1Dann hörte ich, wie eine laute Stimme aus dem Tempel den sieben Engeln zurief: Geht und gießt die sieben Schalen mit dem Zorn Gottes über die Erde! (Jes 66,6; Zef 3,8)2Der erste ging und goss seine Schale über das Land. Da bildete sich ein böses und schlimmes Geschwür an den Menschen, die das Kennzeichen des Tieres trugen und sein Standbild anbeteten. (2Mo 9,9; 5Mo 28,35)3Der zweite Engel goss seine Schale über das Meer. Da wurde es zu Blut, das aussah wie das Blut eines Toten; und alle Lebewesen im Meer starben. (2Mo 7,17)4Der dritte goss seine Schale über die Flüsse und Wasserquellen. Da wurde alles zu Blut. (2Mo 7,19)5Und ich hörte den Engel, der die Macht über das Wasser hat, sagen: Gerecht bist du, der du bist und der du warst, du Heiliger; denn damit hast du ein gerechtes Urteil gefällt. (2Mo 3,14; 5Mo 32,4; Ps 119,137)6Sie haben das Blut von Heiligen und Propheten vergossen; deshalb hast du ihnen Blut zu trinken gegeben, so haben sie es verdient. (Ps 79,3; Jes 49,26)7Und ich hörte eine Stimme vom Altar her sagen: Ja, Herr, Gott und Herrscher über die ganze Schöpfung. Wahr und gerecht sind deine Gerichtsurteile. (Ps 19,10)8Der vierte Engel goss seine Schale über die Sonne. Da wurde ihr Macht gegeben, mit ihrem Feuer die Menschen zu verbrennen.9Und die Menschen verbrannten in der großen Hitze. Dennoch lästerten sie den Namen Gottes, der die Macht über diese Plagen hat. Sie bekehrten sich nicht dazu, ihm die Ehre zu geben.10Der fünfte Engel goss seine Schale über den Thron des Tieres. Da kam Finsternis über das Reich des Tieres und die Menschen zerbissen sich vor Angst und Schmerz die Zunge. (2Mo 10,21)11Dennoch lästerten sie den Gott des Himmels wegen ihrer Schmerzen und ihrer Geschwüre; und sie ließen nicht ab von ihrem Treiben.12Der sechste Engel goss seine Schale über den großen Strom, den Eufrat. Da trocknete sein Wasser aus, sodass den Königen vom Aufgang der Sonne der Weg offen stand. (1Mo 15,18; 5Mo 1,7; Jes 41,2; Jer 50,38)13Dann sah ich aus dem Maul des Drachen und aus dem Maul des Tieres und aus dem Maul des falschen Propheten drei unreine Geister hervorkommen, die wie Frösche aussahen. (2Mo 8,3)14Es sind Dämonengeister, die Wunderzeichen tun; sie schwärmten aus zu den Königen der ganzen Erde, um sie zusammenzuholen für den Krieg am großen Tag Gottes, des Herrschers über die ganze Schöpfung.15Siehe, ich komme wie ein Dieb. Selig, wer wach bleibt und sein Gewand anbehält, damit er nicht nackt gehen muss und man seine Blöße nicht sieht! (Mt 24,37; Lk 12,35; Offb 1,3)16Die Geister führten die Könige an dem Ort zusammen, der auf Hebräisch Harmagedon heißt.[1]17Und der siebte Engel goss seine Schale über die Luft. Da kam eine laute Stimme aus dem Tempel, die vom Thron her rief: Es ist geschehen. (Jes 66,6)18Und es folgten Blitze, Stimmen und Donner; es entstand ein gewaltiges Erdbeben, wie noch keines gewesen war, seitdem es Menschen auf der Erde gibt. So gewaltig war dieses Beben. (2Mo 19,16; Dan 12,1)19Die große Stadt brach in drei Teile auseinander und die Städte der Völker stürzten ein. Gott hatte sich an Babylon, die Große, erinnert und reichte ihr den Becher mit dem Wein seines rächenden Zornes. (Jes 51,17; Jer 25,15; Dan 4,27)20Alle Inseln verschwanden und es gab keine Berge mehr.21Und gewaltige Hagelbrocken, zentnerschwer, stürzten vom Himmel auf die Menschen herab. Dennoch lästerten die Menschen Gott wegen dieser Hagelplage; denn die Plage war über die Maßen groß. (2Mo 9,22)
1Så hørte jeg en kraftig stemme inde fra helligdommen råbe ud til de syv engle: „Gå hen og tøm de syv skåle med Guds vrede ud over jorden!”2Den første engel gik da frem og tømte sin skål ud over jorden. Det resulterede i, at grimme og ondartede bylder brød ud på de mennesker, som bar uhyrets mærke og faldt på knæ foran statuen.3Den anden engel tømte sin skål i havet. Derved blev vandet mørkt som blodet fra en død person, og alt liv i havet døde.4Den tredje engel tømte sin skål i alle floder og kilder, og det hele blev til blod.5Så hørte jeg vandenes skytsengel sige til Gud: „Du er hellig og retfærdig, du som er, og som var. Du har udmålt en rimelig straf,6for alle de, der har udgydt dine profeters og hellige tjeneres blod, fortjener selv at få blod at drikke.”7Og jeg hørte en stemme fra alteret sige: „Ja, Herre, du den øverste hersker og Gud, dine domme er retfærdige og korrekte.”8Den fjerde engel tømte sin skål ud over solen. Derved fik solen magt til at skolde alle mennesker på jorden.9Folk fik forbrændinger af den voldsomme hede, og de hånede Gud, fordi han havde sendt de frygtelige plager, men ingen af dem omvendte sig og gav ham ære.10-11Den femte engel tømte sin skål over uhyrets trone, så hele dets rige blev indhyllet i mørke. Folk bed sig i læben på grund af smerter og bylder, men det fik dem ikke til at angre deres ondskab. I stedet hånede de bare Himlens Gud.12Den sjette engel tømte sin skål over den store flod Eufrat. Den tørrede helt ud, så Østens konger kunne komme over med deres hære uden problemer.13Jeg så nu, at der ud af munden på dragen, uhyret og den falske profet[1] kom tre onde ånder, der lignede frøer.14Det var dæmoniske ånder, som gjorde undere og mirakler. De tog ud til alle jordens konger for at mobilisere dem til krigen på den mægtige Guds store dag, han som hersker over alle ting.15(„Husk nu, at jeg kommer uden varsel som en tyv! Velsignede er de, der altid er parat og har tøjet klar, så de ikke skal gå omkring uden tøj, så alle ser deres nøgenhed.”)16De tre ånder fik samlet kongerne med deres hære på det sted, som på hebraisk kaldes Harmagedon.[2]17Den syvende engel tømte sin skål ud i luften, og der lød en kraftig stemme fra helligdommen, fra Guds trone: „Nu er det gjort!”18Lynene flammede, og tordenen bragede, og der kom et utrolig voldsomt jordskælv. Aldrig i menneskehedens historie har der været så kraftigt et jordskælv.19Den Store By blev splittet i tre dele, og byer over hele verden styrtede sammen. Gud straffede det store Babylon, så det fik Guds vrede at føle i fuldt mål.20Øer forsvandt, og bjerge blev jævnet med jorden.21Kæmpehagl på over 30 kilo faldt ned fra himlen på menneskene. Men de hånede bare Gud på grund af den frygtelige katastrofe, som haglene forvoldte.