Philipper 2 | Einheitsübersetzung 2016

Einheitsübersetzung 2016

1 Wenn es also eine Ermahnung in Christus gibt, einen Zuspruch aus Liebe, eine Gemeinschaft des Geistes, ein Erbarmen und Mitgefühl, (Kol 3,12) 2 dann macht meine Freude vollkommen, dass ihr eines Sinnes seid, einander in Liebe verbunden, einmütig, einträchtig, 3 dass ihr nichts aus Streitsucht und nichts aus Prahlerei tut. Sondern in Demut schätze einer den andern höher ein als sich selbst. (Röm 12,10; Gal 5,26) 4 Jeder achte nicht nur auf das eigene Wohl, sondern auch auf das der anderen. (1Kor 10,24; 1Kor 13,5)

Die Erniedrigung und Erhöhung Christi

5 Seid untereinander so gesinnt, wie es dem Leben in Christus Jesus entspricht:^[1] (Joh 13,15) 6 Er war Gott gleich, / hielt aber nicht daran fest, Gott gleich zu sein,^[2] (Joh 1,1; Joh 17,5) 7 sondern er entäußerte sich / und wurde wie ein Sklave / und den Menschen gleich. / Sein Leben war das eines Menschen; (Jes 53,3; 2Kor 8,9; Hebr 2,14) 8 er erniedrigte sich / und war gehorsam bis zum Tod, / bis zum Tod am Kreuz. (Lk 14,11; Hebr 5,8; Hebr 12,2) 9 Darum hat ihn Gott über alle erhöht / und ihm den Namen verliehen, / der größer ist als alle Namen, (Eph 1,20; Hebr 1,3) 10 damit alle im Himmel, auf der Erde und unter der Erde ihr Knie beugen / vor dem Namen Jesu (Jes 45,23; Mt 28,18; Joh 5,22; Offb 5,12)

Jes 45,23Mt 28,18Joh 5,22Offb 5,12

11 und jeder Mund bekennt: / Jesus Christus ist der Herr / zur Ehre Gottes, des Vaters. (Apg 2,36; Röm 10,9; Röm 14,9)

Die Sorge des Apostels um das Heil der Gemeinde

12 Darum, meine Geliebten, - ihr wart ja immer gehorsam, nicht nur in meiner Gegenwart, sondern noch viel mehr jetzt in meiner Abwesenheit -: Wirkt mit Furcht und Zittern euer Heil! 13 Denn Gott ist es, der in euch das Wollen und das Vollbringen bewirkt zu seinem Wohlgefallen. (Phil 1,6) 14 Tut alles ohne Murren und Bedenken, 15 damit ihr rein und ohne Tadel seid, Kinder Gottes ohne Makel mitten in einer verkehrten und verwirrten Generation, unter der ihr als Lichter in der Welt leuchtet! (Dan 12,3; Mt 5,14; Eph 5,8; Phil 1,10)

Dan 12,3Mt 5,14Eph 5,8Phil 1,10

16 Haltet fest am Wort des Lebens, mir zum Ruhm für den Tag Christi, damit ich nicht vergeblich gelaufen bin oder mich umsonst abgemüht habe! (Jes 49,4; 2Kor 1,14; Gal 2,2; Gal 4,11)

Jes 49,42Kor 1,14Gal 2,2Gal 4,11

17 Doch wenn auch mein Leben dargebracht wird zusammen mit dem Opfer und Gottesdienst eures Glaubens, freue ich mich und freue mich mit euch allen. 18 Ebenso freut auch ihr euch und freut euch mit mir! (Phil 3,1; Phil 4,4)

DIE PLÄNE DES APOSTELS

19 Ich hoffe aber in Jesus, dem Herrn, Timotheus bald zu euch schicken zu können, damit auch ich ermutigt werde, wenn ich erfahre, wie es um euch steht. (Apg 16,1; 1Thess 3,2) 20 Denn ich habe keinen Gleichgesinnten, der so aufrichtig um eure Sache besorgt ist; 21 denn alle suchen ihren Vorteil, nicht, was Jesu Christi ist. 22 Ihr wisst ja, wie er sich bewährt hat: Wie ein Kind dem Vater - so hat er mit mir zusammen dem Evangelium gedient. 23 Diesen also hoffe ich schicken zu können, sobald ich meine Lage übersehe. 24 Doch ich habe die Zuversicht im Herrn, dass auch ich bald kommen kann. (Phil 1,25) 25 Ich hielt es aber für notwendig, Epaphroditus, meinen Bruder, Mitarbeiter und Mitstreiter, euren Abgesandten und Helfer in meiner Not, zu euch zu schicken. (Phil 4,18) 26 Denn er sehnte sich nach euch allen und war beunruhigt, weil ihr hörtet, dass er krank geworden sei. 27 Und er war tatsächlich so krank, dass er dem Tod nahe war. Aber Gott hatte Erbarmen mit ihm, und nicht nur mit ihm, sondern auch mit mir, damit ich nicht vom Kummer überwältigt würde. 28 Umso mehr beeile ich mich, ihn zu schicken, damit ihr euch wieder freut, wenn ihr ihn seht, und auch ich weniger Kummer habe. 29 Nehmt ihn also im Herrn mit aller Freude auf und haltet Menschen wie ihn in Ehren, 30 denn wegen des Werkes Christi kam er dem Tod nahe! Er hat sein Leben aufs Spiel gesetzt, um zu vollenden, was an eurem Dienst für mich noch gefehlt hat.

Bibelen på hverdagsdansk

von Biblica

Kristi tjenersind—jeres forbillede

1 Betyder det noget for jer at blive mindet om, hvad Kristus har gjort for os, at blive trøstet og opmuntret, at opleve Åndens fællesskab og at mærke den indbyrdes kærlighed og omsorg? 2 Hvis de ting betyder noget for jer, så gør min glæde fuldkommen ved at praktisere dem. Stå sammen i kærlighed og vær ét i sjæl og sind. 3 Gør intet ud fra selviske motiver eller personlige ambitioner. Vær ydmyge og se op til hinanden, så I giver andre mere ære end jer selv. 4 Sørg ikke bare for jeres egne behov, men tænk også på de andres. 5 Lad Jesus Kristus være jeres forbillede og efterlign hans indstilling: 6 Han var lig med Gud, og havde ret til at fastholde den lighed. 7-8 Dog gjorde han ikke krav på sin ret, men gav afkald på sin guddomsmagt, tog tjenerskikkelse på og blev menneske. Som menneske ydmygede han sig og accepterede den værste død— døden på et kors. 9 Derfor har Gud ophøjet ham og givet ham et navn og en position højt over alle andre. 10 Alle kommer til at bøje knæ for ham i himlen og på jorden og under jorden. 11 Og alle skal erklære til Gud Faders ære: Jesus Kristus er Herre!

Vær forbilleder i at gøre Guds vilje med glæde

12 Kære venner! Da jeg var hos jer, adlød I altid omhyggeligt mine anvisninger. Nu, hvor jeg er langt borte, skal I i endnu højere grad lade Gud få lov at fortsætte sit frelsesværk i jeres liv, idet I adlyder ham med dyb ærefrygt. 13 Det er jo Gud selv, som giver jer lyst og styrke til at adlyde ham og gøre hans vilje. 14 Gør det alt sammen uden beklagelser eller indvendinger, 15 så I kan stå som uangribelige forbilleder, Guds uskyldsrene børn. Midt i den fordærvede og forvildede verden skal I være som strålende lys, der skinner for dem, der lever i mørket. 16 Når I således lever i overensstemmelse med livets ord, kan jeg på dommens dag glæde mig over, at det ikke var forgæves, jeg kom til jer og arbejdede så hårdt for jeres skyld. 17 Og skulle mit arbejde for at bringe jer til troen resultere i, at jeg må lide døden, så vil jeg alligevel glæde mig over det og glæde mig sammen med jer. 18 På samme måde bør I også være glade—og glæde jer sammen med mig.

Paulus sender Epafroditus af sted med brevet og lover at sende Timoteus senere

19 Jeg håber, at Herren Jesus vil gøre det muligt for mig snart at sende Timoteus til jer, så jeg kan blive opmuntret ved at høre, hvordan I har det. 20 Ingen af mine andre medarbejdere har en så oprigtig omsorg for jer som Timoteus. 21 De fleste mennesker synes, det er vigtigere at sørge for deres egne behov end at tjene Jesus Kristus. 22 I ved, at Timoteus er som en søn for mig, og at han har stået sin prøve ved at arbejde sammen med mig, når jeg har forkyndt om Jesus. 23 Jeg regner med at sende ham til jer, så snart jeg er klar over, hvad der skal ske med mig her, 24 og jeg har den tillid til Herren, at jeg også selv snart kan få mulighed for at besøge jer. 25 Jeg har valgt at sende Epafroditus tilbage til jer med dette brev. I sendte ham jo til mig, for at han skulle hjælpe mig med mine behov, og han har været en kær medarbejder og kampfælle for mig. 26 Men han længes meget efter jer, og han er urolig, fordi I hørte, at han var syg. 27 Og syg det var han, ja døden nær, men Gud forbarmede sig over ham, og dermed også over mig, så jeg ikke skulle opleve den ene sorg efter den anden. 28 Derfor er jeg ekstra opsat på at sende ham af sted nu med brevet, for jeg ved, at I vil blive meget glade for at se ham. Og jeg vil have den bekymring mindre. 29 Tag med glæde imod ham som en Herrens tjener. Mennesker som ham skal I vise stor respekt, 30 for han satte livet på spil og var døden nær i tjenesten for Kristus. Det, som I ikke kunne gøre for mig, fordi I var langt borte, det gjorde han.