeg blevet din Far.8 Bed mig, og du skal få verden i eje, alle jordens riger skal tilhøre dig.9 Med dit jernscepter skal du fælde en knusende dom, som pottemageren smadrer de fejlslagne kar.’ ”10 Hør efter, I konger og fyrster, vær kloge og lyt til mit råd.11 Bøj jer ærbødigt for Herren, søg ham med frygt og bæven.12 Bøj jer med respekt i støvet, så I ikke bliver knust under hans vrede.[1] For hans dom kan hurtigt ramme jer. Velsignede er de, der søger tilflugt hos ham.